Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

opgørelsen for Sverige inkluderer samtlige udgifter (uanset finansieringskilde) til
forskningsvirksomhed ved universiteter og högskoler, mens den danske opgørelse kun
omfatter en mindre del af forskningsudgifterne 48 . En ny analyse, foretaget ved Twente
universitet i Holland, har peget på, at den hidtidige svenske opgørelser i særlig grad
bidrager til en relativ overvurdering af det svenske udgiftsniveau vedr. videregående
uddannelse 49.
For at kunne foretage en reel sammenligning af udgiftsniveauerne i de to lande, er det
følgelig nødvendigt at foretage en nærmere granskning af de nationale udgiftsopgørelser.
Totale udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner
Totalt har videregående uddannelsesinstitutioner i Sverige forbrugt 25.085 mio. DKK i
1997, mens udgiftsforbruget i Danmark var på 13.785 mio. DKK, jf. tabel 46.
Udgiftstallene i tabel 46 omfatter for Sverige uddannelsesinstitutionernes samlede
driftsudgifter inkl. afskrivninger og ekskl. udgifter til købsmoms 50 .
Da de svenske uddannelsesinstitutioner afholder alle udgifter til (leje og vedligeholdelse af)
lokaler og bygninger (se bilag F), inkluderer tallene for Danmark summen af drifts- og
anlægsudgifter (ekskl. moms), hvoraf anlægsudgifterne ikke er indeholdt i universiteternes
regnskaber, men fremgår af statsregnskabet. Desuden er medtaget udgifter til
universitetsbiblioteker, selv om disse i nogle tilfælde fungerer som selvstændige
institutioner. 51
Tabel 46 Udgiftsforbruget på videregående uddannelsesinstitutioner i 1997
Sverige 52 Danmark 53
mio. DKK % mio. DKK %
Universiteter 20.325 81,0 9.615 69,8
Øvrige videregående udd.inst. 4.760 19,0 4.170 30,2
Total 25.085 100,0 13.785 100,0
Til universiteterne regnes i denne undersøgelse de institutioner, der i væsentligt omfang har
faste forskningsressourcer og forskeruddannelse samt udbyder forskningsbaseret uddannelse
(se bilag A) 54.
48 Det er den svenske opgørelse, der er i overensstemmelse med de aktuelle retningslinier, OECD har udstukket i forbindelse
med den økonomiske rapportering. Det fremgår heraf, at “...countries should include all expenditures for research performed
at universities and other institutions of tertiary education, regardless of whether the research is financed from general
institutional funds or through separate grants or contracts from public or private sponsors. The only exception is that
expenditures for independent, organisationally separate, government research institutions should be excluded in cases where
the connection between the universities and the research institutions is purely administrative."
Der er igangsat et forskningsprojekt ved Twente-universitetet vedr. mulighederne for i opgørelserne at separere udgifter til
forskning og uddannelse. Dette projekt kan evt. føre til ændrede retningslinier fra OECD. Den danske opgørelsesmetode vil
under alle omstændigheder blive taget op til revision.
49 Jf. F. Kaiser m.fl., Separating teaching and research expenditure in higher education, Center for Higher Education Policy
Studies, University of Twente, september 1999. Analysen lægger tillige op til en helt ny opgørelsesmetode.
50
I såvel Sverige som Danmark får statsinstitutionerne refunderet udgifter til købsmoms. I begge lande udgør
momsrefusionerne omtrent 5 pct. af de samlede udgifter (se bilag C).
51
På baggrund af årsberetningen 98 fra Det kongelige Bibliotek skønnes, at ca. 40 pct. af bibliotekets aktiviteter vedrører dets
funktion som universitetsbibliotek. 40 pct. af bibliotekets driftsudgifter er derfor medregnet som Københavns Universitets
udgifter, der ligeledes omfatter udgifter til drift af Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (Universitetsbibliotek
2). På baggrund af virksomhedsregnskabet fra Statsbiblioteket i Århus skønnes, at godt 60 pct. af bibliotekets aktiviteter
vedrører dets funktion som universitetsbibliotek, og en tilsvarende procentdel af bibliotekets driftsudgifter er derfor tillagt
Aarhus Universitets udgifter. Odense Universitetsbiblioteks driftsudgifter er tillagt Odense Universitets udgifter. Samlet er
tillagt 265 mio DKK til de tre universiteters udgifter. I Sverige har alle universiteter universitetsbiblioteker (regeringen har
eksplicit opstillet høj biblioteksstandard som en nødvendig forudsætning for, at en uddannelsesinstitution kan kalde sig for et
universitet), som de selv finansierer af egne bevillinger. Nationalbiblioteket, Kungl. biblioteket, fungerer ikke som universitetsbibliotek,
men har dog en vis koordinerende rolle i forhold til landets universitets- og forskningsbiblioteker.
52 Kilde: Årsrapport för universitet & högskolor 1997.
53
Vedr. de danske erhvervsskoler er alene medtaget taxametertilskuddet til kortere videregående uddannelser.
Amtsrådsforeningen har oplyst, at udgifterne til de amtslige sygeplejeskoler i 1997 udgjorde 320 mio. DKK. Øvrige
oplysninger er hentet i statsregnskabet.
67