MEGET SMÅ BØRN

En ukompliceret fødsel til termin afsluttes med det første møde med barnet, der overdrages til moderen eller
forældrene - belønningen for en veloverstået fødsel. Afslutningen af den for tidlige fødsel vil overvejende
være en adskillelse mellem mor og barn i det øjeblik, barnet er født, da det omgående skal i behandling for
derefter at blive overført til neonatalafdelingen i kuvøse. I de fleste tilfælde vil faderen være til stede og følge
med barnet.
BARNET
Det for tidligt fødte barn indfrier ikke forventningerne om det nyfødte barn. De forestillinger, forældrene når
at gøre sig umiddelbart inden fødslen, drejer sig ofte om nogle skrækblandede fantasier om et fosteragtigt
væsen. Der kan derfor være tale om en form for lettelse over at se et ganske vist meget lille, men fuldt
udviklet barn. Det udtrykkes specielt af fædrene, der ofte ser barnet, inden det kommer i kuvøse.
Moderens første møde med sit barn vil oftest være på neonatalafdelingen, hvor nogle fortæller, at de med det
samme mærkede en dyb tilknytning til deres barn. I de fleste tilfælde beskriver mødrene dog, at de oplevede
en chokeret afstandtagen. Enkelte har beskrevet, at de gennem glasset i kuvøsen først ikke kunne få øje på
barnet, der næsten var skjult af tilkoblet apparatur. Nogle beskriver, at forskellen mellem deres barn og en
fuldbåren nyfødt forekom så overvældende, at den umiddelbare reaktion var en sammenligning med en
fugleunge, en kylling, en chimpanseunge eller andre dyrelignende væsener. En del mødre er meget kede af og
har dårlig samvittighed over, at de næsten ikke kan huske det første møde med barnet. Narkose og
smertestillende medicin i forbindelse med kejsersnit ud over chok bidrager til at udviske det første tidsrum
efter fødslen.
Moderen lægger ofte stor vægt på det forhold, at hun er blevet adskilt fra sit barn efter fødslen, samt at hun
ikke kan erindre det første møde eller ikke kunne mobilisere positive følelser over for barnet ved dette møde.
I starten af indlæggelsen bidrager det i høj grad til, at moderen føler, at hun og barnet er blevet snydt for
noget væsentligt.
Det nyfødte fuldbårne velskabte barn og dets forældre fejres af stolte bedsteforældre, den øvrige familie og
venner. Forældrene har bestået livets eksamen. Stemningen omkring familien med det for tidligt fødte barn
er helt anderledes. Der er tale om et ufærdigt barn, en patient. Det "til lykke" der normalt siges ved en fødsel,
kan stå i kontrast til den ulykke, forældrene føler er overgået dem. De besøgendes tvivl og usikkerhed kan
komme til udtryk, ved at der ikke er gaver til barnet, men blomster til moderen. Det bekræfter for forældrene
deres egen tvivl og angst med hensyn til at turde tro på barnets muligheder.
Angst
Angst er den første reaktion ved den for tidlige fødsel og den følelse, der i høj grad vil præge fødslen og det
lange behandlingsforløb. Overordnet vil forældrenes angst dreje sig om uvisheden. I forbindelse med fødslen
vil forældrenes angst være fokuseret på, hvorvidt barnet vil overleve eller vil være fejludviklet. Når barnet
efter fødslen viser sig at være levedygtigt, vil forældrene frygte for at miste barnet. Senere vil angstens tema
hovedsagelig dreje sig om mulige komplikationer eller om risiko for handicap.
Angsten for skader og handicap kan være så stor, at forældre, samtidig med at de håber på, at barnet
overlever, undertiden kan ønske, at det ikke vil overleve. Det er meget svært på engang at rumme så
forskelligartede følelser, som man samtidig opfatter som forbudte.
107