You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
PATRICIA<br />
Født den 30. december 1996<br />
Fødselsalder: 27. uge<br />
Data: 28.5 centimeter, 451 gram<br />
SMERTER I BRYSTET<br />
Under normale omstændigheder er nytårsaften en glædens aften, men vi havde ikke meget at grine af -<br />
tværtimod stortudede vi begge nytårsaften 1996.<br />
Julen startede ellers så fint. Fire måneders graviditetskvalme var overstået, jeg havde fået arbejde og var på<br />
juleferie i Jylland sammen med min mand Preben, og jeg havde det godt.<br />
Men tre dage før jul fik jeg pludselig ondt over brystbenet og havde det virkelig dårligt. Vi ringede til<br />
vagtlægen, der sagde, at det bare var mavesyre.: "Tag nogle Balancid, og drik godt".<br />
Det hjalp dog ikke, og vi måtte køre ind til kommunehospitalet i Århus. VI fik den besked, at alt var i orden.<br />
Det var mavesyre, og det må man regne med i sjette måned af en graviditet. Jeg havde det imidlertid virkelig<br />
skidt, men blev sendt hjem igen uden nærmere undersøgelse. I perioder fik jeg det lidt bedre, men jeg måtte<br />
til vagtlæge to gange mere i julen.<br />
To dage efter jul tog vi til vores egen læge, der undersøgte mig for diverse symptomer på<br />
svangerskabsforgiftning, men resultatet var det samme. Det ville gå over igen. Jeg fik nogle syretabletter og<br />
måtte tage en Panodil, hvis det blev helt galt.<br />
Samme aften tog vi til vagtlæge igen. jeg havde det så dårligt, at de kunne gøre med mig, hvad det skulle<br />
være. En urinprøve viste lidt bakterier, hvorpå der blev ordineret penicillin. Dagen efter havde jeg udslæt<br />
over hele kroppen og stadigvæk ondt inde ved brystbenet, og endnu engang tog vi til vagtlæge. Nu fik vi så at<br />
vide, at jeg ikke måtte tage penicillin, når jeg var gravid, og derefter blev vi sendt hjem igen. På daværende<br />
tidspunkt havde jeg så ondt, at jeg måtte tage en del Panodiler, hvilket jeg ikke havde lyst til af hensyn til<br />
barnet. Jeg havde så ondt, at jeg havde lyst til at hamre hovedet ind i væggen. Jeg kunne ikke finde ro nogen<br />
steder, men det hjalp jo ikke noget at ringe til vagtlægen. Det havde vi gjort fem-seks gange med samme<br />
resultat.<br />
Da vi i august måned havde fået bekræftet, at vi ventede barn, var vi ovenud lykkelige. Vi troede på, at det<br />
denne gang ville forløbe uden problemer, selvom jeg tidligere havde aborteret i uge 13. En graviditet er jo<br />
48
Change language