Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Tabel 52 Uddannelsesudgifter pr. studenterårsværk fordelt på hovedområder 67
Fakulteter
ved Lunds
univ.
HUM-
TEO
Udd.udg. pr.
STÅ (DKK)
Fakulteter
ved Upp-
sala univ.
Udd.udg. pr.
STÅ (DKK)
Fakulteter
ved Aarhus
univ.
Udd.udg. pr.
STÅ (DKK)
Fakulteter
ved Ålborg
univ.
Udd.udg. pr.
STÅ (DKK)
27.156 HIS-
FIL
23.908 HUM 46.670 HUM 47.994
TEO 28.117 TEO 36.380
SPROG 29.907
SAM
31.245 SAM 37.440
JUR 26.496 JUR 27.098
MED
120.601 MED 140.043
ODONT 289.761 FARM 52.698
NAT
84.597
TEK 78.168
Lærerudd. 45.999
Kunstudd. 170.730
TEK-
NAT
80.135
SAM
SUND
NAT
32.887
127.917
77.837
SAM
TEK-
NAT
36.266
86.695
Total 54.741 Total 53.717 Total 58.558 Total 58.432
Det skal bemærkes, at de 4 universiteter ikke nødvendigvis udgiftsmæssigt er repræsentative
for hovedområderne i hhv. Danmark og Sverige.
5.2.4 Sammenfatning
Det gælder generelt, at undersøgelsesresultaterne må fortolkes med en vis forsigtighed. På
trods af, at de svenske universiteter formentlig “ligner” de danske mere end mange andre
landes universiteter, er der som påvist i bilagsdelen betydelige forskelle mellem de to
systemer, hvilket kan gøre direkte sammenligninger problematiske.
Ifølge de i analysen foretagne beregninger er det gennemsnitlige taxametertilskud pr.
studenterårsværk ca. 7 procent højere i Danmark. Tilsvarende er uddannelsesomkostningerne
pr. studenterårsværk ca. 8 procent højere på de danske universiteter. Givet de
betydelige usikkerheder, der er involveret ved en sådan sammenligning, vurderes dette ikke
til at være signifikant store forskelle.
Resultat kan dog umiddelbart forekomme overraskende på baggrund af de tal for
udgiftsforbruget, der kendes fra OECD’s publikationer. OECD-tallene for Danmark og
Sverige vedrørende udgiftsforbruget på de videregående uddannelser er imidlertid ikke
sammenlignelige, bl.a. fordi de i meget forskellig grad inkluderer forskningsudgifter.
Endvidere stilles resultatet i relief af, at de svenske universiteter har en relativt større andel
af de traditionelt set ”dyre” studenterårsværk på de tekniske, naturvidenskabelige og
medicinske hovedområder. Alt andet lige burde de svenske gennemsnitstakster og –udgifter
66
Gennemsnitsuddannelsesudgiften pr. helårspræstation på Tandvårdshögskolan i Malmö (der er en del af Lunds universitet)
er bemærkelsesværdigt høj. Som en betydelig del af skolens virksomhed foretages behandling af patienter (mod betaling) og
det kan tænkes, at det er dette forhold, der indvirker på opgørelsen.
67 Alle typer af fællesudgifter er fordelt på fakulteter og formål. Vedr. de 2 svenske universiteter er der med hensyn til fordelingen
af udgifter og helårspræstationer mellem fakulteter/hovedområder og fordeling af udgifter mellem grunduddannelse og
forskning/forskeruddannelse taget udgangspunkt i universiteternes årsregnskaber samt oplysninger, der særskilt er indhentet
ved kontakt til universiteterne. Summen af de oplyste uddannelsesudgifter for hovedområderne er herefter sammenholdt med
det i forbindelse med tabel 51 beregnede samlede beløb til grunduddannelse på universitetet inkl. fordelte fællesudgifter og
differencen er forholdsmæssigt fordelt på og tillagt hovedområdernes uddannelsesudgifter. Eventuelle helårspræstationer, der
ikke i opgørelserne er fordelt på hovedområder, er ligeledes fordelt forholdsmæssigt. Vedr. de 2 danske universiteter er taget
udgangspunkt i den fordeling mellem hovedområder, der fremgår af virksomhedsregnskaberne. Summen af de her opgivne
uddannelsesudgifter for fakulteterne er sammenholdt med det i forbindelse med tabel 51 beregnede samlede beløb til grunduddannelse
på universitetet inkl. fordelte fællesudgifter og differencen er forholdsmæssigt fordelt på og tillagt hovedområdernes
uddannelsesudgifter
72