Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Mulighed for omprioritering indenfor de givne økonomiske rammer. Endelig kan det på
baggrund af taksteftersynet konstateres, at der for institutionsudbyderne indenfor hver af
de syv uddannelser er store forskelle på uddannelsesudgifterne pr. STÅ. Dette indikerer, at
der indenfor de gældende økonomiske rammer er vidde prioriteringsmuligheder, der giver
institutionerne en betydelig fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse
såvel som institutionernes drift i øvrigt. Der findes ikke for de analyserede uddannelser at
være behov for justeringer undervisnings- og fællesudgiftstaksterne med henblik på at opnå
takster, der afspejler de omprioriteringer, som institutionerne foretager mellem
uddannelses- og fællesformål.
6.2 Konklusioner vedrørende de lange vi
uddannelser
Behov for at forbedre universiteternes økonomiske rapportering. Dokumentationsmaterialet
for universitetsinstitutionernes opgørelser af undervisningsudgifter er
mangelfuldt. Ved flere institutioner må der stilles store spørgsmålstegn ved de i
regnskaberne anvendte fordelingsnøgler. Såfremt man fra politisk side ønsker at kunne
foretage retvisende sammenligninger af uddannelsesudgifter mellem forskellige
universitetsuddannelser (og sammenligninger med øvrige videregående uddannelser) og
mellem forskellige institutioner, må der udstikkes præcise og bindende fælles retningslinier
for den regnskabsmæssige formålsfordeling på universitetsområdet.
Forenklet takststruktur bør overvejes. Så længe den differentierede takststruktur på
universitetsområdet i Danmark ikke er kædet sammen med mulighed for ud fra det
eksisterende regnskabsmateriale at få rimeligt pålidelige og differentierede oplysninger om
udgiftsforbruget, er der ikke reel mulighed for at vurdere, hvorvidt takstdifferentieringen
inden for de større hovedområder slår igennem i forhold til udgiftsforbruget ved
enkeltuddannelser. Der er på den baggrund behov for, at ministerierne og universiteterne
foretager en afklaring af, hvorvidt det er muligt at opnå en detaljeringsgrad i regnskabsaflæggelsen,
der svarer til takststrukturens nuværende detaljeringsgrad. Hvis det ikke viser
sig muligt at forbedre den økonomiske rapporterings detaljeringsgrad, bør det i stedet
overvejes at forenkle takststrukturen, f.eks. således at der kun opereres med 3 takster på
universitetsområdet.
Stabile takster. Samlet set har de reale takstreguleringer for de videregående uddannelser,
der har været gennemført i perioden siden etableringen af taxametersystemet i 1994, været
stort set udgiftsneutrale. Dette dækker over, at der er foretaget en række selektive
takstforhøjelser i den første del af perioden, mens der i de senere år er foretaget generelle
procentbesparelser på taksterne.
Universiteterne vurderer, at uddannelsesudgifterne overstiger indtægterne. Af de
indhentede oplysninger i forbindelse med taksteftersynet samt i øvrigt af universiteternes
virksomhedsregnskaber fremgår det, at universiteterne generelt vurderer, at de undervisningsrelaterede
udgifter overstiger de undervisningsrelaterede indtægter, dvs. taksterne.
På baggrund af Institutionsstyrelsens gennemgang af materialet, Forskningsministeriets
netop afsluttede undersøgelse af formålskonteringen i virksomhedsregnskaberne og
Evalueringsinstituttets vurdering af normer for undervisningens omfang, er der imidlertid
grund til at betvivle, hvorvidt de indberettede tal giver et korrekt billede af det generelle
forhold mellem takster og undervisningsrelaterede udgifter. En reel vurdering af dette
spørgsmål forudsætter som anført ovenfor en kraftig opstramning af kravene til
universiteternes rapportering i virksomhedsregnskaberne
91