Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

uddannelsesinstitutioner, hvor uddannelsesudgifterne til de ordinære uddannelser er steget
relativt mere end andre udgifter. Den generelle tendens er, at de ordinære uddannelsers
andel af de samlede udgifter er reduceret en smule i perioden.
Tabel 38 Uddannelsesudgifter til ordinær uddannelse og fordelingen mellem
hovedformål, 1998
Uddannelsesformål
Ordinær
I alt
uddannelse
Fællesformål Kapitalformål
Resultat pr.
STÅ
% 1.000 kr.
Diplom- og eksportingeniør 1
53 69 22 9 -1,2
Ergoterapeut og fysioterapeut 72 73 15 12 0,6
Lærer 64 72 21 7 4,0
Pædagog 48 64 27 10 3,1
Socialrådgiver 47 69 20 11 -1,8
Kilde: Regnskaber.
1) For ingeniøruddannelserne er det formålsopdelte regnskab opdelt i fire formål. Det fjerde formål - andre faglige formål - der dækker
blandt andet biblioteksudgifter, er her lagt ind under uddannelsesformål.
Årsagen til reduktionen i de ordinære uddannelsesudgifters andel af de samlede udgifter
kan ikke alene skyldes en satsning på andre uddannelsesformål, men også en ændret
fordeling mellem hovedformålene: uddannelsesudgifter, fællesudgifter og kapitaludgifter.
En nærmere analyse af udviklingen i fordelingen af udgifterne mellem de tre hovedformål
viser imidlertid, at der ud fra en gennemsnitsbetragtning er tale om ganske små ændringer
på de syv uddannelser. Fællesudgiftens andel af de samlede udgifter er i gennemsnit steget
1-3 procent på lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen. Bag disse gennemsnitsbetragtninger
gemmer der sig betydelige variationer i udgiftsfordelingen indenfor de
enkelte institutionstyper. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan det konstateres, at
en gennemgående forklaring på forskydninger i retning af relativt større fællesudgifter på de
tre uddannelser har været, at institutionernes udgifter til informations- og kommunikationsteknologi
(IKT) er øgede.
En tværgående analyse af fordelingen af udgifterne viser imidlertid, at der har været
forskelle på fordelingen på hovedformål mellem uddannelserne. Det er særligt
fællesudgiftens andel, der varierer. På ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne
udgjorde fællesudgifterne i gennemsnit kun 15 procent af de samlede udgifter i 1998, mens
fællesudgiften på pædagoguddannelsen i gennemsnit udgjorde næsten 30 procent af de
samlede udgifter i samme år.
Hvad angår institutionernes samlede resultat pr. STÅ, har lærer- og pædagogseminarierne
samt ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne som helhed overskud i 1998, mens de sociale
højskoler og ingeniørhøjskolerne har underskud.
Det er ikke overraskende, at ingeniørhøjskolerne har underskud, når resultatet på de
ordinære uddannelser tages i betragtning. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at
hovedparten af de sociale højskoler på trods af store overskud på den ordinære uddannelse
alligevel har haft negative resultater på institutionernes samlede regnskab i 1998. Meget
tyder dog på, at 1998 har været et atypisk år for de sociale højskoler. Eksempelvis har tre
ud af fire skoler foretaget bygningsmæssige forbedringer, der har betydet ekstraordinært
høje udgifter på bygningsdriften. Ministeriet kan ikke på det foreliggende grundlag give
entydige forklaringer på de sociale højskolers samlede underskud. Endelig er det værd at
bemærke, at ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne har overskud trods det negative resultat
på ordinær uddannelse. For terapeutskolerne, som har en relativt beskeden sideaktivitet på
53