den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

152 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK forhandlinger etableret en permanent international straffedomstol: Den Internationale Straffedomstol (ICC). Domstolen, hvis virke officielt startede den 1. juli 2002, udgør en milepæl i håndhævelsen af den humanitære folkeret og den internationale strafferet. Den åbner mulighed for at retsforfølge krigsforbrydere i de tilfælde, hvor de implicerede stater ikke selv kan eller vil retsforfølge de pågældende. ICC vil navnlig fokusere på at retsforfølge dem, som bærer det øverste militære og politiske ansvar for forbrydelserne. Staterne vil således fortsat skulle retsforfølge de ansvarlige for de øvrige og navnlig mindre grove internationale forbrydelser. ICC vil utvivlsomt bidrage væsentligt til at styrke det internationale retssamfund, men en effektiv bekæmpelse af straffrihed for krigsforbrydere vil fortsat kræve, at staterne som udgangspunkt retsforfølger gerningsmændene ved deres nationale domstole. Som det vil fremgå af gennemgangen af de internationale regler om retsforfølgning, har Danmark efter folkeretten mulighed for at retsforfølge krigsforbrydelser. I Danmark er der imidlertid ikke etableret et samlet og fuldstændigt retsgrundlag for retsforfølgning af krigsforbrydelser mv., fordi man i Danmark har valgt at fastholde systemet med „normharmoni“ mellem dansk ret og Danmarks folkeretlige forpligtelser. Systemet går ud på, at alle internationale forbrydelser, som staterne efter folkeretten er forpligtet til at kriminalisere, skal kunne dækkes af bestemmelserne i straffeloven, evt. gennem en kombination af disse. Når en formodet krigsforbryder skal retsforfølges i Danmark, vil det således ske på grundlag af straffelovens eller militær straffelovs bestemmelser. Hvis kommandanten for en krigsfangelejr f.eks. torturerer en krigsfange, vil dette være omfattet af straffelovens § 245 eller § 246 (kvalificeret eller særlig grov vold) samt eventuelt tillige af straffelovens § 260 (ulovlig tvang), § 266 (ulovlige trusler) og § 150 (misbrug af offentlig stilling). Der findes dog også eksempler på specifik lovgivning af relevans for retsforfølgning af krigsforbrydelser. Det drejer sig for det første om lov om straf for krigsforbrydelser af 1946, som anvendtes til at gennemføre et større retsopgør efter 2. verdenskrig. Et andet eksempel er lov om straf for folkedrab af 1955, 0 som blev gennemført for at efterleve forpligtelserne i Folkedrabskonventionen af 1948. Et tredje eksempel er lov om strafforfølgning ved det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i Eksjugoslavien af 1994. Senest er lov om Den Internationale Straffedomstol vedtaget med det formål at gennemføre ICC-statutten i dansk ret, herunder at regulere danske myndigheders forpligtelse til at samarbejde med ICC. Ingen af disse love – bortset fra loven fra 1955 – inkorporerer imidlertid de materielle straffebestemmelser fra de folkeretlige konventioner mv., og der kan derfor ikke ske domfældelse ved en dansk domstol for overtrædelse af eksempelvis ICC-statuttens artikel 8 om krigsforbrydel- 446 Jf. Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol vedtaget af FN’s diplomatiske konference vedrørende etableringen af Den Internationale Straffedomstol, 17. juli 1998, A/CONF.183/9 (1998). Rom-statutten – også kaldet ICC-statutten – trådte i kraft den 1. juli 2002 efter at 60 stater havde ratificeret ICC-statutten, jf. ICC-statuttens artikel 126. 447 Jf. U1995.838H, hvor en krigsfange i en kroatisk krigsfangelejr, hvori han fungerede som lejrvagt, fik 8 års fængsel for at have begået grov vold over for medfanger. 448 Lov nr. 395 af 12. juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser med senere ændringer. 449 Jf. Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, 2. udgave, 1985, s. 630 f. 450 Lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab. 451 Lov nr. 132 af 29. april 1955 om straf for folkedrab. 452 Lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol.
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 153 ser. Retsforfølgning og domfældelse i Danmark vil således ske i henhold til dansk straffelovgivning. Som nævnt eksisterer der ikke et fuldstændigt dansk retsgrundlag til retsforfølgning af krigsforbrydelser, hvilket betyder, at visse forbrydelser ikke kan straffes i Danmark. Det skyldes for det første, at danske domstole ikke har såkaldt straffemyndighed (jurisdiktion) i alle tilfælde. Danske domstole har f.eks. ikke mulighed for at straffe forbrydelser, der er begået uden for den danske stat af udenlandske statsborgere mod danskere, med mindre gerningsmanden befinder sig på dansk jord. Det skyldes, at straffeloven ikke indeholder et princip om dansk international jurisdiktion (det passive personalprincip). Et sådant princip er imidlertid blevet indført i den militære straffelov, jf. nedenfor. En anden årsag til, at visse forbrydelser ikke kan straffes i Danmark er, at de ikke er strafbare efter dansk straffelovgivning. For disse forbrydelser er der således ikke såkaldt straffehjemmel i dansk ret. Et udsnit af de forbrydelser, der ikke er strafbare i Danmark, vil blive gennemgået nedenfor. Som eksempler på manglende straffehjemmel kan nævnes deportation af hele eller dele af befolkningen i et besat område ud af eller inden for territoriet samt uberettiget udsættelse af repatriering af krigsfanger. 7.2. Midlertidige nationale og internationale domstole De første straffetribunaler af international karakter blev oprettet efter 2. verdenskrig. Nürnberg-tribunalet blev etableret af USA, Storbritannien, Frankrig, og Sovjetunionen, mens Tokyo-tribunalet (IMTFE) blev oprettet af USA med deltagelse af de 9 krigsførende lande samt Indien og Filippinerne. Tribunalerne havde til formål at retsforfølge de ansvarlige for forbrydelser mod freden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået under den 2. verdenskrig. Fyrre år senere oprettede FN’s Sikkerhedsråd to midlertidige tribunaler som reaktion på de grusomme overgreb, som verden oplevede under krigen i Eksjugoslavien og folkedrabet i Rwanda. Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Eksjugoslavien (ICTY) blev etableret i 1993 i Haag. ICTY har til formål at retsforfølge grove overtrædelser af Genève-konventionerne, folkedrab, overtrædelser af den humanitære folkeret og sædvaneretten samt forbrydelser mod menneskeheden begået siden 1991 i Eksjugoslavien. Året efter blev Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda 453 Ved Lov nr. 530 af 24. juni 2005 Militær straffelov – blev princippet om dansk international jurisdiktion (det passive personalprincip) indføjet, og det vil herefter – efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2006 – være muligt at retsforfølge udenlandske statsborgere, som begår forbrydelser mod bl.a. dansk militært personel uden for dansk territorium, jf. § 5, stk. 2. 454 Ved Nürnberg-tribunalet kunne en forbrydelse kun karakteriseres som en forbrydelse mod menneskeheden, såfremt forbrydelsen var begået i forbindelse med krigshandlinger. Under statutterne for ICTR og ICC kan en forbrydelse karakteriseres som en forbrydelse mod menneskeheden, selv om den ikke er begået under en væbnet konflikt. ICTY har derimod kun kompetence til at pådømme forbrydelser mod menneskeheden, hvis disse er begået under en væbnet konflikt, jf. ICTY-statutten, artikel 5. 455 ICTY blev etableret i henhold til FN-pagten, kapitel 7 i medfør af FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 827, (SC/RES/827), 25. maj 1993.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 155 and 156: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 202 and 203:
202 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?