Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

More documents

Recommendations

Info

lektorbedømmelse på pædagogseminarierne. For flertallet af seminarierne vurderes det, at mindst halvdelen af lærerne vil kunne komme i betragtning i forbindelse med lektorbedømmelse, og at det vil påføre seminarier ekstraudgifter i størrelsesorden 5-10 procent. Som nævnt indledningsvist indgår der i pædagoguddannelsen tre praktikforløb. Ingen af disse udløser praktiktaxameter. De to lønnede praktikperioder er ikke ressourceudløsende, mens øvelsespraktikken beregningsmæssigt er forudsat finansieret af den generelle uddannelsestakst. I spørgeskemaundersøgelsen har seminarierne angivet en skønnet fordeling af uddannelsesudgifternes fordeling på teori og praktik. Heraf fremgår det, jf. tabel 26 ovenfor, at der gennemsnitligt er anvendt 4.200 og 3.400 kr. pr. STÅ på praktik i henholdsvis 1997 og 1998. Det bekræftes tillige af spørgeskemaundersøgelsen, at forbruget af TAP-årsværk i forhold til forbruget af lærerårsværk vejer meget tungere på praktikdelen end teoridelen. Om end udgifterne til praktik er faldet en smule fra 1997 til 1998, peger flere seminarier på, at praktikken generelt er blevet mere ressourcekrævende. Det gælder både i forhold til planlægning, tilrettelæggelse og vejledning. Flere seminarier har i spørgeskemaundersøgelsen nævnt, at de obligatoriske praktikmøder i forbindelse med den lønnede praktik, der blev indført med 1997-bekendtgørelsen, har været en ganske ressourcekrævende nyskabelse. Flere seminarier påpeger endvidere, at det er utilfredsstillende, at praktikken ikke er ressourceudløsende, og at det kan blive nødvendigt at begrænse ressourceforbruget til praktikken for at kunne fastholde og styrke niveauet på teoriundervisningen. Uddannelsernes tilrettelæggelse, effektivitet og kvalitet Frem til 1994 blev pædagoguddannelsen - eller de tidligere uddannelser til børnehave-, fritidshjems- og socialpædagog - budgetteret ud fra en forudsætning om, at uddannelsen primært byggede på traditionel klasse- og holdundervisning med gennemsnitlige holdstørrelser på 25 studerende. Desuden indgik der et vist element af værkstedsundervisning i form af uddannelsens musisk-praktiske fag. I forbindelse med taksteftersynet er seminarierne blev bedt om at angive den skønnede fordeling af undervisningen på forskellige undervisningsformer. Samtidig er der spurgt om de gennemsnitlige og maksimale holdstørrelser for de respektive undervisningsformer. Af besvarelserne fremgår det, at en pædagogstuderende vil modtage mellem 140 og 534 timers undervisning med tilstedeværelse af lærer/vejleder pr. semester. Typisk vil den studerende modtage ca. 250 undervisningstimer pr. semester 18. Det vurderes, at opgørelsen af antal timer pr. semester skal tages med meget stort forbehold, idet svarene på grund af eventuelle forskelle i opgørelsesmetoden ikke nødvendigvis er sammenlignelige. Derimod er den relative fordeling mellem de forskellige undervisningsformer mindre sårbar overfor forskelle i opgørelsesmetoder, idet det enkelte seminarium må formodes at anvende samme metode for alle undervisningsformer. Nedenstående figur 6 viser den gennemsnitlige relative fordeling på undervisningsformer i 1998. Det skal bemærkes, at figurens fordeling ikke medtager den undervisning, seminarierne giver i forbindelse med de studerendes praktik, der ifølge bekendtgørelsen udgør godt en tredjedel af pædagoguddannelsen. Når praktikken er udeladt, skyldes det, at der i besvarelserne af spørgeskemaet har vist sig at være væsentlige forskelle i den måde, seminarierne har opgjort antallet af undervisningstimer, der relaterer sig til praktikken. 18 Seminarierne blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om at angive den skønnede fordeling af den undervisning (med deltagelse af lærere/vejleder), en gennemsnitsstuderende på uddannelsen modtog i 1998. Af de indkomne besvarelser fremgik det, at det har været vanskelig at foretage de ønskede skøn, og ni besvarelser er udtaget i beregninger på grund af markant afvigende timeangivelser 34
Figur 6 Undervisningen fordelt på undervisningsformer, Gruppeprojekter med lærer/vejleder 18% Vejledning af enkeltpersoner 5% Værkstedsundervisning 21% lsen 1998 Ekskursioner (studieture) 3% Andre undervisningsformer 6% Forelæsninger 11% Klasseundervisning 36% Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen Som det fremgår af figuren er klasseundervisning med en andel på 36 procent af det samlede antal undervisningstimer fortsat den mest dominerende undervisningsform. Herefter kommer værkstedsundervisningen, som udgør 21 procent. Samtidig ses det, at projektarbejde med en andel på 18 procent også placerer sig som en hyppigt benyttet undervisningsform i studiet, mens der i mindre omfang anvendes forelæsninger såvel som vejledning af enkeltpersoner. Hovedparten af pædagogseminarierne peger i spørgeskemabesvarelserne på, at der de seneste fem år er sket en udvikling fra traditionel klasseundervisning til større vægtning af projektarbejde og stigende grad af individuel eller gruppevis vejledning. Desuden er der generelt sket en stigning i brugen af forelæsninger. Kun fire seminarier vurderer, at der ikke er sket væsentlige ændringer de seneste fem år. Skiftet i undervisningsformerne er ifølge besvarelsen overvejende begrundet i pædagogiske overvejelser, men også vægtningen af større selvstændighed i studierne, tværfaglighed og den fælles pædagoguddannelses større generalistindhold har spillet ind. Samtidig peges der ikke overraskende på, at der også indgår elementer af økonomiske overvejelser i undervisningens tilrettelæggelse. Dette har blandt andet medført en større differentiering mellem forskellige undervisningsformer. Anvendelsen af f.eks. forelæsninger og mindre ressourcekrævende undervisningsformer muliggør den mere omkostningstunge undervisning i form af f.eks. projektorienteret undervisning og individuel vejledning. I forbindelse med beskrivelsen af udviklingen i undervisningsformer er det tillige relevant at se på udviklingen i holdstørrelser. Tabel 27 indeholder blandt andet en opgørelse over de typiske holdstørrelser for henholdsvis forelæsninger og klasseundervisning i 1998. Ifølge seminarierne har der været en tendens til stigende holdstørrelser på klasse- og værkstedsundervisningen samt forelæsningerne, hvilket er begrundet med dels stigende aktivitet, dels økonomiske hensyn. Med en gennemsnitlig holdstørrelse for klasseundervisning på 23 studerende er der dog ikke tegn på, at der i perioden er sket væsentlige ændringer i forhold til de forudsætninger, der gjaldt i forbindelse med takstfastsættelsen. Tabel 27 Effektivitets- og kvalitetsindikatorer for pædagoguddannelsen, 1998 Fastlærerdækning, Gennemsnitlige holdstørrelser (antal studerende) STÅ-produktivitet, procent Forelæsning Klasseunderv. procent 91 62 23 86,4 Kilde: Regnskabs- og spørgeskemaoplysninger 35
Page 1 and 2: Taksteftersyn Delrapport om melleml
Page 3 and 4: 1 Introduktion til området 1.1 For
Page 5 and 6: Tabel 2 Mellemlange videregående u
Page 7 and 8: 2 Forudsætninger for takstfastsæt
Page 9 and 10: Desuden indeholdt STTV-prognosen et
Page 11 and 12: Tabel 6 Eksempler på indplaceringe
Page 13 and 14: 3 Takstudviklingen i perioden 1994-
Page 15 and 16: Tabel 13 Takstændringer for de udv
Page 17 and 18: Tabel 18 Reale og tekniske takstæn
Page 19 and 20: I spørgeskemaundersøgelsen er der
Page 21 and 22: Figur 1 Aktivitetsudviklingen på s
Page 23 and 24: Uddannelsernes tilrettelæggelse, e
Page 25 and 26: Ergoterapeut- og fysioterapeutuddan
Page 27 and 28: Udgifterne til øvrige pr. STÅ - e
Page 29 and 30: praksis 16 . Flere af anbefalingern
Page 31: Tabel 26 Nøgletal for pædagogudda
Page 35 and 36: grundlag for anden undervisning. Ud
Page 37 and 38: Mere end to tredjedele af seminarie
Page 39 and 40: 4.1.5 Eksport- og diplomingeniørud
Page 41 and 42: Tabel 32 Nøgletal for eksport- og
Page 43 and 44: Af spørgeskemaundersøgelsen fremg
Page 45 and 46: Tabel 35 viser blandt andet udvikli
Page 47 and 48: på uddannelsesformål i 1997 og 19
Page 49 and 50: Tabel 37 Nøgleoplysninger om prakt
Page 51 and 52: uddannelsesinstitutioner, hvor udda
Page 53 and 54: Alt i alt må det konstateres, at f
Page 55 and 56: Tabel 40 Grundlag for fordeling af
Page 57 and 58: øvrige opgaver på universiteterne
Page 59 and 60: • Antallet af takster er, når ma
Page 61 and 62: Tabel 41 Svenske taxametertilskud p
Page 63 and 64: Tabel 44 “Takster” til uddannel
Page 65 and 66: opgørelsen for Sverige inkluderer
Page 67 and 68: Gennemsnitsudgiften pr. studenterå
Page 69 and 70: Givet de betydelige usikkerheder ve
Page 71 and 72: derfor være højere end de danske.
Page 73 and 74: Det findes på den baggrund tvivlso
Page 75 and 76: Der er fordele og ulemper ved såve
Page 77 and 78: Tabel 55 Studentertal, jura 1991 19
Page 79 and 80: Tabel 60 S/L-ratier (STÅ pr. lære
Page 81 and 82: Sammenligningen med svenske takster
Page 83 and 84:
Tabel 66 Studentertal, civilingeni
Page 85 and 86:
Tabel 70 Undervisningsformer og gen
Page 87 and 88:
De naturvidenskabelige uddannelser
Page 89 and 90:
Mulighed for omprioritering indenfo
Page 91:
en forhøjelse af sprogtaksten kan
show all

Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?