Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

en forhøjelse af sprogtaksten kan finansieres ved en nedsættelse af taksterne til uddannelser,
hvor taksten giver en systematisk overdækning i forhold til forbruget, f.eks. universiteternes
medie- og kommunikationsuddannelser. Det anbefales, at der i 2000 foretages en nærmere
analyse af muligheder for og konsekvenser af at foretage sådanne reguleringer. Det anbefales
endvidere, at muligheden for at omlægge diverse særbevillinger, herunder småfagsbevillingen,
til taxametertilskud, undersøges nærmere. Vedrørende småfagsbevillingen bør
der foretages en analyse af, i hvilket omfang de forudsætninger og karakteristika, der lå til
grund for den oprindelige bevillingsfastsættelse, fortsat er til stede.
Underskud på DTU. Den indberettede udgift pr. STÅ for civilingeniøruddannelsen er
bemærkelsesværdigt høj for DTU sammenlignet med ingeniøruddannelserne på øvrige
institutioner og diplomingeniøruddannelsen ved DTU. Dette hænger formentlig sammen
med, at DTU i forbindelse med den regnskabsmæssige formålsfordeling anvender en
fordelingsnøgle, hvorefter hele 58 procent af alle VIP-årsværk (og dermed lønnen) henføres
til ordinær uddannelse. Evalueringsinstituttets rapport indikerer, at den faglige og
økonomiske situation på civilingeniøruddannelserne er rimelig.
Mulighed for bedre ressourceudnyttelse på lægeuddannelsen. Lægeuddannelsen er en af
de få uddannelser, der i Danmark tildeles en lavere takst pr. studenterårsværk end i Sverige.
Evalueringsrapporten peger dog ikke på, at der generelt er ressourceknaphed på de
medicinske fakulteter i Danmark, men fremhæver derimod, at de eksisterende
undervisningsmæssige ressourcer ikke udnyttes tilstrækkeligt, samt at det fungerende
eksamenssystem beslaglægger for mange ressourcer.
Der er tilført ekstra ressourcer til naturvidenskab. Siden taxametersystemets indførelse er
der som følge af diverse særbevillinger samt reguleringer af takster og forskningsbevillinger
tilført betydelige ekstra ressourcer til det naturvidenskabelige område. På baggrund af den
af Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet gennemførte analyse af naturvidenskab
på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet kan der
imidlertid rejses tvivl om, hvorvidt tilførsel af yderligere ressourcer er den rette løsning på
de problemer, der aktuelt er på de naturvidenskabelige fakulteter. De naturvidenskabelige
uddannelser på KU, AU, SDU/OU, AAU og RUC har som følge af omlægninger mellem
taksterne og forskningsbevillingerne lavere takster end de uddannelser på bl.a. DTU og
KVL, som de på visse punkter kan sammenlignes med. Med henvisning til den historiske
baggrund for de relativt lave takster på naturvidenskab, bør eventuelle takstændringer som
udgangspunkt kædes sammen med regulering af forskningsbevillingerne.
Behov for ensartede principper for finansiering af kombinationsuddannelser.
Endelig peger taksteftersynet på, at der anvendes uensartede metoder for taxametertilskudsberegningen
på kombinationsuddannelserne. Dette vurderes som utilfredsstillende.
Konkrete indplaceringer af alle kombinationsforløb vil føre til en ret markant forøgelse af
antallet af takstindplaceringer. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, såfremt alle
kombinationsuddannelser kan finansieres via netværksmodellen, således at STÅproduktionens
tilknytning til institutter er afgørende for, hvilken takst der udløses.
Samtidig bør der stikprøvevis føres kontrol med, at institutternes udbud er i overensstemmelse
med intentionerne bag takstindplaceringen.
93