Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

at få pålidelige og tilsvarende differentierede oplysninger om udgiftsforbruget. Der er
således ikke reel mulighed for at vurdere, hvorvidt den politiske prioritering,
takstdifferentieringen er udtryk for, slår igennem i forhold til udgiftsforbruget.
På baggrund heraf kan der være grund til at overveje en forenkling af takststrukturen,
således at der f.eks. kun opereres med 3 takster.
Alternativet hertil må være, at der via øgede krav til præcision i virksomhedsregnskabet
skabes reel mulighed for at vurdere forholdet mellem de differentierede takster og
udgiftsforbruget. Nedenstående diskussion tager primært udgangspunkt i, at den
differentierede takststruktur bevares.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at antallet af takstgrupper af hensyn til
overskueligheden i systemet holdes på et lavt niveau. Der kan således være grund til at
overveje, hvorvidt to takstgrupper, der beløbsmæssigt ligger tæt på hinanden bør
sammenlægges til én gruppe. Desuden bør det overvejes at nedlægge takstgrupper, der kun
omfatter meget få studenterårsværk.
Fælles hovedområdetakster er dog ikke uproblematiske. På flere hovedområder er der i dag
betydelige takstforskelle, der netop er udtryk for reelle forskelle på rimelige ressourcebehov
på de forskellige uddannelser under hovedområdet (f.eks. matematik vs. kemi). Det er
således, at de fleste af universitetsfakulteterne modtager en bevilling fra universitetet, der
svarer til taxameterbevillingen (evt. minus et mindre procentuelt fradrag til central
ledelsespulje m.v.), men foretager den videre fordeling på uddannelsesniveau uafhængigt af
taksterne 73. Fælles hovedområdetakster ville indebære, at fakulteternes bevillinger ikke
afspejlede eventuelle ændringer i forholdet mellem mere og mindre ressourcekrævende
uddannelser på samme hovedområde.
5.3.4 Kombinationsuddannelser
Der findes en række uddannelsesforløb, der ikke umiddelbart entydigt kan placeres i
forhold til en enkelt takst, fordi der indgår elementer fra fag med forskellige takster. Det
gælder således en række af de basisuddannelsesforløb, der findes på universiteterne.
Udgangspunktet for beregningen af taxametertilskud til disse uddannelsesforløb har været
den såkaldte netværksmodel, hvorefter det er de enkelte institutters STÅ-produktion, der
udløser taxametertilskud. En matematik-datalogi-studerende ved Aarhus Universitet vil
således udløse matematik-takst for STÅ-optjeningen på Institut for matematiske fag og
datalogitakst for STÅ på Datalogisk Institut.
I flere tilfælde har man imidlertid valgt ikke at bruge denne model. Det gælder således
Tek/samf-uddannelsen på RUC samt matematik-økonomi og datalogi-økonomi, der alle
særskilt er indplaceret i en takstgruppe på finansloven. Desuden gælder for kombinationsuddannelserne
i sprog og økonomi på handelshøjskolerne (SPRØK), at 50 procent af den
samlede STÅ-produktionen udløser økonomitakst, mens 50 procent udløser sprog-takst.
Som anført af Aalborg Universitet i deres bidrag til taksteftersynet er det utilfredsstillende,
at der ikke bruges ensartede metoder for taxametertilskudsberegningen på kombinationsuddannelserne.
Særligt ordningen for sprog-økonomi er betænkelig, idet der er tale om en
særaftale, der ikke fremgår af finansloven. Det er denne type særaftaler, der er med til
unødigt at komplicere og begrænse synligheden i systemet.
73
Jf. Evalueringsinstituttet, Notat vedrørende økonomistyring i universitetssektoren - Et tværsnit af Evalueringsinstituttets rapporter
fra 1996 og 1997, maj 1998
76