MEGET SMÅ BØRN

Recommendations

Info

I det følgende vil betegnelsen "for tidlig fødsel" dog være forbeholdt den meget for tidlige og den ekstremt for tidlige fødsel. ET FØLELSESMÆSSIGT KAOS Den for tidlige fødsel vil som regel for forældrene være en chokagtig begivenhed. Fødslen starter pludseligt og uventet, og der har ikke været tale om en psykisk forberedelse. Selv for mødre, der har været sygemeldt eller indlagt på grund af risiko for en for tidlig fødsel, vil fødslen opleves som uventet og uvelkommen. Denne traumatiske begivenhed udløser et følelsesmæssigt kaos, hvor forældrene føler sig oversvømmet af mange forskelligartede følelser, som det ikke er muligt at rumme på en og samme tid, men som væver sig ud og ind mellem hinanden. Sorg En oplevelse af et alvorligt tab sætter altid en sorgproces i gang. Gennem sorgen bearbejdes tabet. Den for tidlige fødsel rummer i sit udgangspunkt tre former for tabsoplevelse. Tabet af den sidste del af graviditeten, tabet af den forventede fødsel til termin og tabet af det forventede fuldt udviklede nyfødte barn. GRAVIDITET Moderen har ikke nået at opleve sig selv som synligt gravid og at få tildelt den særlige status, det indebærer i form af omgivelsernes omsorg og interesse for hendes person og tilstand. Den mentale og praktiske forberedelse til det ventede barn eksisterer ofte på et mere abstrakt plan. Forestillinger om barnet er meget vage indtil de sidste måneder i graviditeten, hvor der vil være mere konkrete tanker og forventninger om barnet. Parallelt hermed er 'redebyggeriet' sjældent begyndt. Der mangler de praktiske anskaffelser, hvilket i høj grad understreger, at graviditeten er blevet afbrudt. FØDSEL Denne manglende parathed er et grundlæggende træk ved den for tidlige fødsel. Fødslen er målet ved den fuldt gennemførte graviditet, hvor perioden forud kan være præget af utålmodighed. Den angst for fødslen, gravide kan have, nedtones ofte i den sidste del af graviditeten inden termin. Den for tidligt fødende ønsker af al magt at forhindre fødselsprocessen, der vil være præget af chok og angst. Den overvejende del af fødsler af meget og ekstremt lavvægtige børn vil foregå med kejsersnit. Det skyldes, at en vaginal fødsel af disse børn kan indebære en risiko for følger eller iltmangel. Hvis kejsersnittet er meget akut, vil der ofte anvendes fuld bedøvelse. Er der tid til lokalbedøvelse, kan forældrene vælge bedøvelsesform. 106
En ukompliceret fødsel til termin afsluttes med det første møde med barnet, der overdrages til moderen eller forældrene - belønningen for en veloverstået fødsel. Afslutningen af den for tidlige fødsel vil overvejende være en adskillelse mellem mor og barn i det øjeblik, barnet er født, da det omgående skal i behandling for derefter at blive overført til neonatalafdelingen i kuvøse. I de fleste tilfælde vil faderen være til stede og følge med barnet. BARNET Det for tidligt fødte barn indfrier ikke forventningerne om det nyfødte barn. De forestillinger, forældrene når at gøre sig umiddelbart inden fødslen, drejer sig ofte om nogle skrækblandede fantasier om et fosteragtigt væsen. Der kan derfor være tale om en form for lettelse over at se et ganske vist meget lille, men fuldt udviklet barn. Det udtrykkes specielt af fædrene, der ofte ser barnet, inden det kommer i kuvøse. Moderens første møde med sit barn vil oftest være på neonatalafdelingen, hvor nogle fortæller, at de med det samme mærkede en dyb tilknytning til deres barn. I de fleste tilfælde beskriver mødrene dog, at de oplevede en chokeret afstandtagen. Enkelte har beskrevet, at de gennem glasset i kuvøsen først ikke kunne få øje på barnet, der næsten var skjult af tilkoblet apparatur. Nogle beskriver, at forskellen mellem deres barn og en fuldbåren nyfødt forekom så overvældende, at den umiddelbare reaktion var en sammenligning med en fugleunge, en kylling, en chimpanseunge eller andre dyrelignende væsener. En del mødre er meget kede af og har dårlig samvittighed over, at de næsten ikke kan huske det første møde med barnet. Narkose og smertestillende medicin i forbindelse med kejsersnit ud over chok bidrager til at udviske det første tidsrum efter fødslen. Moderen lægger ofte stor vægt på det forhold, at hun er blevet adskilt fra sit barn efter fødslen, samt at hun ikke kan erindre det første møde eller ikke kunne mobilisere positive følelser over for barnet ved dette møde. I starten af indlæggelsen bidrager det i høj grad til, at moderen føler, at hun og barnet er blevet snydt for noget væsentligt. Det nyfødte fuldbårne velskabte barn og dets forældre fejres af stolte bedsteforældre, den øvrige familie og venner. Forældrene har bestået livets eksamen. Stemningen omkring familien med det for tidligt fødte barn er helt anderledes. Der er tale om et ufærdigt barn, en patient. Det "til lykke" der normalt siges ved en fødsel, kan stå i kontrast til den ulykke, forældrene føler er overgået dem. De besøgendes tvivl og usikkerhed kan komme til udtryk, ved at der ikke er gaver til barnet, men blomster til moderen. Det bekræfter for forældrene deres egen tvivl og angst med hensyn til at turde tro på barnets muligheder. Angst Angst er den første reaktion ved den for tidlige fødsel og den følelse, der i høj grad vil præge fødslen og det lange behandlingsforløb. Overordnet vil forældrenes angst dreje sig om uvisheden. I forbindelse med fødslen vil forældrenes angst være fokuseret på, hvorvidt barnet vil overleve eller vil være fejludviklet. Når barnet efter fødslen viser sig at være levedygtigt, vil forældrene frygte for at miste barnet. Senere vil angstens tema hovedsagelig dreje sig om mulige komplikationer eller om risiko for handicap. Angsten for skader og handicap kan være så stor, at forældre, samtidig med at de håber på, at barnet overlever, undertiden kan ønske, at det ikke vil overleve. Det er meget svært på engang at rumme så forskelligartede følelser, som man samtidig opfatter som forbudte. 107
Page 1 and 2:
MEGET SMÅ BØRN BERETNINGER OM FOR
Page 3 and 4:
JAKOB ved Birgit Christensen ......
Page 5 and 6:
AFLASTNING ........................
Page 7 and 8:
FORORD Børn, der er født for tidl
Page 9 and 10:
Skanningen viste et lillebitte bank
Page 11 and 12:
Hvis vores omgangskreds havde svær
Page 13 and 14:
lille flaske med 50 ml mælk, som N
Page 15 and 16:
Endelig dukkede lægen fra ambulato
Page 17 and 18:
Da gruppen startede op, var alle de
Page 19 and 20:
AKUT KEJSERSNIT Kort før middag de
Page 21 and 22:
DER VAR ALTID EN, DER GRÆD Hjemme
Page 23 and 24:
I august startede børnene i børne
Page 25 and 26:
PÅ NEONATALAFDELINGEN Omsider kom
Page 27 and 28:
et MBD-barn (minimal brain damage),
Page 29 and 30:
JAKOB Født den 7. november 1996 D
Page 31 and 32:
jeg gik rundt på den nattestille b
Page 33 and 34:
person sammen med hende, som hun ke
Page 35 and 36:
ville kunne leve. Og alligevel stø
Page 37 and 38:
Bo havde ikke så meget brug for at
Page 39 and 40:
Inge og jeg fanger hinandens blik f
Page 41 and 42:
Er der besøg på stuen hos nogle a
Page 43 and 44:
Derfor lukkede vi nogle helt ind i
Page 45 and 46:
De næste 10-11 uger opbygger vi la
Page 47 and 48:
Det viser sig at være en lægeambu
Page 49 and 50:
ikke nogen sygdom, og et hospitalso
Page 51 and 52:
et langt væk fra hospitalet, før
Page 53 and 54:
for os - og ikke mindst for persona
Page 55 and 56: DE FØRSTE ÅR Det var først, efte
Page 57 and 58: Jeg havde veer og ville muligvis v
Page 59 and 60: Vi kom ind på stuen, hvor vi blev
Page 61 and 62: Nu behøvede jeg ikke gemme mig mer
Page 63 and 64: BEGRAVELSEN Så oprandt dagen, hvor
Page 65 and 66: måneder eller i nogle tilfælde å
Page 67 and 68: Han blev nøddøbt og derefter hurt
Page 69 and 70: det nogle gange, måtte jeg simpelt
Page 71 and 72: kernedreng, de hjalp for tre år si
Page 73 and 74: en Falckmand. Jeg syntes, at det va
Page 75 and 76: Uvisheden om, hvad dagen ville brin
Page 77 and 78: Hele næste dag gik med, at jeg fik
Page 79 and 80: Mængden af mælk blev hver dag udr
Page 81 and 82: På et tidspunkt fik Emil problemer
Page 83 and 84: Kristinas far var ikke så meget p
Page 85 and 86: PÅ ARBEJDE IGEN Da Kristina var ot
Page 87 and 88: Som femårig blev Kristina opereret
Page 89 and 90: SET I BAKSPEJLET En ting der sker,
Page 91 and 92: trænger sig på med fuld styrke. D
Page 93 and 94: Det selvregulerende system - Evnen
Page 95 and 96: nemlig også for barnet virke som e
Page 97 and 98: så udviklede at de bedre kan besky
Page 99 and 100: - Diffus aktivitet - Urolig søvn m
Page 101 and 102: lungeproblemer inden operationen, i
Page 103 and 104: infektioner, men alligevel ikke er
Page 105: Anne Sylvest er psykolog og ansat p
Page 109 and 110: andre, hvilket understøtter modere
Page 111 and 112: termin, der indlægges på afdeling
Page 113 and 114: med amning vil opfattes som en komp
Page 115 and 116: PSYKOLOG Psykologbistand til foræl
Page 117 and 118: Moderen giver ligeledes ofte udtryk
Page 119 and 120: Ved Overlæge Birgit Peitersen, Bø
Page 121 and 122: Ilt: Luftart, der er nødvendig for
Page 123: Ultralydsskanning: Skanning med spe
show all

MEGET SMÅ BØRN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?