MEGET SMÅ BØRN

lungeproblemer inden operationen, idet det så kan have brug for respiratoren lidt længere. Barnet vil få
smertestillende medicin som efter enhver anden operation.
Lungerne
Som nævnt får næsten alle meget for tidligt fødte børn komplikationer fra lungerne. Det skyldes, at de
mangler stoffet surfactant i lungerne. Surfactant er det stof, der nedsætter overfladespændingen inde i
lungerne. Man kan forestille sig en lunge uden surfactant som en ballon, hvor indersiden klæber sammen, og
så forstår man godt, at det er svært for det lille barn at trække vejret.
For at forebygge disse lungeproblemer kan man give moderen to indsprøjtninger med et lungemodnende stof
inden fødslen. Man giver først indsprøjtningerne ved truende fødsel, da stoffet kun virker på barnets lunger
hvis det bliver født inden for to-tre døgn efter indgift. Der vil også være tilfælde, hvor man ikke når at give
stoffet til moderen, fordi fødslen foregår meget hurtigt. Når moderen at få det lungemodnende stof, har det
som regel en gunstig virkning på barnets lungeproblemer uden dog helt at fjerne dem.
Efter fødslen vil det man gør for at hjælpe barnet være at "lægge det i CPAP". Det vil sige at man giver det en
lille studs på næsen, der går ind i hvert næsebor, som man så kan blæse ilttilblandet luft igennem. Man
blæser luften ind med et vist tryk og hjælper på den måde barnet med at holde lungerne udfoldede.
Man varierer tryk og iltindhold efter barnets behov. Barnets behov aflæses ved hjælp af elektronisk
overvågning, blodprøver og ikke mindst ved at man kigger på, hvordan barnet trækker vejret. Hvis man ser,
at barnet ikke har kræfter til fortsat at trække vejret, kan man give det føromtalte stof surfactant ned i
lungerne. Det foregår på den måde, at barnet bedøves, og et tyndt, blødt plastikrør lægges ned i luftrøret.
Herigennem sprøjtes surfactant. Når man ser, at barnet igen trækker vejret, fjernes røret, og barnet
fortsætter med selv at trække vejret igennem CPAP'en. Nogle børn vil ikke være i stand til at trække vejret,
selvom de har fået surfactant, og dem kan man hjælpe ved at koble plastikrøret til en respirator og lade den
trække vejret for barnet, indtil det igen selv er i stand dertil.
Efterhånden som barnets lunger får det bedre, kan man reducere ilt- og lufttilførslen gennem CPAP'en for til
sidst helt at fjerne den. Nogle få børn kan stadig have brug for ilt og kan så få det tilført gennem et tyndt
kateter i næsen. Det er oftest tilfældet, hvis barnet har haft behov for en meget langvarig
respirationsbehandling.
En anden form for behandling bruges, hvis barnet holder mange vejrtrækningspauser (apnøer) pga. et
umodent vejrtrækningscenter i hjernen. I disse tilfælde kan man bruge en bestemt slags medicin, der løber i
et drop. Barnet vil tit have brug for det i flere dage eller måske uger. Når barnet ikke længere har
vejtrækningspauser, forsøger man at trappe ud af behandlingen, og trækker barnet fortsat vejret normalt,
kan behandlingen afsluttes.
Mave-tarmsystemet
Nogle børn får problemer med maven og tarmsystemet. Der kan ske det, at tarmene af en eller anden grund
på et tidspunkt har fået for lidt ilt og derfor er beskadiget med nedsat funktion til følge. Barnet har derfor
svært ved at optage maden. Plejepersonalet opdager oftest problemet, fordi der ved begyndelsen af at måltid
101