Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

hvor der kun i Danmark i væsentligt omfang findes sektorforskningsinstitutioner, kan man
formode, at de svenske universiteters forskningsandel til gengæld vil være større, og at de
svenske universiteters uddannelsesudgifter tilsvarende vil udgøre en mindre andel.
I såvel Sverige som Danmark aflægger universiteterne regnskaber, hvor universiteterne har
fordelt deres udgifter på formål. Hverken i Danmark eller i Sverige findes udpræget præcise
retningslinier for, hvorledes universiteterne skal foretage en sådan fordeling, så der må
udvises nogen forsigtighed med hensyn til fortolkningen af opgørelserne. Der er formentlig
ikke blot forskelle på praksis i de 2 lande, men også forskelle mellem de enkelte
universiteter i samme land.
Ifølge opgørelserne anvendes, som det fremgår af tabel 50, over 60 procent udgifterne på de
svenske universiteter på forskning og forskeruddannelse, hvilket stemmer overens med, at
en relativt stor del af de svenske universiteters indtægter vedrører forskning og
forskeruddannelse jf. bilag C. Det ses samtidig, at næsten alle udgifter i Sverige er fordelt på
henholdsvis forsknings- og uddannelsesformålet, mens der i de danske universiteters
virksomhedsregnskaber optræder en række udgiftskategorier, der ikke er fordelt på
uddannelse og forskning.
Tabel 50 Fordeling af universiteternes udgifter i 1997
Sverige 62
Danmark 63
Ordinær
grundudd.
Øvrig
grundudd.
Forskning &
forsk.udd
Øvrigt/ ikke fordelt
Uden for
regnskab
32,2% 2,5% 61,7% 3,5% - 100,0%
24,4% 4,4% 39,8% 23,0% 8,4% 100,0%
De udgiftskategorier i de danske regnskaber, der ikke er fordelt på henholdsvis forskning og
uddannelse, omfatter udgifter til øvrige faglige formål, så som biblioteker og museer (3,9
procent), generel ledelse og administration (4,8 procent), bygningsdrift og andre fællesudgifter
(8,6 procent) samt kapitalformål (3,7 procent). De ikke-fordelte udgifter, der
optræder uden for regnskabet, udgøres af anlægsudgifter (5,6 procent) og biblioteksudgifter.
Der er intet der tyder på, at de danske universiteter reelt har relativt flere opgaver,
der ikke er relateret til forskning og uddannelse. Der er blot tale om forskellig regnskabspraksis,
hvor man i Sverige fordeler bygningsrelaterede udgifter og administrative udgifter
på de to hovedformål.
Med henblik på at kunne foretage en sammenligning af de svenske og danske universiteters
udgifter til uddannelse er alle udgifter, der ikke umiddelbart er fordelt på forskning eller
uddannelse i universiteternes regnskaber, i det følgende fordelt forholdsmæssigt (efter
udgiftsvægt) på henholdsvis forskning/forskeruddannelse og grunduddannelse. Dette er
selvsagt en skønsmæssig fordeling.
Ud fra den nævnte metode bliver resultatet, at de svenske universiteter anvender 36,1
procent af de samlede udgifter på grunduddannelse (inkl. uppdragsutbildning), mens de
danske universiteter anvender 42,0 procent (inkl. åben uddannelse).
Målt på denne måde udgør udgifterne til grunduddannelse (dvs. ekskl. forskeruddannelse) i
Sverige ca. 58.000 DKK pr. helårspræstation mod ca. 63.000 DKK pr. studenterårsværk i
Danmark. De danske uddannelsesudgifter pr. studenterårsværk er dermed jf. denne
opgørelsesmetode ca. 8 procent højere end de svenske. Dette svarer meget præcist til den i
forrige afsnit konstaterede gennemsnitlige forskel på taxametertilskud pr. studenterårsværk.
62
63
Kilde: NU-databasen.
Kilde: Universiteternes virksomhedsregnskaber.
Total
70