Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

1 Introduktion til området
1.1 Formål og begrænsninger vedr. taksteftersynet af
de videregående uddannelser
For de mellemlange og lange videregående uddannelser er hovedformålet med taksteftersynet
at analysere undervisningstaksterne på de ordinære uddannelser.
De mellemlange uddannelser udbydes fortrinsvis på institutioner, der kun har én
uddannelse (monoinstitutioner), og hvor taxametertilskud udgør langt den overvejende del
af de samlede tilskud. Visse typer institutioner supplerer dog hovedaktiviteten med f.eks.
åben uddannelse (jf. delrapport om åben uddannelse).
Når institutionen kun udbyder én uddannelse, er ledelsens muligheder for interne
omprioriteringer relativt begrænsede. Der kan kun i begrænset omfang omprioriteres
mellem uddannelse og andre formål (administration, bygningsdrift m.v.), men ikke mellem
uddannelser. Monoinstitutionernes enhedsomkostninger må derfor på forholdsvis kort sigt
svare til taksten, og analysen nedenfor viser da også, at der ikke kan konstateres store eller
langvarige ubalancer.
Et taksteftersyn på de mellemlange videregående uddannelser vil derfor primært vise
variationen i den måde, hvorpå de enkelte institutioner udnytter de givne bevillinger, og i
mindre grad kunne af- eller bekræfte, hvorvidt taksterne giver en rimelig dækning af de
udgifter, der er forbundet med at gennemføre uddannelsen.
I modsætning til monoinstitutionerne er universiteterne generelt langt mindre følsomme
overfor aktivitets- eller takstændringer, dels fordi bevillinger til uddannelse og forskning
udgør én samlet blokbevilling, hvoraf forskningsbevillingen udgør hovedparten, dels fordi
de fleste universiteter - i lighed med erhvervsskolerne - udbyder en bred vifte af
uddannelser, hvorfor følsomheden i forhold til aktivitetsudsving på den enkelte uddannelse
er begrænset. Universiteterne har således rige muligheder for interne omprioriteringer både
mellem forskning og uddannelse og mellem de forskellige uddannelser.
De eksisterende regnskabsoplysninger giver imidlertid kun i begrænset omfang mulighed
for at afdække omfanget og karakteren af de interne omprioriteringer på universiteterne.
Taksteftersynet vedr. universitetsområdet er derfor funderet på en række særskilt indkaldte
oplysninger samt en række særskilte undersøgelser. Der er således foretaget en
sammenligning af udgifts- og takstniveauer på universiteterne i Sverige og Danmark.
Resultaterne af analysen er beskrevet i afsnit 5.2. Desuden er Danmarks Evalueringsinstitut
blevet bedt om med udgangspunkt i allerede foretagne evalueringer at bidrage til
taksteftersynet (Bilag H). Endelig har ministeriet i forbindelse med analysen af de
økonomiske problemer på naturvidenskab foretaget en kortlægning af udviklingen i de
økonomiske rammer for de naturvidenskabelige fakulteter ved universiteterne i København
og Århus 1985-99 (bilag G).
1.2 De videregående uddannelser
De mellemlange videregående uddannelser har typisk en normeret studietid på 3-4 år.
Uddannelserne er typisk professionsuddannelser med et stort indhold af professionsrettet
5