MEGET SMÅ BØRN

andre, hvilket understøtter moderens oplevelse af sin mangelfulde moderfølelse. En gennemgående udtalelse
i den første tid er mødrenes udsagn om, at de føler, at barnet er hospitalets og ikke deres barn.
Forældrene stifter bekendtskab med deres egen hjælpeløshed og afhængighed - følelser, som naturligt vil
opstå, når man er sat ud af spillet. Mange forældre har ikke siden deres barndom oplevet en situation, hvor
de var så afhængige af omgivelserne.
Skyld
Når man udsættes for traumatiske begivenheder, vil man naturligt søge en mening med og forståelse af det
skete. Forløber graviditet og fødsel ikke planmæssigt, bebrejder moderen ofte sig selv det, der er sket. Hun
pålægger umiddelbart sig selv skyld for at have bragt barnet i den situation.
Moderen vil i starten være meget optaget af at få en forklaring på den for tidlige fødsel - en forklaring, der
kan tages til indtægt for, at der er sket noget uafvendeligt, noget, der kan frikende hende for skyld. Kan der
eksempelvis konstateres, at det er en virus, som har givet anledning til fødslen, resulterer det ofte i en
usigelig lettelse for moderen, der umiddelbart bidrager til et mere nært forhold til barnet.
I de allerfleste tilfælde er det dog ikke muligt at give en forklaring, og moderen kredser om mulige udløsende
årsager i dagligdagen, såsom travlhed, stress på arbejde, en netop overstået flytning o. lign.
For nogle sættes skyldsspørgsmålet i et større perspektiv og knyttes til tanker om straf. Det kan være straf for
noget, man har tænkt, f.eks. overvejelser om abort, da graviditeten blev kendt. Det kan være straf for noget,
man har gjort eller undladt at gøre. Det kan være et centralt tema hos forældre, der har været i behandling
for barnløshed, hvor den for tidlige fødsel opfattes som en straf for at have blandet sig i naturens orden.
Skam
Den tidlige fødsel vil generel influere på moderens opfattelse af sin kvindelige identitet og kan være
forbundet med skamfølelse. Skam over ikke at kunne gennemføre en graviditet kan udløse en grundlæggende
følelse af fiasko. Begivenheden vil kunne ramme hendes selvfølelse og selvværd. Her vil moderen kredse om
temaet 'hvad kan der være galt med mig?'. Dette tema vil nogle mødre være optaget af en kort periode
umiddelbart efter fødslen, for andre vil det få en mere omfattende betydning.
Vrede
Vrede er en følelse, som i al almindelighed ikke omfattes med accept. At vrede er en af de følelser, der
ledsager andre krisereaktioner, vil ligeledes være vanskeligt for forældrene at vedkende sig, og de vil ofte
forsøge at afvise eller kontrollere vreden.
Den erkendelse, at man - ikke naboen - som forældre er ramt, giver en stærk oplevelse af uretfærdighed.
Vreden kan få afløb i mange retninger. Den kan rettes diffust mod højere magter og skæbnen. Det er
nærliggende at knytte sine vrede følelser til personalet i sundhedssektoren, der har været involveret i
graviditet, fødsel og indlæggelse af barnet. Vreden kan omfatte dem, der ikke er ramt af ulykken, først og
fremmest andre gravide eller familier med nyfødte fuldbårne børn.
109