Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

uddannelsesformål, må det primært være interne omprioriteringer mellem uddannelses- og
fællesformål, der gør et samlet positivt institutionsresultat muligt.
Problemstillingen omkring institutionernes samlede resultat hænger tæt sammen med
institutionernes opsparingsadfærd. For de sociale højskoler, ingeniørhøjskolerne og
ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne kan der med afsæt i finanslovens videreførselsoversigter
tegnes et billede af opsparingsadfærden fra 1996 til 1998 30 . Videreførselsoversigterne
opgøres både for drifts- og anlægsbudgettet, hvor opgørelsen af beholdningerne er
udtryk for det akkumulerede overskud. Der fokuseres her udelukkende på driftssiden.
Af tabel 39 fremgår størrelsen af de videreførte driftsmidler opgjort fra primo 1996 til
primo 1999 for hver af de tre institutionstyper. For det første er det værd at hæfte sig ved
de meget store forskelle på beholdningens størrelse for de tre institutionstyper. Ingeniørhøjskolerne
har haft langt den største beholdning, mens den mindste beholdning findes på
ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne. Disse forskelle kan ikke udelukkende forklares med
forskellene i aktiviteten på de tre institutionstyper. Det nævnte mønster ændres således ikke
ved beregning af beholdningen pr. STÅ.
Tabel 39 Udviklingen i beholdningen af driftsmidler for ingeniørhøjskolerne,
ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne samt de sociale højskoler
Beholdning (mio. kr.)
primo 1996 primo 1997 primo 1998 primo 1999
Ingeniørhøjskolerne 60,8 57,1 45,2 39,6
Ergoterapeut og
fysioterapeutskolerne
2,2 2,5 1,6 3,1
De sociale højskoler 9,8 6,1 8,3 5,1
Kilde: Finanslove for finansårene 1997, 1998, 1999; Forslag til Finanslov for finansåret 2000. Alle beløb er i faste 1999-priser.
For det andet er der i perioden sket et fald i beholdningen for to af de tre institutionstyper.
Det absolutte fald har været størst på ingeniørhøjskolerne. Set i lyset af ingeniørhøjskolernes
ugunstige økonomiske situation i perioden er det ikke overraskende, at der har
været behov for at forbruge af opsparingen. Beholdningen er i perioden fra begyndelsen af
1996 til begyndelsen af 1999 reduceret med 35 procent. Det er imidlertid værd at hæfte sig
ved, at der på ingeniørhøjskolerne fortsat er en betragtelig opsparing. Beholdningen er
primo 1999 opgjort til at være på næsten 40 mio. kr.
Der har tillige været reduktioner i opsparingen på de sociale højskoler. Både i 1996 og
1998 har skolerne forbrugt af det akkumulerede overskud. Samlet set er der sket en
reduktion på næsten 50 procent. På ergoterapeut- og fysioterapeutskolerne har det derimod
været muligt at øge beholdningen i perioden. Mens der i 1997 er sket mindre reduktioner i
beholdninger, er udviklingen i 1998 vendt, således at beholdningen i begyndelsen af 1999
er større end niveauet primo 1996.
Analysen af opsparingsadfærden viser, at statsinstitutionerne har haft mulighed for at
dække mindre underskud på institutionernes samlede drift ved at forbruge af det
akkumulerede overskud. Det kan ikke afvises, at nogle institutioner har planlagt og således
budgetteret med et underskud, fordi de bevidst har ønsket at reducere beholdningen. En
lignende analyse af opsparingsadfærden kan laves på baggrund af de selvejende pædagog- og
lærerseminariers virksomhedsregnskaber, men er ikke medtaget her.
30
Finansloven indeholder også videreførselsoversigter for de statslige lærer- og pædagogseminarier. Når disse ikke er medtaget
her, skyldes det, at det kun er en mindre del af lærer- og pædagogseminarierne, der er statsinstitutioner.
54