MEGET SMÅ BØRN

Stina er utrolig afholdt af alle de andre elever på skolen, og den livsglæde hun viser, smitter af på alle andre.
Hun har let til grin og elsker fest, sjov og ballade - jo mere, jo bedre. Vi har aldrig været i tvivl om, at vi valgte
den rigtige skole, selvom der af og til er uoverensstemmelser mellem dem og os.
Det fysiske træning på skolen kunne være bedre, men efter utallige nedskæringer er den på et lavt niveau.
Derfor har vi fået bevilliget ekstra fysioterapi til hende hjemme og i forbindelse med hendes ridning. Hun har
også efter en sej kamp på skolen fået tildelt en ugentlig svømmetime i skolens bassin. Et krav er, at man skal
være renlig, og det er Stina også, hvis hun kommer på toilettet med jævne mellemrum. Da hun ikke selv kan
sige til, bliver hendes signaler ofte ikke opdaget, og derfor må hun bruge ble for en sikkerheds skyld.
To dage om ugen er Stina i fritidshjemmet på skolen. Her er hun meget glad for at være. Der kan hun være
sammen med kammeraterne og lege og hygge, hvilket hun ikke kan, når hun er hjemme. De laver ofte en
weekendtur eller andre arrangementer, som hun glad og gerne vil deltage i. Skolens diskofester er nu nr. 1 på
hitlisten, men det hører jo alderen til, når man er teenager. Hjemme går fritiden med fjernsyn, video, musik,
computer og udflugter.
Stina fungerer også godt i skolens aflastningstilbud. Hun har en ugentlig overnatning og er på aflastning fra
torsdag til mandag ca. hver fjerde weekend. Den ugentlige aften på skolen bruger hun til at gå til spejder. Det
er en aktivitet, hun også er meget glad for. Hendes uge er derfor rimeligt besat med aktiviteter, der kan
hjælpe med til, at hun ikke bare sidder og ser fjernsyn.
Hendes ugeprogram er faktisk hårdt:
Mandag: Fritidshjem, så hun først er fremme kl. 18
Tirsdag: Fysioterapi hjemme og derefter ridning
Onsdag: Svømning
Torsdag: Spejder
Fredag: Fritidshjemmet til kl. 17
Stina er ikke ked af ugeprogrammet, og hun skal nok sige fra, når hun ikke gider mere.
En stor del af familiens liv om sommeren foregår i vores campingvogn. Hun har, siden hun blev født, altid
været med, når vi tog af sted, og det har bragt hende og familien rundt i det meste af Europa. Det er noget,
Stina holder meget af. Livet i campingvognen er frit, og vi er ikke afhængige af et ur, som vi er det i
dagligdagen. Vi kan bruge den tid, der skal bruges, på de daglige gøremål uden stress. Der holder ikke en
chauffør på gaden og venter. Vi har måttet skifte campingvognen ud med års mellemrum i takt med stigende
pladskrav, og den sidste, der kom til sidste år, blev udbygget, så en kørestol kan komme ind ad døren. På den
måde er det ikke så stor en fysisk belastning at have hende med på ferie. Bilen er jo også en handicapbil med
lift, og sådan en har vi haft, siden Stina var halvandet år. Den er umulig at undvære, når familien skal
fungere.
88