Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

derimod, at de eksisterende undervisningsmæssige ressourcer ikke udnyttes tilstrækkeligt,
samt at det fungerende eksamenssystem beslaglægger for mange ressourcer.
Ministeriet har kortlagt udviklingen i de økonomiske rammer for de naturvidenskabelige
fakulteter ved universiteterne i København og Aarhus og på Syddansk Universitet 1985-99
(jf. bilag G).
Undersøgelsen viser:
• at der i perioden 1985-93 var en forøgelse af uddannelsesaktiviteten uden
tilsvarende forøgelse af uddannelsesbevillingerne til de 2 fakulteter. Sammenlignet
med flere andre hovedområder er den hermed forbundne forøgelse i perioden af
S/L-ratioen på naturvidenskab dog forholdsvis beskeden.
• Budgetreformen i 1993/1994 påvirkede ikke i væsentligt omfang de eksternt
fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige fakulteter.
• Fra 1994 er der som følge af diverse reguleringer af takster og forskningsbevillinger
samt særbevillinger i betydelig grad tilført ekstra ressourcer til de
naturvidenskabelige fakulteter.
Sidstnævnte er sket på trods af, at de naturvidenskabelige takster generelt er nedsat. I
foråret 1994 henvendte institutionerne sig til ministeriet med ønske om regulering af
NAT-taksterne i forhold til forskningsbevillingen. Det blev anført, at den fordeling af
udgifter til TAP og øvrig drift mellem hhv. forsknings- og uddannelsesformålet, der lå til
grund for takstfastsættelsen ikke svarede til det reelle forbrug. Desuden ville en forhøjelse af
basisbevillingerne til forskning mod nedsættelse af taksterne mindske de økonomiske
effekter af aktivitetsnedgang.
Som følge af forhandlingerne nedsattes taksterne til datalogi, fysik og geografi samt taksten
til biologi mod en forhøjelse af forskningsbevillingerne. For KU forhøjedes forskningsbevillingen
med 17,6 mio. kr., mens AU fik 12,3 mio. kr. I 1997 gentog situationen sig,
idet man efter henvendelse fra dekanerne nedsatte taksten til matematik og statistik mod en
forhøjelse af forskningsbevillingen. KU fik 3,5 mio. kr. og AU fik 3,0 mio. kr.
Den samlede økonomiske effekt af ændringer i de eksternt fastsatte rammer 1994 til 1999
kan opgøres som vist i tabel 71. Ændringerne har samlet tilgodeset de to universiteter med
ca. 165 mio. kr. ekstra i perioden vedr. det naturvidenskabelige hovedområde.
Tabel 71 Effekt af ændrede (eksterne) økonomiske vilkår vedr. naturvidenskab
-99, mio. kr.
KU 1994 1995 1996 1997 1998 1999 94-99
Takstreguleringer 91 Reg. af forskningbev.
3,7 -10,5
19,5
-11,1
19,5
-14,9
23,2
-16,6
23,2
-18,7
23,2
-68,2
108,5
Særbevillinger 92
11,8 7 2,5 2,6 21,7 29,9 75,5
I alt
AU
15,5 15,9 10,9 10,9 28,3 34,4 115,8
Takstreguleringer
Reg. af forskningbev.
Særbevillinger
3,2 -7,1
13,6
-7,4
13,6
-11,2
16,8
11,3
-11,8
16,8
4,1
-13
16,8
6,3
-47,1
77,6
21,7
I alt 3,2 6,5 6,2 17,0 9,1 10,1 52,2
Faste 1999-priser
91
Effekten af takstreguleringerne er beregnet som forskellen mellem årets taxameterindtægt og den indtægt, der ville have
været, hvis man havde brugt FL94-taksterne (PL-regulerede).
92
Universiteter i vækst, stemmeaftalepenge m.v.
88