Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Givet de betydelige usikkerheder ved en sådan sammenligning, bør forskellen dog ikke
tolkes som signifikant stor.
Fordelingen på institutioner fremgår af tabel 51.
Tabel 51 Udgifter til grunduddannelse pr. studenterårsværk i 1997 64
Svenske universiteter Udgift (DKK) Danske universiteter Udgift (DKK)
Uppsala 53.715 København 66.307
Lund 54.741 Aarhus 58.558
Göteborg 56.454 Odense 59.576
Stockholm 36.619 Aalborg 58.422
Umeå 58.601 Roskilde 49.488
Linköping 57.316
DK’s Lærerhøjsk. 58.941
Luleå 56.969
Kungl. Tekn. 78.446 DTU 116.859
SLU 125.455 KVL 125.521
Karolinska 124.617 Farmaceuthøjsk 81.880
Chalmers 75.084
HH Stockholm 51.681 65 HHK 44.759
HHÅ 44.578
Högsk. Jönköping 45.983 HHS-IHS 53.058
Alle svenske 58.317 Alle danske 63.252
De højeste uddannelsesudgifter pr. studenterårsværk findes på de 2 landbrugsuniversiteter
samt Karolinska Institutet og DTU. De laveste uddannelsesudgifter findes på universiteter,
hvor samfundsvidenskabelige eller humanistiske fag dominerer, dvs. Stockholms
universitet, Högskolan i Jönkoping, RUC og handelshøjskolerne.
Enhedsomkostninger fordelt på hovedområder
Som nævnt i forrige afsnit synes de tilsyneladende højere enhedsomkostninger i Danmark
ikke umiddelbart at kunne forklares med forskelle i uddannelsessammensætningen, idet
andelen af studenterårsværk på traditionelt billige områder (humaniora og samfundsvidenskab)
er større i Danmark end i Sverige, mens andelen på dyre områder (medicin,
naturvidenskab og teknik) omvendt er relativt mindre.
Sammenligner man grunduddannelsesudgifterne pr. studenterårsværk på fakulteterne på
universiteterne i Lund, Uppsala, Århus og Ålborg, jf. tabel 52, ser man, at det navnlig er på
det humanistiske område, at de to svenske universiteter har lavere udgifter pr. studenterårsværk
end de to danske. De humanistiske fakulteter i Århus og Ålborg har op til dobbelt
så høje enhedsomkostninger i forhold til de humanistiske fakulteter i Lund og Uppsala.
Dette stemmer overens med, at humaniora taksterne, jf. forrige afsnit, er lavere i Sverige.
Med hensyn til de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige, tekniske og medicinske 66
områder kan ikke her konstateres entydige forskelle på enhedsomkostningerne mellem de
to landes universiteter.
64
Alle typer af fællesudgifter er forholdsmæssigt fordelt på hhv. grunduddannelse og forskning/forskeruddannelse. Vedr.
svenske universiteter er der taget udgangspunkt i den udgiftsfordeling på formål, der fremgår af NU-databasen. Herefter er
henholdsvis afskrivninger og udgiftsformål, der ikke vedrører henholdsvis grunduddannelse (inkl. uppdragsuttbildning) samt
forskning/forskeruddannelse, fordelt forholdsmæssigt på henholdsvis grunduddannelse samt forskning/forskeruddannelse.
Det beregnede beløb for grunduddannelse inkl. fordelte fællesudgifter er herefter sat i forhold til summen af antallet af helårspræstationer
for grunduddannelse (inkl. uppdragsuttbildning). Vedr. danske universiteter er taget udgangspunkt i den
fordeling af udgifter på formål, der fremgår af universiteternes virksomhedsregnskaber. Herefter er udgifter, der ikke er fordelt
på henholdsvis uddannelse (ekskl. forskeruddannelse) og forskning/forskeruddannelse fordelt forholdsmæssigt på disse formål.
Desuden fordeles udgifter, der er afholdt under universitetets anlægsbevilling. Det beregnede beløb for uddannelse (ekskl.
forskeruddannelse) inkl. fordelte fællesudgifter er herefter sat i forhold til summen af antallet af studenterårsværk (ekskl.
forskeruddannelse).
65
Ekskl. uppdragsutbildning.
71