Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Udgifterne til øvrige pr. STÅ - eksempelvis udgifter til materialer i forbindelse med
undervisningen – har ligget på et meget konstant niveau i perioden fra 1996 til 1998.
Imidlertid forudser skolerne, at nye IKT-krav og stigende ressourceforbrug til
praktiktilrettelæggelse i de kommende år vil øge presset på de øvrige udgifter. Der er ifølge
skolerne ingen udsigt til, at underskuddet på uddannelsesformål kan reduceres i de
kommende år, hvis den nuværende undervisningstakst fastholdes. Dette opfattes af
skolerne som værende en stort problem, da underskud på uddannelsesformål kun kan
dækkes ved, at der tilføres midler fra fællesområdet.
Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne
modtager et relativt højt fællesudgiftstaxameter. Af de syv udvalgte mellemlange
uddannelser, der indgår i taksteftersynet, er det alene diplom- og eksportingeniøruddannelserne,
som modtager en højere fællesudgiftstakst.
Uddannelsernes tilrettelæggelse, effektivitet og kvalitet
Ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne kan selvstændigt tilrettelægge undervisningen på de
enkelte skoler.
Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at der i valget af undervisningsformer de seneste
år har været en tendens til, at den traditionelle klasseundervisning forlades til fordel for
flere gruppe- og projektarbejder. Udviklingen er udtryk for skolernes ønske om at fremme
de studerendes ansvar for egen læring samt selvstændige deltagelse i undervisningen.
Nedenstående figur 4 viser uddannelsernes fordeling af timer på undervisningsformer i
1998.
Figur 4 Undervisningen fordelt på undervisningsformer, ergoterapeut- og
fysioterapeutuddannelserne, 1998
Gruppeprojekter med
lærer/vejleder
15%
Vejledning af
enkeltpersoner
2%
Værkstedsundervisning
23%
Ekskursioner
1%
Andre undervisningsformer
6%
Forelæsninger
14%
Klasseundervisning
39%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Praktik er udeladt i fordelingen af undervisningsformer på uddannelserne, da der har været problemer
med opgørelserne af antallet af undervisningstimer i forbindelse med praktikken
Klasseundervisning, der udgør 39 procent af samtlige undervisningstimer, er dog fortsat
den mest anvendte undervisningsform. Værkstedsundervisningen udgør 23 procent, mens
gruppeprojekter på trods af en opprioritering stadig kun udgør 15 procent af samtlige
undervisningstimer.
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det tillige, at en gennemsnitsstuderende i 1998
modtog 499 undervisningstimer pr. semester – svarende til 31 timer pr. uge ved et semester
med 16 ugers undervisning. En række skoler har de seneste år nedsat det samlede ugentlige
timetal for at give de studerende mere tid til opsøgning af viden samt fordybelse. Samtidig
har der på flere skoler været behov for at øge de gennemsnitlige holdstørrelser. Dette
29