Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Ikke ressourceknaphed på universitetsuddannelserne ifølge evalueringer. På baggrund af
det af universiteterne fremlagte dokumentationsmateriale findes derfor ikke i sig selv
grundlag for at konkludere, at universitetsområdet i forhold til de øvrige uddannelsesområder
har særligt restriktive ressourcerammer. Det er således også bemærkelsesværdigt, at
Evalueringsinstituttet på baggrund af de gennemførte uddannelsesevalueringer kan
konstatere, at de videregående uddannelser gennemgående ikke bærer præg af
ressourceknaphed.
Stor fleksibilitet med hensyn til valg af undervisningsformer og lærerforbrug. På
baggrund af taksteftersynet kan konstateres, at der for samme uddannelse ofte er betydelige
forskelle med hensyn til valget af undervisningsformer på de forskellige institutioner og
hermed samhørende lærerforbrug. De gældende økonomiske rammer giver med andre ord
betydelige prioriteringsmuligheder, herunder mulighed for en høj grad af fleksibilitet i
valget af undervisningsformer og lærerforbrug.
Danske og svenske takster er gennemsnitligt på nogenlunde samme niveau. I forbindelse
med taksteftersynet er der foretaget en sammenligning af de danske og svenske takst- og
udgiftsniveauer på universitetsområdet. Ifølge de konkrete beregninger er taksterne, når der
er korrigeret for visse systemforskelle, gennemsnitligt ca. 3.000 DKK lavere i Sverige,
svarende til ca. 7 procent. Ifølge beregningerne er de gennemsnitlige uddannelsesudgifter
tilsvarende ca. 8 procent lavere i Sverige. Givet de betydelige usikkerheder, der er ved en
sådan sammenligning, fortolkes dette resultat som en indikator på, at de danske og svenske
takster og uddannelsesudgifter pr. studenterårsværk gennemsnitligt er på nogenlunde
samme niveau. Dette dækker imidlertid over, at der er betydelige forskelle med hensyn til
uddannelsessammensætningen i de to lande. I Sverige produceres relativt flere
studenterårsværk på de traditionelt set dyre områder, så som de tekniske uddannelser,
naturvidenskab og medicin, mens der i Danmark er relativt flere humanistiske og
samfundsvidenskabelige studenterårsværk. Alt andet lige burde de svenske takster og
udgifter derfor være relativt højere. Når det ikke er tilfældet, kan det bl.a. skyldes, at
lønningerne på de svenske universiteter er relativt lave. Desuden kan det spille ind, at der
på de svenske universiteter er et betydeligt indslag af korte uddannelser.
Større takstspredning, men færre takster i Sverige. Der er desuden større takstforskelle i
Sverige. Den laveste svenske takster til humaniora og samfundsvidenskab er således
væsentligt lavere end de danske, mens medicintaksten til gengæld er betydeligt højere i
Sverige. Den svenske takst til ingeniøruddannelserne er også relativt væsentligt lavere. Til
gengæld opererer man i Sverige med et lavere antal forskellige takster (når der bortses fra, at
der er et større antal forskellige takster til diverse små kunstneriske uddannelser).
Overskud på jura samt universiteternes medie- og kommunikationsuddannelser
Taksteftersynet er baseret på analyse af en række udvalgte uddannelser. Generelt synes de
undersøgte uddannelser i den laveste (danske) takstgruppe (jura, økonomi og dansk) at
fungere godt med de eksisterende økonomiske rammer, jf. bl.a. de gennemførte
evalueringer. Det er bemærkelsesværdigt, at man på begge jurauddannelser samt på
universiteternes medie- og kommunikationsuddannelser tilsyneladende har et udgiftsniveau
pr. STÅ, der generelt ligger væsentligt under det gældende takstniveau. Evalueringsinstituttets
uddannelsesevaluering af medie- og kommunikationsuddannelserne bekræfter,
at medie- og kommunikationsuddannelserne generelt synes at give pæne overskud.
Finansieringsproblemer på sprogfagene. Flere universiteter har rapporteret, at taxametertilskuddet
ikke giver en tilfredsstillende finansiering af sproguddannelserne, der kræver et
betydeligt element af færdighedsundervisning. På den baggrund kan det overvejes, hvorvidt
92