Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

• Antallet af takster er, når man ser bort fra de kunstneriske uddannelser, væsentligt
lavere i Sverige. Der er således én fælles takst for humaniora, teologi og
samfundsvidenskab og én fælles takst for naturvidenskab, teknik, farmaci og sygepleje.
• Det enkelte universitet i Sverige er omfattet af et på finansloven fastsat bevillingsloft,
der sætter en grænse for, hvor stort et “taxametertilskud”, der kan udbetales til
universitetet. Dette loft indebærer, at universiteterne typisk ikke modtager direkte
kompensation for hele uddannelsesproduktionen. Det er dog muligt for universitetet at
opspare ikke-kompenseret produktion. Opsparingen udløses, hvis bevillingsloftet i
senere år tillader det.
• I såvel Sverige som Danmark gælder, at taksterne ikke binder universiteterne til at
anvende bestemte beløb på bestemte typer af uddannelser og kurser. Universiteterne i
begge lande har således mulighed for at omfordele mellem uddannelsesområderne, og
har desuden reelt mulighed for at omfordele mellem uddannelse og forskning (i Sverige
er dette formelt ikke tilladt).
Der henvises til bilagsafsnittene for nærmere uddybning af ovenstående.
I afsnit 5.2.2 foretages en sammenligning af taksterne i de to taxametersystemer. I afsnit
5.2.3. sammenlignes universiteternes udgiftsforbrug.
Sammenligningen er baseret på en nærmere granskning af økonomioplysninger for
universiteterne i de to lande. For Sveriges vedkommende findes udførlige
økonomioplysninger i Högskoleverkets Årsrapport för universitet & högskolor samt i NUdatabasen
(Nationella Uppföljningsdatabas), der er tilgængelig via internettet
(http://nu.hsv.se). Oplysningerne herfra er i det følgende suppleret med data fra de enkelte
universiteters virksomhedsberetninger og årsregnskaber. Endvidere er der i forbindelse med
denne undersøgelse via forespørgsler indhentet særskilte oplysninger fra enkelte
universiteter.
For Danmarks vedkommende er de fleste relevante oplysninger at finde i statsregnskabet og
universiteternes virksomhedsregnskaber. Oplysningerne herfra er i det følgende suppleret
med oplysninger fra Danmarks Statistik samt Undervisningsministeriets egne data.
Det svenske ressourcetildelingssystem er delvist baseret på antallet af såkaldte
helårspræstationer (se bilag C). Antallet af helårspræsentationer beregnes som antallet af
studerende, der er registreret på og har bestået et givet kursus, gange kursets point (hvor 40
point svarer til et års fuldtidsstudie) divideret med 40. En svensk helårspræstation svarer
dermed i princippet til et dansk studenterårsværk, hvilket giver mulighed for at
sammenholde indtægter og udgiftsforbrug med uddannelsesproduktionen. I det følgende
anvendes betegnelsen “studenterårsværk” om såvel danske studenterårsværk som svenske
helårspræstationer.
Nedenstående sammenligninger er alene baseret på tal for året 1997. Det skyldes dels, at tal
for 1998 ikke var tilgængelige i analysefasen, og dels at der i Sverige i 1995/96 var et
forlænget budget- og regnskabsår, hvilket besværliggør sammenligninger i denne periode.
Alle beløb i svenske kroner er omregnet til danske kroner på baggrund af OECD’s
estimater for købekraftspariteter. Ifølge OECD svarede 1 svensk krone i 1997 til 0,8659
danske kroner.
61