25.07.2013 Views

MEGET SMÅ BØRN

MEGET SMÅ BØRN

MEGET SMÅ BØRN

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

andre, hvilket understøtter moderens oplevelse af sin mangelfulde moderfølelse. En gennemgående udtalelse

i den første tid er mødrenes udsagn om, at de føler, at barnet er hospitalets og ikke deres barn.

Forældrene stifter bekendtskab med deres egen hjælpeløshed og afhængighed - følelser, som naturligt vil

opstå, når man er sat ud af spillet. Mange forældre har ikke siden deres barndom oplevet en situation, hvor

de var så afhængige af omgivelserne.

Skyld

Når man udsættes for traumatiske begivenheder, vil man naturligt søge en mening med og forståelse af det

skete. Forløber graviditet og fødsel ikke planmæssigt, bebrejder moderen ofte sig selv det, der er sket. Hun

pålægger umiddelbart sig selv skyld for at have bragt barnet i den situation.

Moderen vil i starten være meget optaget af at få en forklaring på den for tidlige fødsel - en forklaring, der

kan tages til indtægt for, at der er sket noget uafvendeligt, noget, der kan frikende hende for skyld. Kan der

eksempelvis konstateres, at det er en virus, som har givet anledning til fødslen, resulterer det ofte i en

usigelig lettelse for moderen, der umiddelbart bidrager til et mere nært forhold til barnet.

I de allerfleste tilfælde er det dog ikke muligt at give en forklaring, og moderen kredser om mulige udløsende

årsager i dagligdagen, såsom travlhed, stress på arbejde, en netop overstået flytning o. lign.

For nogle sættes skyldsspørgsmålet i et større perspektiv og knyttes til tanker om straf. Det kan være straf for

noget, man har tænkt, f.eks. overvejelser om abort, da graviditeten blev kendt. Det kan være straf for noget,

man har gjort eller undladt at gøre. Det kan være et centralt tema hos forældre, der har været i behandling

for barnløshed, hvor den for tidlige fødsel opfattes som en straf for at have blandet sig i naturens orden.

Skam

Den tidlige fødsel vil generel influere på moderens opfattelse af sin kvindelige identitet og kan være

forbundet med skamfølelse. Skam over ikke at kunne gennemføre en graviditet kan udløse en grundlæggende

følelse af fiasko. Begivenheden vil kunne ramme hendes selvfølelse og selvværd. Her vil moderen kredse om

temaet 'hvad kan der være galt med mig?'. Dette tema vil nogle mødre være optaget af en kort periode

umiddelbart efter fødslen, for andre vil det få en mere omfattende betydning.

Vrede

Vrede er en følelse, som i al almindelighed ikke omfattes med accept. At vrede er en af de følelser, der

ledsager andre krisereaktioner, vil ligeledes være vanskeligt for forældrene at vedkende sig, og de vil ofte

forsøge at afvise eller kontrollere vreden.

Den erkendelse, at man - ikke naboen - som forældre er ramt, giver en stærk oplevelse af uretfærdighed.

Vreden kan få afløb i mange retninger. Den kan rettes diffust mod højere magter og skæbnen. Det er

nærliggende at knytte sine vrede følelser til personalet i sundhedssektoren, der har været involveret i

graviditet, fødsel og indlæggelse af barnet. Vreden kan omfatte dem, der ikke er ramt af ulykken, først og

fremmest andre gravide eller familier med nyfødte fuldbårne børn.

109

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!