Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

More documents

Recommendations

Info

Tabel 33 Udvalgte nøgletal for hhv. diplom- og eksportingeniøruddannelsen 1998 STÅ STÅ pr. lærerårsværk (ekskl. praktik) Løn- udgift Uddannelsesudgifter pr. STÅ Takster Øvrige Udg. Udgift i alt 1.000 kr. Praktik- udgift 3) Under- visning Praktik Diplomingeniør 1) 4.043 8,2 56,0 8,2 64,2 11,8 62,7 - Eksportingeniør 2) 536 9,2 43,6 8,8 52,4 24,9 62,7 - Kilde: TB1996-98, virksomhedsregnskaber og spørgeskemaundersøgelsen. Alle beløb er faste 1999-priser. 1) Opgørelsen inkluderer samtlige institutioner, der uddanner diplomingeniører, med undtagelse af Aalborg Universitet. Når Aalborg Universitet ikke er inkluderet heri skyldes det, at universitetet ikke har været i stand til at sondre mellem udgifter vedr. civil- og diplomingeniører. 2) Eksportingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskole Syd - Handelshøjskole Syd ved Syddansk Universitet er først startet i efterårssemesteret 1998. Institutionen har derfor valgt ikke at give økonomioplysninger for uddannelsen. 3) Praktikudgiften er udtryk for praktikudgiften pr. praktikstudenterårsværk. Beregningen af praktikudgifter pr. STÅ er for eksportingeniør alene baseret på oplysninger fra Ingeniørhøjskolen i Horsens. Beregningerne vedrørende diplomingeniøruddannelsen i 1998 er foretaget på baggrund af oplysninger fra syv af de otte institutioner, der udbyder uddannelsen 23 . Da diplomingeniøruddannelsen aktivitetsmæssigt er langt den største af de to ingeniøruddannelser ligger de beregnede nøgletal for diplomuddannelsen tæt op af de generelle nøgletal i tabel 32. De samlede uddannelsesudgifter pr. STÅ for diplomingeniøruddannelsen ligger i gennemsnit et par tusinde kroner over undervisningstaksten. Den store variation i uddannelsesudgiften pr. STÅ mellem uddannelsesstederne gør imidlertid, at det i denne sammenhæng er mindre relevant at fokusere snævert på gennemsnitsresultater. Langt mere interessant er det at undersøge, hvorledes uddannelsesstedernes uddannelsesudgifter pr. STÅ placerer sig i forhold til undervisningstaksten. Det har i 1998 været sådan, at tre ud af de syv uddannelsessteder har haft en uddannelsesudgift pr. STÅ, der har ligget under undervisningstaksten. I tråd med konklusionerne ovenfor er det de aktivitetsmæssigt store uddannelsessteder, der har de laveste uddannelsesudgifter pr. STÅ. En vis volume i uddannelsen på de enkelte institutioner har tilsyneladende været en nødvendig - men ikke en tilstrækkelig - betingelse for at tilvejebringe en sund økonomi på uddannelsen. Diplomingeniøruddannelsen på DTU udgør dog en undtagelse fra det generelle mønster. Selvom DTU tegner sig som det uddannelsessted, der har den største STÅ-produktion, så har DTU den næstdyreste diplomingeniøruddannelse. Eksportingeniøruddannelsen er aktivitetsmæssigt en lille uddannelse. Som nævnt ovenfor har den indtil sommeren 1998 kun været udbudt to steder i landet. Tallene fra 1998 viser, at eksportingeniøruddannelsen har en sund økonomi. Både på ingeniørhøjskolen i København og Horsens er det lykkedes at holde udgiften pr. STÅ under undervisningstaksten. Når det har været muligt skyldes det først og fremmest en relativt høj STÅ/lærerårsværk-ratio, der blandt andet har været med til sikre, at lønudgifterne har kunnet holdes på et lavt niveau. Kravene til praktikken på de to uddannelser er identiske. Uddannelsesstedet har i forbindelse med gennemførelsen af praktikken ansvaret for at afholde de udgifter, uddannelsesstedet har til løn af vejleder og administrativt personale samt eventuelle transport- og opholdsudgifter for de studerende. Uddannelsesstedet er derimod ikke forpligtet til at refundere de udgifter, praktikstedet måtte have i forbindelse med praktikken. Med hensyn til finansieringen af praktikken adskiller de to uddannelser sig derimod fra hinanden. Diplomingeniøruddannelsen modtager praktiktakst, mens eksportingeniøruddannelsen modtager undervisningstakst i praktikken. 23 Som nævnt ovenfor er Aalborg Universitet udeladt af beregningerne. En sammenligning af gennemsnitsberegninger på relevante nøgletal for diplom- og civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet med nøgletallene for diplomuddannelsen i tabel 33 viser imidlertid ikke de store afvigelser. Udgiften pr. STÅ for diplom- og civilingeniørerne i Aalborg ligger godt én procent under det vægtede gennemsnit for diplomingeniørerne. 44
Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at hovedparten af uddannelsesstederne i 1998 har haft praktikrelaterede udgifter, der oversteg praktiktaksten. Kun to af de uddannelsessteder, der udbyder diplomingeniøruddannelsen har formået at holde praktikudgifterne pr. STÅ under praktiktaksten. For eksportingeniøruddannelsen er der alene oplysninger om praktikudgifter fra ét uddannelsessted. Her har praktikudgifterne pr. STÅ i 1998 været væsentligt lavere end taksten. Uddannelsernes tilrettelæggelse, effektivitet og kvalitet I spørgeskemaundersøgelsen er der spurgt til undervisningens tilrettelæggelse. Begge ingeniøruddannelser er kendetegnet ved et forholdsvis stort antal undervisningstimer pr. semester. En studerende ved diplomingeniøruddannelsen modtager således i gennemsnit 484 pr. semester – svarende til 30 timer pr. uge for et semester med en varighed af 16 uger - mens de studerende ved eksportingeniøruddannelsen i gennemsnit modtager 427 pr. semester eller 27 timer pr. uge. Af figurerne nedenfor ses det, at fordelingen af undervisningsformer varierer en del på de to uddannelser. På begge uddannelser udgør klasseundervisningen den dominerende undervisningsform, dog med noget forskellig tyngde - 55 procent på diplomingeniøruddannelsen og 70 procent på eksportingeniøruddannelsen. Det er dog i denne sammenhæng væsentligt at understrege, at der er forskel på, hvorledes klasseundervisning defineres på de to uddannelser. På eksportingeniøruddannelsen er den maksimale holdstørrelse i forbindelse med klasseundervisning på 33, mens flere ingeniørhøjskoler opererer med holdstørrelser på klasseundervisning på 75. Der er dog ikke afgørende forskel på de gennemsnitlige holdstørrelser på klasseundervisningen, jf. tabel 34. Figur 11 Undervisningen fordelt på undervisningsformer på diplom - uddannelsen, 1998 Gruppeprojekter 18% Individuel vejledning 3% Værkstedsundervisning 15% Ekskursioner 3% Andre undervisningsformer 2% Forelæsninger 4% Klasseundervining 55% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Fordelingen af undervisningsformer er lavet på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra de fem ingeniørhøjskoler. Da der i forbindelse med besvarelserne har vist sig at være problemer med opgørelsen af undervisningstimer til praktik, er praktikken helt udeladt i opgørelsen af fordelingen af undervisningsformer på uddannelsen. 45
Page 1 and 2: Taksteftersyn Delrapport om melleml
Page 3 and 4: 1 Introduktion til området 1.1 For
Page 5 and 6: Tabel 2 Mellemlange videregående u
Page 7 and 8: 2 Forudsætninger for takstfastsæt
Page 9 and 10: Desuden indeholdt STTV-prognosen et
Page 11 and 12: Tabel 6 Eksempler på indplaceringe
Page 13 and 14: 3 Takstudviklingen i perioden 1994-
Page 15 and 16: Tabel 13 Takstændringer for de udv
Page 17 and 18: Tabel 18 Reale og tekniske takstæn
Page 19 and 20: I spørgeskemaundersøgelsen er der
Page 21 and 22: Figur 1 Aktivitetsudviklingen på s
Page 23 and 24: Uddannelsernes tilrettelæggelse, e
Page 25 and 26: Ergoterapeut- og fysioterapeutuddan
Page 27 and 28: Udgifterne til øvrige pr. STÅ - e
Page 29 and 30: praksis 16 . Flere af anbefalingern
Page 31 and 32: Tabel 26 Nøgletal for pædagogudda
Page 33 and 34: Figur 6 Undervisningen fordelt på
Page 35 and 36: grundlag for anden undervisning. Ud
Page 37 and 38: Mere end to tredjedele af seminarie
Page 39 and 40: 4.1.5 Eksport- og diplomingeniørud
Page 41: Tabel 32 Nøgletal for eksport- og
Page 45 and 46: Tabel 35 viser blandt andet udvikli
Page 47 and 48: på uddannelsesformål i 1997 og 19
Page 49 and 50: Tabel 37 Nøgleoplysninger om prakt
Page 51 and 52: uddannelsesinstitutioner, hvor udda
Page 53 and 54: Alt i alt må det konstateres, at f
Page 55 and 56: Tabel 40 Grundlag for fordeling af
Page 57 and 58: øvrige opgaver på universiteterne
Page 59 and 60: • Antallet af takster er, når ma
Page 61 and 62: Tabel 41 Svenske taxametertilskud p
Page 63 and 64: Tabel 44 “Takster” til uddannel
Page 65 and 66: opgørelsen for Sverige inkluderer
Page 67 and 68: Gennemsnitsudgiften pr. studenterå
Page 69 and 70: Givet de betydelige usikkerheder ve
Page 71 and 72: derfor være højere end de danske.
Page 73 and 74: Det findes på den baggrund tvivlso
Page 75 and 76: Der er fordele og ulemper ved såve
Page 77 and 78: Tabel 55 Studentertal, jura 1991 19
Page 79 and 80: Tabel 60 S/L-ratier (STÅ pr. lære
Page 81 and 82: Sammenligningen med svenske takster
Page 83 and 84: Tabel 66 Studentertal, civilingeni
Page 85 and 86: Tabel 70 Undervisningsformer og gen
Page 87 and 88: De naturvidenskabelige uddannelser
Page 89 and 90: Mulighed for omprioritering indenfo
Page 91: en forhøjelse af sprogtaksten kan

Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?