MEGET SMÅ BØRN

(sondemadning) gentagne gange er rester efter sidste måltid tilbage i mavesækken. Behandlingen af dette
problem vil først og fremmest være at holde pauser med måltiderne. Alt efter hvor fremskreden processen er,
vil man evt. også tage et røntgenbillede af tarmene og måske starte antibiotisk behandling. Da maven kan
blive ret spændt og presse op på lungerne, kan det blive nødvendigt at støtte barnets vejrtrækning med CPAP
og/eller ekstra ilt. Kan man se på røntgenbilledet, at tarmens tilstand er meget dårlig, kan det blive
nødvendigt at fjerne et stykke af den ved operation. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at barnet får
anlagt en stomi, dvs. have tarmen lagt ud til huden, så afføringen kommer ud i en lille pose på maven.
Almindeligvis lægges tarmen tilbage i maven efter ca. tre måneder og vil herefter fungere helt normalt. En
sådan operation foretages kun på en mindre del af landets sygehuse, og overflytning kan derfor blive
nødvendig.
Ovennævnte proces kan udvikle sig over flere dage eller i nogle tilfælde over få timer, og det kan blive et
meget alvorligt problem, der i yderste konsekvens kan føre til, at barnet dør. Det skyldes at den
infektionsproces, der sker i tarmen, er så omfattende, at den påvirker hele organismen så drastisk, at livet
ikke kan opretholdes. Det kan også skyldes, at så store dele af tarmen er inddraget i processen, at der, hvis
man fjerner det, der er nødvendigt for at stoppe processen, ikke vil være tarm nok tilbage til at sikre, at
barnet kan optage de næringsstoffer, der er nødvendige, for at det kan opretholde livet.
Præmature børn udvikler også af og til brok. Det viser sig som en udposning (brok) i lysken eller ved navlen.
Udposningen kan relativt let presses tilbage i barnets bughule, så den ikke umiddelbart kan ses. Den kan så
senere komme til syne igen, enten spontant eller ved gråd, hoste eller anden anstrengelse. Brok i sig selv er
ganske ufarligt. Brok skyldes en manglende sammenvoksning af den hinde, der holder de indre organer på
plads i bughulen. Derfor kan et større eller mindre stykke tarm presses ud af bughulen og ses og føles som en
lille blød bule.
Brok behandles ved, at man under operation lukker hullet i bughulen. Operationen foretages, når barnet har
nået en bestemt vægt. Der er almindeligvis ikke noget i vejen for, at det præmature barn kan udskrives med
brok og komme til operation, når det er gammelt nok. Forældrene instrueres i, hvad de skal holde øje med
omkring brokket, og hvordan de skal forholde sig ved tegn på komplikationer. Operationen er lille, kortvarig
og almindeligvis helt ukompliceret, men da der er tale om et barn, der er født for tidligt, kommer det i
opvågningsfasen på neonatalafdelingen for at få overvåget vejtrækningen. Præmature børn kan nemlig
kortvarigt "glemme" at trække vejret under opvågningen. Som regel skal man påregne én overnatning på
hospitalet i forbindelse med operationen, hvis man møder med sit barn fastende. Det sker dog også, at
familien kan udskrives samme dag - alt efter barnets tilstand.
Grunden til, at man overhovedet opererer for denne ufarlige lidelse er, at hvis det tarmstykke, der danner
brokket, drejer sig rundt eller på anden måde får aflukket sin blodtilførsel, kan det få konsekvenser for barnet
i form af smerter og tarmslyng, og det kan betyde, at en del af tarmen går til grunde. I sådanne tilfælde skal
der opereres akut.
Immunsystemet
De fleste præmature børn vil under indlæggelsesforløbet få en infektion i kroppen. Almindeligvis er det svært
at afgøre præcist, hvor infektionen er opstået. Derfor giver man antibiotika, som man ved, virker på de fleste
102