Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
at den indberettede uddannelsesudgift ligger ca. 10 procent højere end taksten. Endelig har<br />
civilingeniør ved AAU et udgiftsniveau, der stort set svarer til taksten. Det er som nævnt<br />
ovenfor ikke usandsynligt, at institutionerne generelt i indberetningerne har overvurderet<br />
de uddannelsesrelaterede udgifter (primært i forhold til forskningssiden).<br />
Den indberettede udgift pr. STÅ er for civilingeniøruddannelsen bemærkelsesværdigt høj<br />
for DTU, også sammenlignet med udgifterne ved diplomingeniør, jf. afsnit 4.1.5. Dette<br />
kan evt. hænge sammen med, at DTU i forbindelse med den regnskabsmæssige<br />
formålsfordeling anvender en fordelingsnøgle, hvorefter hele 58 procent af alle VIP-årsværk<br />
(og dermed lønnen) henføres til ordinær uddannelse 86.<br />
Tabel 69 viser S/L-ratioer for de strategiske uddannelser på naturvidenskab, teknik og<br />
sundhedsvidenskab. Samme forbehold, jf. ovenfor, må tages med hensyn til disse tal.<br />
Tabel 69 S/L-ratier<br />
KU AU SDU/OU AAU RUC KVL DLH DTU<br />
IHS/<br />
HHS<br />
- Matematik 11,9 6,7 12,2 - 12,2 - 10,8 - -<br />
- Kemi 10,1 6,8 11,4 - 11,7 - 11,0 - -<br />
- Biologi 11,5 9,2 11,2 - 9,3 - 11,0 - -<br />
- Veterinær - - - - 10,9 - - -<br />
- Læge 13,0 10,6 13,7 - - - - - -<br />
- Civilingeniør - - 11,4 - - - 7,0 -<br />
Naturvidenskab i alt 11,1 10,2 12,5 - 11,6 10,8 11,6 - -<br />
Sundhedsvidenskab i alt 10,3 9,7 13,2 - - - - - -<br />
Tekniske videnskaber i alt - - 11,4 - - - 7,3 8,1<br />
Ligesom udgifterne pr. STÅ viser også S/L-ratierne stor variation både mellem institutioner<br />
og mellem uddannelser i de forskellige takstgrupper. Som forventet er der generelt en<br />
sammenhæng mellem den oplyste udgift pr. STÅ og den oplyste S/L-ratio, således at høje<br />
udgifter pr. STÅ er knyttet til lave S/L-ratioer 87 . Institutionerne har ifølge oplysningerne<br />
gennemsnitligt en lavere S/L-ratio (og dermed en højere standard) på de<br />
naturvidenskabelige og tekniske uddannelser end forudsat ved den oprindelige<br />
takstfastsættelse (jf. afsnit 2) 88 .<br />
Tabel 70 viser for de udvalgte uddannelser fordelingen af undervisningstimer (med<br />
deltagelse af lærer/vejleder) for en “typisk” studerende på henholdsvis forelæsninger<br />
(defineret som skemaundervisning med mere end 30 studerende på hold), holdundervisning<br />
(defineret med op til 30 studerende pr. hold/gruppe) 89 , samt vejledning mv.<br />
86<br />
DTU har desuden anført, at der er tale om et unormalt stort underskud som følge af, at de planlagte personalenedskæringer<br />
endnu ikke er slået igennem fuldt ud.<br />
87<br />
Tilsvarende viser de indberettede oplysninger om årsværksforbrug m.v. pr. uddannelse, at der også med hensyn til udgift pr.<br />
STÅ og forbrug af TAP-årsværk er en klar sammenhæng, hvor f.eks. veterinær i den dyreste takstgruppe også har det absolut<br />
største TAP-årsværksforbrug pr. STÅ. En undtagelse herfor er dog AU, som trods markant høje udgifter til matematik har det<br />
absolut laveste forbrug af TAP-årsværk på denne uddannelse.<br />
88<br />
Det skal understreges at vi ikke har dokumentation for de faktiske S/L-ratioer i 1993/94, og at ovenstående sammenligning<br />
sker i forhold til budgetoplysninger fra finanslov 1993 hhv. væsentlig højere udgifter end de fastsatte takster på finanslov<br />
1998. Ligeledes er der tale om en S/L-ratio baseret på en STTV-prognose hhv. en S/L-ratio beregnet på grundlag af optjente<br />
STÅ i 1998. Derfor kan vi f.eks. ikke sige noget om, hvorvidt der i forhold til før takstreformen er sket en forskydning i STÅsammensætningen<br />
fra de lavere takstgrupper mod de højere. Imidlertid indikerer S/L-ratioerne ifølge institutionernes<br />
indberettede oplysninger, at der ikke er tale om et markant ændring i S/L-ratio-niveauerne fra 1994 til 1998.<br />
89<br />
Ministeriet har udelukkende analyseret den relative fordeling mellem undervisningsformer, idet der er meget stor forskel på<br />
de indberettede timetal pr. semester (fra ca. 10-1.000 eller derover). Når det gælder den relative fordeling, må man imidlertid<br />
gå udfra at det kan give et mere retvisende billede af undervisningsformerne i 1998, idet det antages at der indenfor de enkelte<br />
uddannelser er anvendt samme opgørelsesmetode for de forskellige undervisningsformer.<br />
86