Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Det fremgår af tabel 46, at øvrige videregående uddannelsesinstitutioners andel af
udgifterne er relativt størst i Danmark. Dette hænger bl.a. sammen med, at de svenske
universiteter typisk udbyder uddannelser, der i Danmark udbydes af andre institutioner
end universiteterne (f.eks. læreruddannelsen), jf. bilag B. Desuden spiller det ind, at en
betydelig del (ca. 20 procent) af den offentligt finansierede forskning i Danmark foregår på
sektorforskningsinstitutioner, mens forskningen i Sverige er koncentreret på
universiteterne 55 (jf. bilag A).
Tabel 47 Udgiftsforbruget på videregående uddannelsesinstitutioner i 1997 pr.
indbygger og i procent af BNP
Udgift pr. indbygger DKK Andel af BNP, pct
Sverige Danmark Sverige Danmark
Universiteter 2.283 1.827 1,35 0,86
Øvrige videregående udd.inst. 535 792 0,32 0,37
Total 2.818 2.620 1,67 1,23
De videregående uddannelsesinstitutioners udgifter er i forhold til indbyggertallet ca. 10
procent højere i Sverige, og svenskerne bruger ca. ½ procent mere af BNP på videregående
uddannelsesinstitutioner, jf. tabel 47.
Medregner man imidlertid sektorforskningsinstitutionernes udgifter 56, bliver resultatet, at
Danmark og Sverige anvender omtrent det samme beløb pr. indbygger på videregående
uddannelses- og forskningsinstitutioner 57. Den høje andel af BNP, der i Sverige anvendes
på videregående uddannelsesinstitutioner, må endvidere ses i sammenhæng med den
relativt lave vækst i det svenske bruttonationalprodukt indenfor det seneste årti.
Universiteternes samlede udgifter pr. studenterårsværk
De samlede udgifter (inkl. forskning, forskeruddannelse og administration) pr. studenterårsværk
(inkl. åben uddannelse og uppdragsutbildning 58, men ekskl. aktivitet ved forskeruddannelserne)
var i 1997 på universiteterne i Sverige på ca. 163.000 DKK, mens de i
Danmark var ca. 150.000 DKK. Dvs. at de totale udgifter pr. studenterårsværk var ca. 8
procent højere i Sverige.
Tabel 48 Udgifter og aktivitet på videregående uddannelsesinstitutioner 1997 59
Svenske universiteter Danske universiteter
Totale udgifter (ekskl. moms) 21.362 mio. DKK 9.615 mio. DKK
Aktivitet
-ordinær uddannelse
-øvrig grunduddannelse
130.907 studenterårsværk
129.055 studenterårsværk
1.852 studenterårsværk
63.913 studenterårsværk
54.186 studenterårsværk
9.727 studenterårsværk
Udgift pr. STÅ/HPR 163.186 DKK 150.443 DKK
54 På den danske side gælder dette de 12 danske universitetslovsinstitutioner, der eksisterede i 1997. De svenske universiteter
omfatter i denne sammenhæng de 10 statslige institutioner, der i 1997 officielt havde ret til at kalde sig for universiteter, plus
3 selvejende (men primært offentligt finansierede) institutioner, der har egen forskeruddannelse, og som normalt medregnes
til universitetssektoren.
55 Ca. 4% af den offentligt finansierede forskning foregår i Sverige på sektorforskningsinstitutioner, jf.. F. Kaiser m.fl., Separating
teaching and research expenditure in higher education, Center for Higher Education Policy Studies, University of
Twente, September 1999.
Instituttet för rymdfysik (udgifter på 35,0 mio SEK i 1997) og Polarforskningssekretariatet (udgifter på 10,1 mio. SEK i
1997).
56
De danske sektorforskningsinstitutioner udfører rådgivnings- og overvågningsopgaver for ministerierne. På baggrund af
opgørelser af tidsforbrug skønnes, at institutionerne bruger lidt under ¼ af deres ressourcer på disse aktiviteter. Da sådanne
opgaver i Sverige antages primært at blive udført i ministerierne, er ca. ¼ af sektorforskningsinstitutionernes udgifter fratrukket
i ovenstående beregning.
57 I den resterende del af rapporten er sektorforskningsinstitutionernes udgifter IKKE medregnet.
58 Indtægtsdækket virksomhed.
59 Udgifter angives ekskl. moms. Udg. for Sverige er inkl. afskrivninger. Udg. for Danmark er inkl. anlægsudgifter og særlige
biblioteksudgifter.
68