den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

10 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
visning, køn, eller lignende forhold. I forhold til disse personer er følgende handlinger
til enhver tid forbudte:
•
•
•
•
drab, tortur, grusom behandling, lemlæstelse og vold mod liv og legeme;
gidselstagning;
krænkelse af den personlige værdighed – i særdeleshed ydmygende og
nedværdigende behandling; og
domme, der ikke er afsagt af en domstol, der yder alle internationalt anerkendte
retlige garantier, og henrettelser, der foretages uden en sådan domstols
forudgående afgørelse.
Tillægsprotokol II udbygger den humanitære minimumsbeskyttelse i fællesartikel 3
ved at tilføje en række yderligere grundlæggende garantier, idet følgende handlinger
til enhver tid er forbudte, jf. artikel 4:
•
•
•
•
•
enhver form for korporlig afstraffelse (f.eks. piskning, håndafhugning);
kollektiv afstraffelse (hvor flere personer straffes for en enkelt persons
overtrædelser);
terrorhandlinger;
voldtægt, påtvunget prostitution, enhver form for kønsfrihedsforbrydelse, slaveri,
slavehandel under enhver form og plyndring; og
trusler om at begå nogen af de ovennævnte handlinger.
Forpligtelsen for de stridende parter til at behandle civile humant har i vid udstrækning
status som sædvaneret. Såfremt en stridende part forbryder sig mod en eller flere
fundamentale garantier, vil dette udgøre en krigsforbrydelse.
Den „humanitære minimumsgaranti“ i Tillægsprotokol II svarer i et vist omfang til
minimumsgarantien i Tillægsprotokol I, om end civile gives en bedre beskyttelse under
internationale væbnede konflikter. 0 Dette skyldes, at staterne ved Tillægsprotokol II’s
tilblivelse var bange for, at protokollen ville påvirke staternes suverænitet og forhindre
regeringerne i på effektiv vis at opretholde lov og orden. Hertil kom frygten for, at en
omfattende retsbeskyttelse under ikke-internationale væbnede konflikter – svarende
til den i Tillægsprotokol I – ville kunne legitimere fremmede magters intervention.
Under forhandlingerne om Tillægsprotokol II ville flere stater derfor sikre sig, at
protokollen indeholdt tilstrækkelige garantier for respekt for staternes suverænitet og
ikke-indblanding i interne anliggender.
Mange stater mente endvidere, at en detailregulering af beskyttelsen af civile ville
være urealistisk at gennemføre i praksis. Som følge heraf blev de rent humanitære
278 Jf. ICRC’s Sædvaneretsstudie (2005), regel 87, s. 306-08 (human behandling); regel 88, s. 308-11 (ikkediskrimination);
regel 89, s. 311-14 (drab), regel 90, s. 315-19 (tortur); regel 91, s. 319-20 (korporlig
afstraffelse); regel 92, s. 320-23 (mishandling/skamfering); regel 93, s. 323-27 (voldtægt og anden
seksuel vold); regel 94, s. 327-30 (slaveri); regel 96, s. 334-36 (gidseltagning); regel 100-01, s. 352-74
(retfærdig rettergang); og regel 103, s. 374-75 (kollektiv afstraffelse).
279 Jf. ICC-statuttens artikel 8(2)(c) og 8(2)(e).
280 Princippet kan også udledes af sædvaneretten, jf. ICRC’s Sædvaneretsstudie (2005), regel 87,
s. 306-08.