MEGET SMÅ BØRN

JAKOB
Født den 7. november 1996
Død den 13. november 1996
Fødselsalder: 29. uge
Data: 39 centimeter, 978 gram
FØDSLEN
Jakob blev født ved kejsersnit i 29. uge den 7. november 1996 og døde den 13. november 1996, efter at vi tog
ham ud af respiratoren. Jakob var Bos og mit andet barn; i forvejen havde vi Rikke på otte år. De sidste par
dage, inden Jakob blev født, syntes jeg, at han havde bevæget sig mindre, end han plejede, og jeg var taget ud
på Hvidovre Hospital til et check den 6. om aftenen, men hjertelyden var fin, og jeg tog beroliget hjem.
Imidlertid syntes jeg at Jakob blev ved med at være meget stille, så om natten tog jeg derud igen, og efter at
jeg havde fået målt hjertelyd i flere timer og var blevet skannet, besluttede lægerne sig til at foretage et
kejsersnit næste formiddag, da hjertelyden var blevet meget dårlig. Årsagen til den dårlige hjertelyd viste sig
senere at være en dårligt fungerende moderkage.
Jakob vejede 978 gram og var 39 centimeter lang. Vi fik at vide, at de første syv dage var særlig kritiske, og vi
vidste godt, at Jakob havde haft iltmangel, før han blev født - men det gik jo efter omstændighederne godt.
Han kunne ikke umiddelbart trække vejret selv og blev straks efter fødslen lagt i respirator, men han lå og
forsøgte at trække vejret samtidig med respiratoren. Vi fik derfor at vide, at han på andendagen ville få
foretaget en hjerneskanning, for at man kunne sikre sig, at han ikke havde blødninger i hjernen, og hvis
skanningen var o.k., så skulle han ud af respiratoren.
Jeg havde mest lyst til at kaste mig om halsen på børnelægen, da han sagde, at skanningen var fin, og at de
ville tage Jakob ud og lægge ham i CPAP. En god veninde var på hospitalet sammen med os, og hun tog på
weekend til Sverige med den opmuntrende besked i baghovedet. Da hun kom tilbage to dage efter, var alting
dog forandret.
Jakob ville alligevel ikke trække vejret selv, så han måtte hurtigt lægges i respirator igen. Om aftenen, da vi
kom ned for at se til ham, fik vi en underlig besked fra den sygeplejerske, der passede ham i den vagt. Hun
havde tilkaldt en børnelæge, som hun syntes det var meget vigtigt, at vi fik talt med. Vi fattede ikke en pind,
men da lægen kom og tog os ind til samtale, fik vi den chokerende besked, at Jakobs tilstand var blevet meget
ustabil, og at hans blodprocent i løbet af eftermiddagen var faldet så meget, at de havde måttet give ham en
29