den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

104 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK stats territorium mellem dens væbnede styrker og fjendtlige væbnede styrker eller andre organiserede væbnede grupper, som – under ansvarlig kommando – udøver en sådan kontrol over en del pågældende stats territorium, at det sætter dem i stand til at gennemføre vedholdende og samlede militære operationer samt til at opfylde Tillægsprotokol II, jf. artikel 1. Tillægsprotokol II finder ikke anvendelse i tilfælde af interne uroligheder og spændinger såsom optøjer og sporadiske voldshandlinger og andre lignende handlinger, der ikke er væbnede konflikter. Begrebet ikke-internationale væbnede konflikter fortolkes således mere snævert i Tillægsprotokol II end i den fælles artikel 3, og der vil derfor være tilfælde, hvor kun artikel 3 vil finde anvendelse. Ifølge visse folkeretseksperter er tærsklen for ikke-internationale væbnede konflikter i Tillægsprotokol II så høj, at den vil udelukke de fleste revolutioner og oprør og formentlig ikke vil finde anvendelse under en borgerkrig, førend oprørerne har etableret en eller anden form for de facto regering. For det andet finder Tillægsprotokol II kun anvendelse ved konflikter mellem regeringsstyrker og oprørsgrupper. Fællesartikel 3 gælder derimod også for konflikter mellem forskellige oprørsgrupper, der kæmper indbyrdes for at opnå kontrollen over landet, uanset at regeringen ikke er involveret i konflikten. Konflikterne i Libanon i 1980’erne og Somalia i 1991 er eksempler på sådanne typer af interne konflikter. Tillægsprotokol II fandt første gang anvendelse under borgerkrigen i El Salvador i 1980’erne. Den beskyttede personkreds Beskyttelsen i Genève-konventionernes fællesartikel 3 gælder enhver person, der ikke – eller ikke længere – deltager aktivt i fjendtlighederne. Den beskyttede personkreds udstrækkes i Tillægsprotokol II til at omfatte enhver person, som er berørt af en ikke-international væbnet konflikt, jf. artikel 2. Det betyder, at en soldat i modpartens varetægt og en interneret civil har krav på samme retlige beskyttelse. Retten til beskyttelse er ligesom under internationale væbnede konflikter betinget af, at man afstår fra at deltage i krigshandlingerne. Beskyttelsen fortabes med andre ord, såfremt – og så længe – den pågældende civile person deltager direkte i fjendtlighederne, jf. Tillægsprotokol II, artikel 13(3). Under ikke-internationale væbnede konflikter kan den humanitære folkerets beskyttelse af civil-befolkningen overordnet set inddeles i to kategorier: • • den almindelige beskyttelse af civilbefolkningen; og den særlige beskyttelse af civile, som befinder sig i en særlig udsat eller sårbar position. 5.3.1. Den almindelige beskyttelse af civilbefolkningen Civilbefolkningen har som helhed ret til beskyttelse mod følgerne af militæroperationer og andre krigshandlinger. Enhver person, som er berørt af en ikke-international væbnet konflikt, har endvidere krav på respekt for grundlæggende rettigheder. 271 Jf. Green (2000), s. 66-67. 272 Jf. ICRC Annual Report 39 (1989).
5. Beskyttelse af civilbefolkningen 105 Den almindelige beskyttelse af civilbefolkningen mod følger af den væbnede konflikt Ifølge Tillægsprotokol II, artikel 13 skal civilbefolkningen og individuelle civilpersoner nyde almindelig beskyttelse mod de farer, der opstår som følge af militære operationer. Som følge heraf må „civilbefolkningen som sådan såvel som individuelle civilpersoner ikke gøres til genstand for angreb. Voldshandlinger eller trusler om vold, hvis primære formål er at sprede terror blandt civilbefolkningen, er forbudt“, jf. Tillægsprotokol II, artikel 13(2). Bestemmelsen har status som sædvaneret. Forbudet kan også udledes af retspraksis fra Den Internationale Domstol (ICJ) og ICTY. Såfremt en stridende part overtræder forbudet ved forsætligt at angribe civilbefolkningen eller civile enkeltpersoner, vil dette efter omstændighederne kunne udgøre en krigsforbrydelse. Som eksempler på sådanne forbudte voldhandlinger kan nævnes vilkårlig og omfattende beskydning, bombning af byer, voldtægt, mishandling og tortur af kvinder og børn samt drab. Under ikke-internationale væbnede konflikter nyder civilbefolkningen også beskyttelse mod tvangsforflytning, jf. Tillægsprotokol II, artikel 17. Hvis civilbefolkningen beordres til forflytning på grund af konflikten, vil dette efter omstændigheder kunne udgøre en krigsforbrydelse, med mindre pågældende civiles sikkerhed eller tvingende militære grunde nødvendiggør tvangsforflytning, jf. Tillægsprotokol II, artikel 17(1). Som nævnt ovenfor finder dele af den beskyttelse af civilbefolkningen, der gælder under internationale væbnede konflikter, også anvendelse i forbindelse med ikke-internationale konflikter, i det omfang bestemmelserne har status som sædvaneret. Dette gælder f.eks. forbudet mod brug af civile som menneskeskjolde i militære operationer. Et andet væsentligt princip, der ligeledes har status som sædvaneret, er de stridende parters forpligtelse til at træffe alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte civilbefolkningen og civile enkeltpersoner underlagt deres kontrol imod farer, der opstår som følge af militære operationer. Sådanne foranstaltninger omfatter blandt andet konstruktion af tilflugtssteder, oprettelsen af hospitals- og sikkerhedszoner samt tilbagetrækning af civile til sikre områder. Grundlæggende rettigheder for civilbefolkningen Den fælles artikel 3 udtrykker det fundamentale princip om human behandling, der ligger til grund for alle fire Genève-konventioner: at enhver person, som ikke deltager aktivt i fjendtlighederne, under alle omstændigheder skal behandles humant, dvs. med respekt for deres fysiske og psykiske integritet og med ret til en retfærdig rettergang. Dette gælder ikke kun civile, men også medlemmer af de væbnede styrker, som har nedlagt våbnene, og personer, der er blevet ukampdygtige. Disse personer må ikke udsættes for mindre gunstig behandling på grund af deres race, farve, religion, overbe- 273 ICRC’s Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, regel nr. 1 og 2, s. 3-11. 274 Jf. ICC-statutten, artikel 8(2)(e)(i). 275 Forbudet i Tillægsprotokol II, artikel 17 er sanktioneret i ICC-statutten, artikel 8(2)(e)(viii). 276 ICRC’s Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, regel nr. 97, s. 337-40. 277 ICRC’s Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, regel nr. 15. s, 51-55 samt regel nr, 22, s. 68-71 og regel nr. 35, s. 119-20.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55: 54 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 56 and 57: 5 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 103: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
200 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?