Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Hele delrapporten i printervenligt format (Adobe Acrobat 0,9 MB)
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5 Lange videregående uddannelser<br />
5.1 Særlige problemstillinger vedr. taksteftersynet for<br />
de lange videregående uddannelser<br />
Taksteftersynet står i forhold til de lange videregående uddannelsesinstitutioner over for<br />
nogle særlige problemstillinger. Først og fremmest hænger uddannelsesaktiviteterne på<br />
universiteterne uløseligt sammen med forskningsaktiviteterne. Den forskningsbaserede<br />
undervisning indebærer, at det ikke uden videre er muligt at isolere udgifter og personaleforbrug<br />
til uddannelsesformålet. Under alle omstændigheder vil en sådan opdeling<br />
indeholde et betydeligt element af skøn, og de indberetninger, ministeriet har modtaget fra<br />
universiteterne i forbindelse med taksteftersynet, understreger tydeligt, at der anvendes et<br />
bredt spektrum af forskellige skønsprincipper på universiteterne.<br />
Grundlaget for at foretage sammenligninger mellem universiteterne med hensyn til<br />
uddannelsesudgifter og personaleforbrug til uddannelsesformålet er dermed dårligt. Den<br />
primære hensigt med ministeriets indsamling af data vedrørende uddannelsesudgifter og<br />
personaleforbrug har da også været at få et indtryk af udgifts- og personaleforbruget på den<br />
enkelte institution i forhold til en række udvalgte uddannelser, og dermed også eventuelle<br />
interne omfordelinger mellem uddannelserne på de enkelte institutioner. Det viser sig<br />
imidlertid, at principperne for regnskabsmæssig formålsfordeling af udgifter og<br />
personaleårsværk selv på samme institution afviger væsentligt fra uddannelsesområde til<br />
uddannelsesområde, jf. tabel 40, der indeholder en summarisk oversigt for fordelingsprincipperne<br />
(anvendt ved indberetningen til taksteftersynet) på Københavns Universitet.<br />
Såfremt man fra politisk side ønsker i højere grad at kunne sammenligne<br />
uddannelsesudgifter mellem forskellige universitetsuddannelser og forskellige universiteter,<br />
vil der være behov for, at der udstikkes præcise og bindende fælles retningslinier for den<br />
regnskabsmæssige formålsfordeling på universitetsområdet. Det må imidlertid tages i<br />
betragtning, at arbejdet med at definere, implementere og kontrollere sådanne<br />
retningslinier må forudses at blive ressourcekrævende for såvel universiteterne som<br />
Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet. Desuden vil det under alle<br />
omstændigheder ikke være muligt helt at fjerne det skønsmæssige element i fordelingen.<br />
56