MEGET SMÅ BØRN

nemlig også for barnet virke som en stresspåvirkning. Endelig bør man også tænke på at have varme hænder,
inden man begynder at røre ved sit barn.
Vi har alle en tendens til at stryge eller ae vores børn på overarmen, hen over ryggen eller på låret. Det bryder
præmature børn sig faktisk ikke om. Det er en alt for kraftig påvirkning af deres overfølsomme sanseapparat
- huden. Man kan også tydeligt se det på dem: de bliver urolige, de strækker arme og ben eller vrider sig,
begynder at lave grimasser eller får ligefrem apnø.
De fleste børn bliver vejet dagligt den første tid efter fødslen, og det er virkelig en stor påvirkning for det lille
barn at komme ud af den varme kuvøse til en kold og hård vægt uden beskyttelse og afgrænsning. For at
mindske stresspåvirkningen og ubehaget ved vejningen er det en god idé at pakke barnet ind i en stofble
inden vejningen. På den måde oplever barnet afgrænsning, øget tryghedsfølelse og mindre varmetab. Skal
barnet i bad bagefter, kan man med fordel lade det blive i bleen, så det opnår de samme fordele i vandet som
ved vejningen. Man tager så langsomt bleen af barnet nede i vandet og kan evt. bruge den til at vaske barnet
med. I badet skal man sørge for at holde barnets baghoved under vand for at mindske varmetabet og
ligeledes holde barnets fødder hen til kanten af badekarret for at skabe en grænse for barnet at støtte sig til.
Hvis man sammenligner bad og vejning med og uden ble, vil man straks se, at barnet reagerer langt roligere,
når det er pakket ind i en ble!
En anden form for berøring er den, der sker, når man sidder med sit barn hud mod hud. Det kalder man
kængurumetoden, og det praktiseres lige godt af såvel far som mor. Man tager sin trøje af og får så hjælp til
at placere barnet med CPAP, overvågning osv. på sin bare mave. Hen over barnet lægges et tæppe eller en
dyne, alt efter hvad det har brug for for at holde varmen. Man kan sidde sådan med sit barn, så længe man
kan holde til det. Efter min erfaring er det sjældent barnet der siger stop. Som regel ser man, at barnet bliver
meget afslappet, får dyb og rolig vejrtrækning med flot iltning af blodet og får rolig og stabil hjerterytme.
Indimellem ser man også, at et barn kan blive meget vågent og opmærksomt, når det kommer ud at ligge hos
en af sine forældre. Det er et tegn på, at barnet har overskud og befinder sig godt ved situationen.
Det, man skal tænke på, når man skal sidde med sit barn, er, at man skal have tid. Det er ikke det at sidde
ude hos en af sine forældre der er hårdt for barnet, men mere selve processen med at blive flyttet frem og
tilbage. Derfor er det bedre, at man sidder længere med sit barn end oftere! Man skal have "tisset af", have
drikkelse inden for rækkevidde og ikke være stresset. Selvfølgelig vil man være nervøs de første par gange,
man skal sidde med sit lille barn, men man kommer meget hurtigt til at nyde det lige så meget som barnet.
LEJRING
Hvis man lægger det præmature barn på et fladt underlag vil man meget ofte se, at barnet ligger med arme og
ben straks ud fra kroppen. Det betyder ikke, at det er barnets foretrukne position, men at barnet simpelthen
ikke har muskelstyrke til at samle kroppen sammen. Derfor må vi sørge for, at barnet ligger i fosterstilling
med støtte de rigtige steder. Denne stilling er yderst vigtig for barnets motoriske udvikling. Det er nemlig på
dette tidspunkt, barnet skal have udviklet det bøjemønster, der er nødvendigt, for den senere udvikling. Når
man lægger sit barn til rette i kuvøsen eller vuggen, er tommelfingerreglen, at man skal tænke på, hvordan
barnet ville have ligget, hvis det stadig var i livmoderen. Det betyder, bla. at alle led skal være bøjede, både
arme, ben, ryg, nakke, hofte og fodled. Uanset om barnet ligger på maven, på ryggen eller på siden, er det en
god idé at hæve hovedenden en smule. Det forbedrer både barnets vejrtrækning og dets fordøjelse.
95