MEGET SMÅ BØRN

Mavelejring
Hovedet til højre eller venstre side. Armene bøjet med hænderne op til munden på hver sin side af hovedet.
Evt. et smalt tyndt klæde eller lignende under brystet, så skuldrene får mulighed for at falde frem. Knæene
samlede og bøjet op under maven, og hvis bleen er så stor, at den tvinger knæene fra hinanden, er det bedre
at tage den helt af og i stedet placere den under barnet. Dernæst skubber man underlaget op omkring barnet
eller bruger håndklæder, stofbleer, sandsække eller lignende, til at skabe en rede med faste grænser for
barnet.
Sidelejring
På højre eller venstre side med skuldrene frem, hænderne til munden, ryggen rundet fremad og knæene op
mod maven. Her gælder det samme med hensyn til ble og redebygning for barnet.
Ryglejring
Det er den mest uhensigtsmæssige lejring set fra barnets side, fordi det er den position, der giver størst risiko
for, at barnet føler sig utrygt. Der kan dog være vigtige behandlingsmæssige årsager til, at barnet er nødt til at
ligge på ryggen. Her skal barnet ligge med hovedet til højre eller venstre eller lige op støttet til siderne, så
barnet ikke selv skal bruge energi på at holde hovedet. At ligge med hovedet lige op indimellem kan måske
forebygge det lidt smalle ansigt, præmature børn kan få. Armene skal være bøjede med hænderne til
munden, benene bøjede med samlede knæ. Man skal være ekstra opmærksom på at støtte benene i rygleje,
ellers falder knæene ud til siden, og barnet kommer til at ligge i den meget uhensigtsmæssige "frøstilling".
Det kan bevirke sammentrækninger i ballernes muskler og give gangproblemer, når den tid kommer. Det
gælder selvfølgelig også, hvis knæene får lov til at glide ud til siderne, mens barnet ligger på maven. Til sidst
lægger man et tæppe eller en stofble hen over barnet, da det er med til at øge barnets tryghedsfølelse.
SYNET
Det er vigtigt at beskytte børnenes øjne mod lys, både pga. den stresspåvirkning lys døgnet rundt forårsager,
og pga. den skadelige virkning lys kan have på det præmature barns øjne. Det er sådan, at præmature børns
pupiller har nedsat evne til akkommodation, dvs. sammentrækning. Hvis vi tænker på vores egne øjne, ved
vi, at vores pupiller trækker sig sammen i stærkt lys og bliver bittesmå for at lade så lidt lys som muligt
trænge ind i øjet.
Man kan beskytte øjnene ved at dække dem med små stofbriller eller lignende og derudover dække kuvøsen
med et tæppe, så der bliver mørkt inde hos barnet. Derved bliver barnet ikke generet af, at der er lys hos
andre børn.
Det kan virke overdrevet at bruge både briller og tæppe, men det forhindrer, at barnet pludseligt får stærkt
lys ind i øjnene, hvis man fx. lige løfter tæppet for at kontrollere barnets vejrtrækning eller farve. Situationen
kan sammenlignes med, at nogen kom og tændte lyset i éns soveværelse midt om natten!
Hvis barnet ligger i en vugge, kan man i stedet for et tæppe sætte en himmel op. Den beskyttet ikke så godt
som et tæppe, men hvis et barn er dygtig nok til at ligge i en vugge, kan man godt gå ud fra, at barnets øjne er
96