Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

5.2.2 Sammenligning af takstniveauer
Både i Sverige og Danmark har man i løbet af 90’erne indført en form for
taxametersystemer til finansiering af universitetsuddannelserne, hvilket indebærer, at faktisk
konstateret uddannelsesaktivitet samt på forhånd fastsatte takster i begge lande er direkte
bestemmende for bevillingernes størrelse. I princippet giver dette en enestående lejlighed til
at sammenligne taksterne i de to lande, og dermed også de politiske prioriteringer, som
disse er udtryk for.
Det svenske finansieringssystem er nærmere beskrevet i bilag C. Det fremgår heraf, at der
en række konkrete forskelle mellem de to systemer, som man må være opmærksom på ved
takstsammenligninger, herunder:
• I Sverige opereres med to taxameterudløsende aktivitetsenheder, nemlig helårsstudenter
og helårspræstationer, hvoraf kun helårspræstationerne er direkte sammenlignelige med
de danske studenterårsværk.
• De svenske takster forudsættes - i modsætning til de danske - at dække alle
lokaleudgifter (se bilag F).
• De svenske takster er kursustakster, således at den studerende i samme
uddannelsesforløb udløser forskellige takster afhængigt af de enkelte kurser, der indgår
i forløbet. I Danmark bestemmes taksttilhørsforholdet på naturvidenskab og
humaniora tilsvarende generelt ud fra, hvilket institut, der udbyder den konkret
gennemførte undervisning, men for de øvrige uddannelsesområder gælder som
hovedregel, at taksterne er uddannelsestakster, således at den studerende udløser
samme takst i hele forløbet.
• I Sverige er det enkelte universitet underlagt et loft for uddannelsesbevillingen, hvilket i
praksis indebærer, at det ofte(st) ikke får økonomisk kompensation for hele
uddannelsesaktiviteten.
Som nævnt gælder endvidere, at taksterne hverken i Sverige eller i Danmark er bindende i
den forstand, at universiteterne er afskåret fra internt at omfordele mellem uddannelserne.
Takstforskelle mellem uddannelser er følgelig ikke nødvendigvis ensbetydende med
tilsvarende forskelle med hensyn til enhedsomkostninger.
Ud fra forholdet mellem antallet af helårsstudenter og antallet af helårspræstationer pr.
takstområde i 1997 34 kan beregnes et samlet taxametertilskud pr. helårspræstation, dvs.
studenterårsværk, på de svenske universiteter jf. tabel 41.
34
På de 13 universiteter.
62