Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Figur 12 Undervisningen fordelt på undervisningsformer på eksportingeniør-<br />
uddannelsen i 1998<br />
Andre undervisningsformer<br />
4%<br />
Ekskursioner<br />
2%<br />
Gruppeprojekter<br />
8%<br />
Individuel vejledning<br />
7%<br />
Værkstedsundervisning<br />
8%<br />
Forelæsninger<br />
1%<br />
Klasseundervisning<br />
70%<br />
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Fordelingen af undervisningsformer er lavet på baggrund af spørgeskemabesvarelser fra<br />
ingeniørhøjskolen i København og Horsens. Da der i forbindelse med besvarelserne har vist sig at være problemer i relation til opgørelsen<br />
af undervisningstimer til praktik, er praktikken helt udeladt i opgørelsen af fordelingen af undervisningsformer på uddannelsen.<br />
Klasseundervisningen suppleres primært med værkstedsundervisning og projektarbejde. På<br />
diplomingeniøruddannelsen udgør den projektorienterede undervisning 18 procent, mens<br />
værkstedsundervisning udgør 15 procent. På eksportingeniøruddannelsen er prioriteringen<br />
af den projektorienterede undervisning og værkstedsundervisningen lidt lavere: 7-8 procent<br />
for begge undervisningsformer.<br />
Det er i denne sammenhæng værd at nævne, at spørgsmålet om valg af undervisningsformer<br />
har været genstand for nærmere analyse i Evalueringscenterets retningsspecifikke<br />
evalueringer af ingeniøruddannelserne (se bilag H). Heraf fremgår det, at valget af<br />
undervisningsformer tilsyneladende i højere grad er afhængigt af hvem, der udbyder, end<br />
hvilken uddannelse eller uddannelsesretninger, der udbydes. At der er store forskelle i<br />
prioriteringen af de forskellige undervisningsformer mellem udbyderinstitutionerne på<br />
ingeniørområdet anses af Evalueringscenteret dog primært for at være en styrke.<br />
Hvorom alting er, kan diplomingeniøruddannelsens høje gennemsnitlige antal<br />
undervisningstimer pr. semester og en prioritering i retning af mere ressourcekrævende<br />
undervisningsformer bidrage til at forklare, hvorfor den gennemsnitlige uddannelsesudgift<br />
pr. STÅ er større på diplomingeniøruddannelsen end eksportingeniøruddannelsen.<br />
Det er ikke muligt på baggrund af de eksisterende data at sige noget om udviklingen i<br />
fastlærerdækningen på hver af de to uddannelser. Derimod gælder det generelt for<br />
ingeniørhøjskolerne, at fastlærerandelen har været stigende i perioden. Af tabel 34 fremgår,<br />
at der i 1998 var en samlet fastlærerdækning på 88 procent. Denne tendens hænger<br />
formentlig tæt sammen med de personaletilpasninger, der har været nødvendige at foretage<br />
i forbindelse med den faldende aktivitet. Ved personalereduktioner vil det alt andet lige<br />
være enklere for institutionerne at skille sig af med de timeansatte lærere frem for de<br />
fastansatte.<br />
Tabel 34 Indikatorer for effektivitet og kvalitet for diplom- og<br />
eksportingeniøruddannelserne, 1998<br />
Fastlærerdækning, Gennemsnitlige holdstørrelser (antal<br />
STÅstuderende)<br />
Produktivitet,<br />
Procent Forelæsning Klasseundervisning<br />
procent<br />
Diplomingeniør<br />
Eksportingeniør<br />
88<br />
-<br />
68<br />
23,6<br />
22,7<br />
61,2<br />
56,4<br />
Kilde: Regnskabs- og spørgeskemaoplysninger.<br />
46
Change language