TMS.3.0.2007

Transfusionsmedicinske Standarder. Version 3.0 A5.1
APPENDIKS 5
A5.000 Transfusionskomplikationer
A5.100 Indledning
Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer, der
kan henføres til behandling med blod og blodkomponenter.
Alvorlige komplikationer, der kan indebære livstruende konsekvenser
for patienten, optræder ved ca. 1 af 60.000 transfusioner.
Ca.a af disse komplikationer skyldes fejl og utilsigtede hændelser
i forbindelse med transfusion. Den helt overvejende del af fejlene
kan relateres til afvigelser fra de nødvendige sikkerhedsprocedurer
i forbindelse med blodprøvetagning til typebestemmelse/forlig,
afhentning af blod og blodkomponenter samt selve transfusionen.
Der skal derfor foreligge standarder og instruktioner for udlevering
af blod og blodkomponenter samt for identifikation af patienter.
Alt personale der operationelt beskæftiger sig med transfusionsbehandling
bør desuden have modtaget undervisning i de pågældende
procedurer og de korrekte rutiner bør repeteres jævnligt. Erfaringerne
viser, at hvis procedurerne følges nøje, kan man beskytte sig
selv mod at begå fejl og patienterne mod alvorlige komplikationer.
I under 1% af alle transfusioner optræder der kliniske komplikationer,
der hyppigst består i febrile eller allergiske reaktioner.
En del komplikationer kan undgås ved god blodtransfusionsservice
og iagttagelse af alle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med
opsætning af blod.
Trods dette er enhver blodtransfusion forbundet med risiko for
komplikationer, hvorfor det er vigtigt især i begyndelsen af
transfusionen at observere patienten omhyggeligt. Ved symptomer
på indtrædende komplikation iværksættes følgende handlinger
umiddelbart:
Transfusionen afbrydes; men den intravenøse adgang bevares (i.v.
infusion med 0,9 % saltvand). Videre transfusionsbehandling
udsættes, medmindre der foreligger vital indikation. Ved mistanke
om hæmolytisk transfusionskomplikation observes urinen for
rødfarvning (evt. anvendes stick til undersøgelse for hæmoglobinuri).
Eventuelt shock behandles. Blodtryk, puls, respirationsfrekvens,
temperatur, diurese samt urinens farve (hæmoglobinuri)
observeres og komplikationen registreres på følgeseddel/produktkort.
Ved mistanke om alvorlig transfusionskomplikation adviseres
blodbanken straks.
Der udtages blodprøver til blodbanken med henblik på udredning
af komplikationen. I blodbanken udføres kontroltypebestemmelse
på donor og recipient, forligelighedsundersøgelse, direkte antiglobulin
test (DAT), undersøgelse af patientens serum for irregulære
erytrocytantistoffer og eventuel undersøgelse for HLA-antistoffer,
specifikke trombocyt/granulocyt antistoffer.
© 1994-2007 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi