Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

derfor være højere end de danske. Når dette ikke er tilfældet, kan det bl.a. hænge sammen
med de relativt lave lønninger på de svenske universiteter. Det betydelige indslag af
korterevarende uddannelser på de svenske universiteter kan evt. også i nogle tilfælde
begrunde et lavere tilskud pr. studenterårsværk.
Det er særligt de svenske takster til de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder,
der er væsentligt lavere end de danske. Dette afspejler sig også i markant lavere
uddannelsesudgifter pr. studenterårsværk på især de humanistiske fakulteter. De lave
takster opfattes af mange som et problem, særligt i relation til sprogfagene, og
Högskoleverket har konkret foreslået en forhøjelse af taksterne for humaniora og
samfundsvidenskab mod nedsættelse af de øvrige takster.
Taksten til ingeniøruddannelserne er ligeledes væsentligt lavere i Sverige, mens
medicintaksten til gengæld er betydeligt højere. Disse takstforskelle afspejler sig imidlertid
ikke entydigt i enhedsomkostningerne på de medicinske og tekniske fakulteter på de 2
udvalgte svenske og 2 udvalgte danske universiteter.
5.3 Generelle forhold vedrørende taxametersystemet
og taksterne på universitetsområdet
I det følgende behandles nedennævnte generelle spørgsmål vedrørende taxametersystemet
og taksterne på universitetsområdet:
• Det generelle takst- og indtægtsniveau
• Forholdet mellem basisbevillinger og taxameterbevillinger
• Antallet af takstgrupper
• Særlige tilskudsordninger vedrørende uddannelse
5.3.1 Det generelle takst-/indtægtsniveau
Taksteftersynet er i udgangspunktet gennemført under forudsætning af, at den samlede
bevillingsramme ligger fast. Det er således ikke størrelsen af det samlede taxametertilskud,
men derimod den relative fordeling af tilskud mellem uddannelser og uddannelsesområder,
der analyseres. Bl.a. på foranledning af, at Rektorkollegiet 1. september 1999 fremlagde en
rapport 68 , der fremhævede, at universiteterne i 1998 er pålagt godt 200 mio. kr. i såkaldte
“overvæltningsudgifter” (dvs. udgifter, der tidligere er blevet finansieret via andre kilder),
skal dog gøres følgende bemærkninger.
De i rapporten anførte “overvæltningsudgifter” er for en stor dels vedkommende
bygningsrelaterede (vedligeholdelsesudgifter, ejendomsskatter) og har dermed ikke noget
med undervisningstaksterne at gøre. Desuden er der primært tale om udgiftstyper, der
såfremt de har ramt universiteterne også har ramt alle andre uddannelsesinstitutioner, samt
i øvrigt offentlige og private organisationer. Energiafgifter, ejendomsskatter samt ændringer
af ordningerne for AER-bidrag, arbejdsmarkedsbidrag og langtidsledige rammer bredt.
Det er i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag muligt konkret at tage stilling til det
skøn/den beregning, Rektorkollegiet har foretaget, og den beløbsstørrelse, man er nået frem
til. Det kan dog ikke anfægtes, at universiteterne i lighed med andre uddannelsesinstitutioner
er blevet pålagt mindre udgifter (dvs. enkeltvis af meget begrænset størrelse i
forhold til universiteternes samlede udgifter) i form af ændringer af diverse ordninger,
ligesom der omvendt løbende kan forekomme mindre byrdelettelser.
68
Rektorkollegiet. Analyse af overvæltningsudgifter, 1. september 1999.
73