Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Mere end to tredjedele af seminarierne har i de to undersøgte år haft praktikudgifter, der
oversteg indtægterne fra praktiktaxametret. Analysen viser tillige, at der har været
bemærkelsesværdigt store forskelle på praktikudgifterne pr. STÅ på de enkelte
lærerseminarier. Størst var forskellene i 1997, hvor praktikudgiften pr. STÅ på det dyreste
seminarium lå 95 procent over det billigste seminarium. Det er dog væsentligt at være
forsigtig med af drage konklusioner på baggrund af det foreliggende materiale.
Seminarierne laver normalt ikke en egentlig registrering af udgifts- og personaleforbrug på
praktikken, hvorfor praktikoplysninger må ses som udtryk for grove skøn.
Det er endnu for tidligt at sige, hvorledes den ny læreruddannelse vil påvirke
udgiftsniveauet for praktikken. Det fremgår dog af spørgeskemaerne, at omtrent halvdelen
af seminarierne forventer, at praktikken i fremtiden vil blive mere ressourcekrævende.
Uddannelsernes tilrettelæggelse, effektivitet og kvalitet
De lærerstuderende modtager i gennemsnit 22 undervisningstimer pr. uge 22 . Flere
seminarier påpeger i spørgeskemaundersøgelsen, at det af hensyn til uddannelsens økonomi
de seneste år har været nødvendigt til at reducere antallet af undervisningstimer pr.
studerende, ligesom holdstørrelserne på hovedparten af seminarierne har været stigende.
Figur 8 nedenfor viser, at klasseundervisning fortsat er den mest anvendte undervisningsform.
Godt halvdelen af den undervisning, de studerende modtager, foregår som
klasseundervisning med en gennemsnitlig holdstørrelse på 24 studerende, jf. tabel 30
nedenfor. Den mere ressourcetunge værkstedsundervisning udgør i gennemsnit lidt under
en fjerdedel af den samlede undervisning.
Der gøres i spørgeskemaundersøgelsen opmærksom på, at skal lærerseminarierne i de
kommende år leve op til kravene i den ny læreruddannelse, vil det betyde en øget
prioritering af projektarbejde, hvilket alt andet lige vil resultere i øgede udgifter, da
lærertimeforbruget i de tværgående projekter normalt er større end ved den mere
traditionelle klasseundervisning.
Figur 8 Undervisningen fordelt på undervisningsformer, læreruddannelsen
1998
Gruppeprojekter
3%
Vejledning af
enkeltpersoner
2%
Ekskursioner
2%
Værkstedsundervisning
23%
Praktik
13%
Andet
1%
Forelæsninger
11%
Klasseundervisning
51%
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen
I henhold til det politiske forlig om reform af læreruddannelsen er der sket en
takstforhøjelse for den ny læreruddannelse, begrundet i omkostningsforøgelse som følge af
bortfald af fællesfag (store hold) og indførelse af flere liniefag (mindre hold).
22
En meget stor spredning i tallene gør, at der er grund til at tage forbehold for oplysningerne om antallet af
undervisningstimer. Som supplement til gennemsnittet er medianen beregnet og giver et resultat på 23 undervisningstimer
pr. uge.
39