MEGET SMÅ BØRN

Recommendations

Info

(sondemadning) gentagne gange er rester efter sidste måltid tilbage i mavesækken. Behandlingen af dette problem vil først og fremmest være at holde pauser med måltiderne. Alt efter hvor fremskreden processen er, vil man evt. også tage et røntgenbillede af tarmene og måske starte antibiotisk behandling. Da maven kan blive ret spændt og presse op på lungerne, kan det blive nødvendigt at støtte barnets vejrtrækning med CPAP og/eller ekstra ilt. Kan man se på røntgenbilledet, at tarmens tilstand er meget dårlig, kan det blive nødvendigt at fjerne et stykke af den ved operation. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at barnet får anlagt en stomi, dvs. have tarmen lagt ud til huden, så afføringen kommer ud i en lille pose på maven. Almindeligvis lægges tarmen tilbage i maven efter ca. tre måneder og vil herefter fungere helt normalt. En sådan operation foretages kun på en mindre del af landets sygehuse, og overflytning kan derfor blive nødvendig. Ovennævnte proces kan udvikle sig over flere dage eller i nogle tilfælde over få timer, og det kan blive et meget alvorligt problem, der i yderste konsekvens kan føre til, at barnet dør. Det skyldes at den infektionsproces, der sker i tarmen, er så omfattende, at den påvirker hele organismen så drastisk, at livet ikke kan opretholdes. Det kan også skyldes, at så store dele af tarmen er inddraget i processen, at der, hvis man fjerner det, der er nødvendigt for at stoppe processen, ikke vil være tarm nok tilbage til at sikre, at barnet kan optage de næringsstoffer, der er nødvendige, for at det kan opretholde livet. Præmature børn udvikler også af og til brok. Det viser sig som en udposning (brok) i lysken eller ved navlen. Udposningen kan relativt let presses tilbage i barnets bughule, så den ikke umiddelbart kan ses. Den kan så senere komme til syne igen, enten spontant eller ved gråd, hoste eller anden anstrengelse. Brok i sig selv er ganske ufarligt. Brok skyldes en manglende sammenvoksning af den hinde, der holder de indre organer på plads i bughulen. Derfor kan et større eller mindre stykke tarm presses ud af bughulen og ses og føles som en lille blød bule. Brok behandles ved, at man under operation lukker hullet i bughulen. Operationen foretages, når barnet har nået en bestemt vægt. Der er almindeligvis ikke noget i vejen for, at det præmature barn kan udskrives med brok og komme til operation, når det er gammelt nok. Forældrene instrueres i, hvad de skal holde øje med omkring brokket, og hvordan de skal forholde sig ved tegn på komplikationer. Operationen er lille, kortvarig og almindeligvis helt ukompliceret, men da der er tale om et barn, der er født for tidligt, kommer det i opvågningsfasen på neonatalafdelingen for at få overvåget vejtrækningen. Præmature børn kan nemlig kortvarigt "glemme" at trække vejret under opvågningen. Som regel skal man påregne én overnatning på hospitalet i forbindelse med operationen, hvis man møder med sit barn fastende. Det sker dog også, at familien kan udskrives samme dag - alt efter barnets tilstand. Grunden til, at man overhovedet opererer for denne ufarlige lidelse er, at hvis det tarmstykke, der danner brokket, drejer sig rundt eller på anden måde får aflukket sin blodtilførsel, kan det få konsekvenser for barnet i form af smerter og tarmslyng, og det kan betyde, at en del af tarmen går til grunde. I sådanne tilfælde skal der opereres akut. Immunsystemet De fleste præmature børn vil under indlæggelsesforløbet få en infektion i kroppen. Almindeligvis er det svært at afgøre præcist, hvor infektionen er opstået. Derfor giver man antibiotika, som man ved, virker på de fleste 102
infektioner, men alligevel ikke er for kraftig for at undgå immunitet. Dosis bliver regnet ud efter barnets vægt og evt. alder. Selvom det er svært at finde den sygdomsfremkaldende bakterie, tager man faktisk altid blod- og sekretprøver og i nogle tilfælde også en prøve fra rygmarvsvæsken inden behandlingen startes. Hvis man kan isolere en bakterie i en af prøverne, kan man nemlig være helt sikker på, at man behandler med det rigtige antibiotikum. Der er stor forskel på, hvor sygt et barn bliver af en infektion. I nogle tilfælde får barnet det meget hurtigt bedre, og i andre tilfælde kan barnets tilstand blive meget kritisk, fordi infektionen også påvirker alle andre organer i kroppen. Præmature børn får ikke nødvendigvis feber, fordi de har en infektion, men kan lige så godt få nedsat temperatur af det. Man skal imidlertid ikke blive nervøs, fordi ens barn en dag har høj temperatur. Det kan sagtens være, fordi kuvøsetemperaturen har været for høj, eller fordi barnet har været for godt pakket ind. Der er mange forskellige symptomer på, at barnet har en infektion, men det vil være for omfattende at nævne alle her, da det også er meget individuelt. Det vigtigste er, at man som forældre nævner over for den sygeplejerske der passer ens barn, hvis man synes, at barnet en dag virker meget anderledes end sædvanligt. En infektion kan nemlig sagtens influere på barnets humør eller vågenhedsgrad, og det kan være nemmere for forældrene at opdage, da det jo trods alt er dem, der er mest sammen med deres barn. AFSLUTNING Dette kapitel har dels beskrevet, hvordan man plejer, passer og i det hele taget omgås sit præmature barn på den mest hensigtsmæssige måde, dels indeholder kapitlet en beskrivelse af de oftest forekommende komplikationer hos børn, der er født for tidligt. Jeg tror at der er en sammenhæng mellem den måde man tager sig af barnet i hverdagen, og graden af de fysiologiske komplikationer der udvikles hos barnet. Selvfølgelig kan ikke alle senkomplikationer elimineres, men hvis forældre og personale på neonatalafdelingen bliver endnu bedre til at forstå barnet og handle på dets præmisser, er det i hver fald et lille skridt på vejen til en højere livskvalitet såvel under som efter hospitalsopholdet. ANVENDT LITTERATUR Alt H. Theoretical framework. Part 1. Physical & Occupational Therapy in Pediatrics 1986;6(3-4):3-55. Fay MJ. The positive effects of positioning. Neonatal Network 1988; april: 23-8. Kleberg A, Nyquist KH. Utviklingstilpasset neonatalomsorg. Klemed H B, 1995. D'Apolito K. What is an organized infant? Neonatal Network 1991; august:23-9. 103
Page 1 and 2:
MEGET SMÅ BØRN BERETNINGER OM FOR
Page 3 and 4:
JAKOB ved Birgit Christensen ......
Page 5 and 6:
AFLASTNING ........................
Page 7 and 8:
FORORD Børn, der er født for tidl
Page 9 and 10:
Skanningen viste et lillebitte bank
Page 11 and 12:
Hvis vores omgangskreds havde svær
Page 13 and 14:
lille flaske med 50 ml mælk, som N
Page 15 and 16:
Endelig dukkede lægen fra ambulato
Page 17 and 18:
Da gruppen startede op, var alle de
Page 19 and 20:
AKUT KEJSERSNIT Kort før middag de
Page 21 and 22:
DER VAR ALTID EN, DER GRÆD Hjemme
Page 23 and 24:
I august startede børnene i børne
Page 25 and 26:
PÅ NEONATALAFDELINGEN Omsider kom
Page 27 and 28:
et MBD-barn (minimal brain damage),
Page 29 and 30:
JAKOB Født den 7. november 1996 D
Page 31 and 32:
jeg gik rundt på den nattestille b
Page 33 and 34:
person sammen med hende, som hun ke
Page 35 and 36:
ville kunne leve. Og alligevel stø
Page 37 and 38:
Bo havde ikke så meget brug for at
Page 39 and 40:
Inge og jeg fanger hinandens blik f
Page 41 and 42:
Er der besøg på stuen hos nogle a
Page 43 and 44:
Derfor lukkede vi nogle helt ind i
Page 45 and 46:
De næste 10-11 uger opbygger vi la
Page 47 and 48:
Det viser sig at være en lægeambu
Page 49 and 50:
ikke nogen sygdom, og et hospitalso
Page 51 and 52: et langt væk fra hospitalet, før
Page 53 and 54: for os - og ikke mindst for persona
Page 55 and 56: DE FØRSTE ÅR Det var først, efte
Page 57 and 58: Jeg havde veer og ville muligvis v
Page 59 and 60: Vi kom ind på stuen, hvor vi blev
Page 61 and 62: Nu behøvede jeg ikke gemme mig mer
Page 63 and 64: BEGRAVELSEN Så oprandt dagen, hvor
Page 65 and 66: måneder eller i nogle tilfælde å
Page 67 and 68: Han blev nøddøbt og derefter hurt
Page 69 and 70: det nogle gange, måtte jeg simpelt
Page 71 and 72: kernedreng, de hjalp for tre år si
Page 73 and 74: en Falckmand. Jeg syntes, at det va
Page 75 and 76: Uvisheden om, hvad dagen ville brin
Page 77 and 78: Hele næste dag gik med, at jeg fik
Page 79 and 80: Mængden af mælk blev hver dag udr
Page 81 and 82: På et tidspunkt fik Emil problemer
Page 83 and 84: Kristinas far var ikke så meget p
Page 85 and 86: PÅ ARBEJDE IGEN Da Kristina var ot
Page 87 and 88: Som femårig blev Kristina opereret
Page 89 and 90: SET I BAKSPEJLET En ting der sker,
Page 91 and 92: trænger sig på med fuld styrke. D
Page 93 and 94: Det selvregulerende system - Evnen
Page 95 and 96: nemlig også for barnet virke som e
Page 97 and 98: så udviklede at de bedre kan besky
Page 99 and 100: - Diffus aktivitet - Urolig søvn m
Page 101: lungeproblemer inden operationen, i
Page 105 and 106: Anne Sylvest er psykolog og ansat p
Page 107 and 108: En ukompliceret fødsel til termin
Page 109 and 110: andre, hvilket understøtter modere
Page 111 and 112: termin, der indlægges på afdeling
Page 113 and 114: med amning vil opfattes som en komp
Page 115 and 116: PSYKOLOG Psykologbistand til foræl
Page 117 and 118: Moderen giver ligeledes ofte udtryk
Page 119 and 120: Ved Overlæge Birgit Peitersen, Bø
Page 121 and 122: Ilt: Luftart, der er nødvendig for
Page 123: Ultralydsskanning: Skanning med spe
show all

MEGET SMÅ BØRN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?