Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

More documents

Recommendations

Info

ter er det endvidere sådan, at borgerne her mødes med en forestilling om, at de er meget svage og tunge. Dermed bekræfter projektet, hvad det skulle modvirke, nemlig klientgørelse og uselvstændighed, og det opleves som irrelevant af mange af deltagerne. Omvendt er mange af de arbejdsmarkedsrettede initiativer ufølsomme over for den enkelte arbejdsløses muligheder og betingelser, og han eller hun vil derfor ofte opleve placeringen som uforståelig. Nanna Mik-Meyer viser, at for begge typer projekters vedkommende eksisterer der “bestemte definitioner af det sociale rum, som reproduceres i projektets selvforståelse. Hvis en arbejdsløs i et givent projekt derfor ikke deler dette værdigrundlag, vil det være svært – hvis ikke umuligt – for hendes selvforståelse at skabe konsekvenser i hverdagen.” I den sidste artikel diskuterer Bent Rold Andersen udviklingen i og problemerne med det kommunale selvstyre. Han beskriver den historiske proces siden kommunalreformen i 1970, der har medført en stigende grad af professionalisering og til dels også decentralisering. Men decentraliseringen, som i udgangspunktet byggede på det professionelle skøn, blev under indtryk af massearbejdsløsheden fra midten af 1970erne afløst af en stadig stærkere central regelstyring. Han vurderer, at virkeligheden hver dag dementerer, at “milimeterretfærdige regelsæt skulle være nogen særlig beskyttelse af borgernes retssikkerhed … Virkeligheden er, at regelbjerget beskytter politikerne og forvaltningen, ikke borgeren!” Som løsning foreslår Bent Rold Andersen, at vi vender tilbage til den oprindele bistandslovs oprindelige princip om det kvalificerede skøn og dermed opgiver millimeterretfærdigheden. Alternativet synes ellers at være et farvel til det kommunale selvstyre, som ellers er (en af) hjørnestenene i den danske velfærdsmodel. 1. Udtrykket glogalskab er inspireret af Lars Bo Kaspersen. Se hans kronik “Globalskabens årti?” i Dansk Sociologi vol. 12 (2001) No. 1:83-88. 2. Se David Harvey (1989). The Condition of Postmodernity. Oxford: Basil Blackwell, s. 271. 3. Se Krishan Kumar (1995). From Post-Industrial to Post-Modern Society: New Theories of the Contemporary World. Oxford: Basil Blackwell, s. 146. 4. Se Loïc Wacquant (1999). “Urban marginality in the coming millennium.” Urban Studies 36 (10): 1639-1647.
'HQ VRLDOH XGYLNOLQJ Den sociale udvikling i Danmark har de senere år været præget af den forbedrede beskæftigelsessituation. Danmark er nu blandt de lande, der har den laveste registrerede arbejdsløshed og den højeste beskæftigelsesprocent. Kun få andre steder i verden er så mange mennesker i erhvervsmæssig beskæftigelse. Der tales nu ofte om mangel på arbejdskraft som det store problem i Danmark – både nu og ikke mindst i fremtiden. Spørgsmålet er imidlertid, om vi nu er ved vendepunktet, hvor konjunkturerne bliver dårligere, og hvor arbejdsløsheden begynder at vokse igen. Så skal det danske system stå sin prøve i en nedgangsperiode. Siden 1993 er der sket det positive, at antallet af registreret arbejdsløse er faldet, og antallet af beskæftigede er steget. Men der er også sket det negative, at antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er steget. 120 100 80 60 40 20 0 Figur 1: Udviklingen i beskæftigelse, arbejdsløshed og uden for Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigelse Registreret ledighed arbejdsmarkedet. 1993-2000 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Statistisk tiårsoversigt Antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er ganske vist steget med ca. 15% i perioden 1993-2000, men siden 1996 har dette tal været stabilt.
Page 1 and 2: 6RLDO cUVUDSSRUW
Page 3 and 4: Dette er 3. årgang af Social Årsr
Page 5: Glogalskabens tid af redaktionen ..
Page 8 and 9: en mulighed for og en forpligtelse
Page 10 and 11: områder, der var stillet dårligst
Page 12 and 13: hjælp til forsørgelse. Til gengæ
Page 16 and 17: Antallet af registrerede arbejdslø
Page 18 and 19: 120 100 80 60 40 20 0 Figur 3: Udvi
Page 20 and 21: met, end i perioden 1992-1998. Denn
Page 22 and 23: Jo længere perioden er, des flere
Page 24 and 25: Vores analyser viser, at der er ret
Page 26 and 27: De 10 kommuner med højest afgangsp
Page 28 and 29: De højeste integrationsprocenter f
Page 30 and 31: lank
Page 32 and 33: Fordelingen af indkomsterne vil bli
Page 34 and 35: gennemførte skattereformer har der
Page 36 and 37: hensyn til arten og omfanget af soc
Page 38 and 39: sammensætning af indkomsttyperne,
Page 40 and 41: I det følgende vil vi kalde denne
Page 42 and 43: hæng: På det regionale niveau er
Page 44 and 45: Det er meget karakteristisk for arb
Page 46 and 47: i perioden 1994-2000. Det negative
Page 48 and 49: Ved siden af den registrerede arbej
Page 50 and 51: Deltagere i aktivering i 1996, ford
Page 52 and 53: handler det måske om, at de størr
Page 54 and 55: Der føres i øjeblikket en kraftig
Page 56 and 57: Hjælp til uddannelse, erhvervsmæs
Page 58 and 59: Stigningen i langvarige modtagere a
Page 60 and 61: De ti kommuner med de største ande
Page 62 and 63: ner i henholdsvis Københavns, Rosk
Page 64 and 65:
De ti kommuner med de laveste andel
Page 67 and 68:
5HYDOLGHULQJ Revalidering er et af
Page 69:
Sammenlignet med situationen fra 19
Page 72 and 73:
Personer, der modtager sygedagpenge
Page 75 and 76:
)—UWLGVSHQVLRQ Antallet af
Page 77 and 78:
Antal tusinder 30 25 20 15 10 5 0 F
Page 79 and 80:
Faldet i antallet og andelen af fø
Page 81 and 82:
Ser vi på kommunerne, er der meget
Page 83 and 84:
De ti kommuner, som har haft det st
Page 85 and 86:
%—UQ RJ XQJH Forpligtelsen med he
Page 87 and 88:
Anbringelser af børn og unge er al
Page 89:
.RPPHQWDUHU WLO GHQ VRLDOH XGYLNOLQ
Page 92 and 93:
gård i Klarup eller et projekt i N
Page 94 and 95:
Den nuværende leder af Skurbyen, F
Page 96 and 97:
I Kærlundsmarken blev husene også
Page 99 and 100:
6\GKDYQV &RPSDJQLHW
Page 101 and 102:
glemt af Københavns Kommune, hvilk
Page 103 and 104:
tet ligger nede omkring 50 procent.
Page 105 and 106:
3 I en diskussion på et fællesmø
Page 107 and 108:
der munder ud i manglende selvværd
Page 109 and 110:
Borgerne kan forblive i aktiverings
Page 111 and 112:
'HW IULYLOOLJH VRLDOH DUEHMGH L XGY
Page 113 and 114:
Det kirkelige og humanitære områd
Page 115 and 116:
Et vigtigt kendetegn ved frivilligt
Page 117:
i vores hus, bliver overrasket over
Page 120 and 121:
Skive er ingen årsunge: den fik k
Page 122 and 123:
psykisk syge, men også for dennes
Page 124 and 125:
grund har brug for at være i en an
Page 126 and 127:
læring i forbindelse med ansættel
Page 128 and 129:
på arbejdspladsen yder en 100% ind
Page 130 and 131:
forebyggende indsats demenskoordina
Page 132 and 133:
alle frivillige sociale foreninger
Page 134 and 135:
De sociale forhold i Skive, problem
Page 136 and 137:
I kommunerne har man i dag en rækk
Page 138 and 139:
Først og fremmest får opfattelsen
Page 140 and 141:
Forskningen har imidlertid i efterh
Page 143 and 144:
.RPPXQDOLVHULQJHQ DI VRLDOSROLWLNNH
Page 145 and 146:
digvis måtte blive, at der opstod
Page 147 and 148:
få en chance, især fordi den stor
Page 149 and 150:
Forlaget Jurainformation udsender h
Page 151 and 152:
Afgørende for disse kvaliteter er,
show all

Download rapport - Center for Alternativ Samfundsanalyse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?