Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

Det findes på den baggrund tvivlsomt, om de indberettede udgifter giver et korrekt billede
af forholdet mellem takster og undervisningsrelaterede udgifter.
Endvidere er det bemærkelsesværdigt, at Evalueringsinstituttet på baggrund af de
gennemførte uddannelsesevalueringer kan konstatere, at uddannelserne gennemgående ikke
bærer præg af ressourceknaphed, men derimod prioriteringsknaphed, jf. bilag H.
Alt i alt findes ikke grundlag for at konkludere, at universitetsområdet i forhold til de
øvrige uddannelsesområder er særligt nødlidende i økonomisk henseende.
5.3.2 Forholdet mellem basisbevillinger og
taxameterbevillinger
Handelshøjskolen i Århus samt det juridiske fakultet ved Københavns Universitet har i
deres bidrag til taksteftersynet anført, at de finder det problematisk, at taxameterbevillingerne
udgør så stor en andel af bevillingerne til specielt de samfundsvidenskabelige
områder.
Universiteterne adskiller sig fra de øvrige taxameterstyrede institutioner ved at have relativt
høje basisbevillinger, primært i form af bevillinger til forskning og kapitaludgifter.
Gennemsnitligt modtager universiteterne kun ca. en tredjedel af deres indtægter i form af
taxametertilskud. For f.eks. det juridiske fakultet ved Københavns Universitet udgør
taxameterindtægterne dog ca. 70 procent.
I forbindelse med budgetanalysen af taxameterstyring 72 , der gennemførtes i 1998 i
samarbejde med Finansministeriet, har Undervisningsministeriet undersøgt, hvilke effekter
anvendelsen af taxametersystemer har i forhold til institutioner med endog meget beskedne
basisbevillinger (erhvervsskoler og seminarier). Det er en markant konklusion fra
undersøgelsen, at ulemperne ved taxameterstyringen af disse institutioner, i form af bl.a.
kortsigtet budgetusikkerhed, klart opvejes af de positive effekter, der bl.a. består i bedre
intern økonomisk styring og planlægning, markant bedre ressourceudnyttelse og større
opmærksomhed på brugernes behov og kvalitetsudvikling. Institutionernes stærkt
aktivitetsafhængige økonomi har givet dem incitamenter til at forbedre styringen på disse
områder.
På baggrund heraf vil det være betænkeligt, at reducere taxameterbevillingerne mod
forhøjelse af basisbevillingerne.
5.3.3 Antallet af takstgrupper
I Danmark er der 9 undervisningstakstgrupper (ekskl. ph.d.) på universitetsområdet. Den
laveste undervisningstakst på 24.700 kr. (FFL2000) udbetales pr. studenterårsværk til bl.a.
jura, økonomi og dansk, mens den højeste på 83.700 kr. udbetales pr. studenterårsværk til
dyrlægeuddannelsen og klinisk medicin.
I Sverige er der kun 4 takstgrupper til de traditionelle universitetsuddannelser. Endvidere er
der tale om hovedområdetakster, således at f.eks. kurser i matematik- og kemi begge
henføres til den samme naturvidenskabelige takst, ligesom alle humanistiske kurser
henføres til samme takst. Der anvendes et lignende system i Holland.
Den differentierede takststruktur på universitetsområdet i Danmark er som beskrevet i
afsnit 5.1 ikke kædet sammen med mulighed for ud fra det eksisterende regnskabsmateriale
72
Undervisningsministeriet m.fl., Rapport om taxameterstyring, November 1998.
75