Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Tabel 26 Nøgletal for pædagoguddannelsen (1999-prisniveau)
STÅ
STÅ pr.
lærerårsværk
(ekskl.
praktik)
Lønud-
gift
Uddannelsesudgifter pr. STÅ Takster (u. moms)
Øvrige
udgifter
I alt
Heraf
praktikudgift 1)
Under-
visning
Praktik
Resultat pr.
STÅ
Uddannelses-
formål
1.000 kr.
1996 10.566 27,0 5,3 32,5 - 33,1 - 0,6
1997 11.479 16,4 26,1 4,5 30,6 4,2 33,4 - 2,7
1998 12.089 16,6 25,9 5,0 31,0 3,4 33,0 - 1,8
Kilde: FFL 2000 samt regnskabs- og spørgeskemaoplysninger.
1) Da der er et praktiktaxameter på pædagoguddannelsen indeholder STÅ-opgørelserne ikke opgørelse af antallet af
praktikstudenterårsværk. Praktikudgiften pr. STÅ er således udtryk for, at praktikudgiften fordelt på de studenterårsværk, der er optjent i
forbindelse med den teoretiske undervisning.
Det fremgår af tabel 26, at pædagogseminariernes uddannelsesudgifter til ordinær
uddannelse samlet set ligger indenfor de økonomiske rammer, som taksterne sætter.
Anlægges en gennemsnitsbetragtning har der i både 1997 og 1998 været pæne overskud på
uddannelsesformål. Det skal dog understreges, at der bag det gennemsnitlige resultat pr.
STÅ ligger store forskelle i udgiftsstrukturen seminarierne imellem. Således var resultatet på
den ordinære uddannelse negativt på en tredjedel af seminarierne i 1996, hvorimod kun
fem hhv. otte seminarier havde et negativt resultatet i 1997 og 1998. Som eksempel på den
store variation mellem de enkelte institutioner, kan det nævnes, at uddannelsesudgiften pr.
STÅ i 1996 på det dyreste pædagogseminarium (39.000 kr.) lå 83 procent over det billigste
(21.300 kr.).
Den generelt positive udvikling i uddannelsens økonomi skyldes både et fald i lønudgiften
pr. STÅ og udgiften til øvrige pr. STÅ. Den forbedrede produktivitet på lærersiden - der
kommer til udtryk ved STÅ pr. lærerårsværk - har været af afgørende betydning for
reduktionen i lønudgiften. I 1998 er den gennemsnitlige STÅ pr. lærerårsværk på 16,6. Til
sammenligning var der i forbindelse med takstfastsættelsen i 1994 budgetteret med en S/Lratio
på 11,5.
Da ministeriet ikke har regnskabsoplysninger for perioden 1993-95 er det ikke muligt at
beregne det faktiske niveau for den gennemsnitlige STÅ/lærerårsværksratio i 1994. Mest
sandsynligt er det dog, at den faktiske STÅ pr. lærerårsværk har været under 11,5. Dette
indikerer, at der i perioden fra 1994 til 1998 er opnået ganske betydelig produktivitetsstigning
på lærersiden.
En del af stigningen i lærerproduktiviteten kan være forbundet med en faldende
produktivitet blandt det teknisk-administrative personale (TAP). Det er således
bemærkelsesværdigt, at TAP-produktiviteten i samme periode er faldet med omkring 25
procent. Dette kan hænge sammen med, at administrative opgaver er flyttet fra lærere over
til kontorpersonale, men det kan også - som flere seminarier har dokumenteret - skyldes, at
der i forbindelse med den tiltagende decentralisering har været en stigning i de
administrative opgaver, der har betydet et stigende årsværksforbrug på TAP-siden –
eksempelvis i relation til praktikken, jf. nedenfor. Endelig kan det ikke udelukkes, at
stigningen i TAP-årsværksforbruget ved den ordinære uddannelse for en stor del kan
tilskrives større opmærksomhed omkring konteringspraksis, herunder især at administrative
funktioner som studievejledning m.v. skal henføres til ordinær uddannelse.
På trods af produktivitetsstigningen på lærersiden har lønnens andel af de samlede
uddannelsesudgifter været svagt stigende i 1996-98 på grund af en stigende
gennemsnitsløn. En af forklaringerne herpå er ifølge seminarierne en generel akademisering
af personalet. Desuden forventer pædagogseminarierne stærkt stigende lønudgifter til
lærerne de kommende år, da der med overenskomstaftalen 1999 er åbnet mulighed for
33