MEGET SMÅ BØRN

Charlotte Engvad arbejder som assisterende afdelingssygeplejerske på Rigshospitalets Neonatalklinik.
Hun er uddannet som sygeplejerske i 1988 og har arbejdet med for tidligt fødte børn siden 1993, heraf to år
i udlandet.
INDLEDNING
Dette kapitel præsenterer nogle facts om præmature børn og deres udvikling og giver nogle redskaber til,
hvordan man kan støtte børnene, så de føler tryghed og får mulighed for yderligere udvikling. Der sættes
fokus på den måde, vi som forældre og plejepersonale håndterer børnene i hverdagen. Sidst i kapitlet
gennemgås kort lidt om behandlingsprincipper ved de mest almindelige komplikationer.
Der er op gennem 1990´erne sket en stor udvikling i den sygepleje som ydes til præmature børn. Man har
fundet ud af, at jo mere varsomt man behandler det lille barn, og jo bedre man er til at tolke barnets signaler
og til at reagere på dem, des større mulighed har barnet for en normal udvikling. Principperne for denne
måde at passe præmature børn er for en stor dels vedkommende udarbejdet af en amerikansk psykolog,
Heidilise Als. (se senere). I dag anvendes disse principper i hele den vestlige verden som grundlag for
sygeplejen og behandlingen af præmature børn.
OM ET PRÆMATURT BARN
Der er selvfølgelig stor forskel på, om barnet er født seks eller 16 uger før forventet tid. Generelt må man sige,
at jo nærmere termin barnet er født, des stærkere er det både fysisk og psykisk. At se på er barnet helt
færdigt, når det bliver født, selvom det er født adskillige uger for tidligt. Den mest iøjnefaldende forskel fra et
barn, der er født til tiden, er, at det for tidligt fødte barn har en tynd, glinsende og tit højrød hud, som er
meget sart og følsom. Det ændrer sig dog i løbet af få dage, hvor huden pga. påvirkning af luften danner et
hornlag og derved kommer til at ligne den hud, vi kender. Den præmature hud er også mere behåret og har et
tykkere lag fosterfedt. Barnet virker tyndere og længere, hvilket skyldes, at det er i den sidste tid i
livmoderen, at barnet udvikler fedtlag og større muskler.
Det er i barnets indre organer og i nervesystemet eller "psyken", man finder de største forskelle.
Konsekvenserne af de indre organers umodenhed beskrives i afsnittet om behandling, men nervesystemets
umodenhed kan få lige så vidtrækkende konsekvenser for barnet.
Mange af de små børn, der bliver født, skulle måske have tilbragt 12-16 uger mere i livmoderen, hvor alle
barnets behov bliver dækket. Via moderens blod opretholder barnet et kredsløb, får næring og ilt og har altid
den rigtige temperatur. Det føler vandets blide bevægelser mod huden, ligger mørkt i en lille tryg hule, hvor
der er begrænsede muligheder for bevægelse, og følger moderens døgnrytme. Alle sanseindtryk er dæmpet af
vandet og livmodervæggen, og forbereder langsomt barnet på en verden udenfor. Barnet er perfekt tilpasset
det miljø, det befinder sig i. Når det så bliver født på et for tidligt tidspunkt, skal det pludselig selv til at tage
sig af alle disse opgaver, som før blev varetaget af moderen. Barnet skal trække vejret, opretholde et kredsløb,
holde varmen, tage næring til sig, sørge for at føle sig tryg og kapere alle de sanseindtryk, der pludselig
90