derimod, at de eksisterende undervisningsmæssige ressourcer ikke udnyttes tilstrækkeligt, samt at det fungerende eksamenssystem beslaglægger for mange ressourcer. Ministeriet har kortlagt udviklingen i de økonomiske rammer for de naturvidenskabelige fakulteter ved universiteterne i København og Aarhus og på Syddansk Universitet 1985-99 (jf. bilag G). Undersøgelsen viser: • at der i perioden 1985-93 var en forøgelse af uddannelsesaktiviteten uden tilsvarende forøgelse af uddannelsesbevillingerne til de 2 fakulteter. Sammenlignet med flere andre hovedområder er den hermed forbundne forøgelse i perioden af S/L-ratioen på naturvidenskab dog forholdsvis beskeden. • Budgetreformen i 1993/1994 påvirkede ikke i væsentligt omfang de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige fakulteter. • Fra 1994 er der som følge af diverse reguleringer af takster og forskningsbevillinger samt særbevillinger i betydelig grad tilført ekstra ressourcer til de naturvidenskabelige fakulteter. Sidstnævnte er sket på trods af, at de naturvidenskabelige takster generelt er nedsat. I foråret 1994 henvendte institutionerne sig til ministeriet med ønske om regulering af NAT-taksterne i forhold til forskningsbevillingen. Det blev anført, at den fordeling af udgifter til TAP og øvrig drift mellem hhv. forsknings- og uddannelsesformålet, der lå til grund for takstfastsættelsen ikke svarede til det reelle forbrug. Desuden ville en forhøjelse af basisbevillingerne til forskning mod nedsættelse af taksterne mindske de økonomiske effekter af aktivitetsnedgang. Som følge af forhandlingerne nedsattes taksterne til datalogi, fysik og geografi samt taksten til biologi mod en forhøjelse af forskningsbevillingerne. For KU forhøjedes forskningsbevillingen med 17,6 mio. kr., mens AU fik 12,3 mio. kr. I 1997 gentog situationen sig, idet man efter henvendelse fra dekanerne nedsatte taksten til matematik og statistik mod en forhøjelse af forskningsbevillingen. KU fik 3,5 mio. kr. og AU fik 3,0 mio. kr. Den samlede økonomiske effekt af ændringer i de eksternt fastsatte rammer 1994 til 1999 kan opgøres som vist i tabel 71. Ændringerne har samlet tilgodeset de to universiteter med ca. 165 mio. kr. ekstra i perioden vedr. det naturvidenskabelige hovedområde. Tabel 71 Effekt af ændrede (eksterne) økonomiske vilkår vedr. naturvidenskab -99, mio. kr. KU 1994 1995 1996 1997 1998 1999 94-99 Takstreguleringer 91 Reg. af forskningbev. 3,7 -10,5 19,5 -11,1 19,5 -14,9 23,2 -16,6 23,2 -18,7 23,2 -68,2 108,5 Særbevillinger 92 11,8 7 2,5 2,6 21,7 29,9 75,5 I alt AU 15,5 15,9 10,9 10,9 28,3 34,4 115,8 Takstreguleringer Reg. af forskningbev. Særbevillinger 3,2 -7,1 13,6 -7,4 13,6 -11,2 16,8 11,3 -11,8 16,8 4,1 -13 16,8 6,3 -47,1 77,6 21,7 I alt 3,2 6,5 6,2 17,0 9,1 10,1 52,2 Faste 1999-priser 91 Effekten af takstreguleringerne er beregnet som forskellen mellem årets taxameterindtægt og den indtægt, der ville have været, hvis man havde brugt FL94-taksterne (PL-regulerede). 92 Universiteter i vækst, stemmeaftalepenge m.v. 88
De naturvidenskabelige uddannelser på KU, AU, SDU/OU, AAU og RUC har som følge af de aftalte takstnedsættelser lavere takster end de uddannelser på bl.a. DTU og KVL, som de på visse punkter kan sammenlignes med. Med henvisning til den historiske baggrund for de relativt lave takster på naturvidenskab bør eventuelle takstforhøjelser som udgangspunkt finansieres via nedsættelser af forskningsbevillingerne. 93 93 Da basisbevillingerne ikke tildeles som hovedområdebevillinger, men som blokbevillinger til institutionerne, vil det være op til de enkelte institutioner, hvorvidt en eventuel nedsættelse af den samlede forskningsbevilling, med baggrund i en forhøjelse af taksterne til naturvidenskab, konkret skal medføre en nedsættelse af forskningsbevillingen til specielt naturvidenskab. 89