den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

1 4 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Andre alvorlige overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder under ikke-internationale væbnede konflikter (artikel 8(2)e): • • • forsætligt at angribe civilbefolkningen som sådan eller civile enkeltpersoner, der ikke tager direkte del i fjendtlighederne; voldtægt, seksuelt slaveri og tvungen prostitution; og anvendelse af børn under 15 år til tjeneste i nationale væbnede styrker eller grupper eller brugen af børn til aktiv deltagelse i fjendtlighederne. (jf. ICC-statuttens artikel 8. Se også ICTY-statutten, artikel 2, ICTR-statutten, artikel 4 samt Genève-konventionerne, Tillægsprotokol I-II, fællesartikel 3 i Genève-konventionerne og Haager-konvention IV af 1907.) I modsætning til forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab, der kan finde sted både i freds- og krigstid, kan krigsforbrydelser kun begås i forbindelse med en væbnet konflikt. Krigsforbrydelser skal retsforfølges uanset gerningsmandens status og statsborgerskab. Det betyder at statsoverhoveder, forsvarets soldater og civile (ikkestatslige aktører) også skal retsforfølges og straffes for krigs-forbrydelser. Da ICC er baseret på princippet om individuelt strafansvar, vil regeringer eller væbnede grupper som kollektiv ikke kunne retsforfølges ved ICC, men kun enkeltmedlemmer af disse regeringer eller grupper. Af definitionen på krigsforbrydelser i ICC-statutten fremgår det, at navnlig krigsforbrydelser, der begås som led i en plan eller politik eller som led i en omfattende begåelse af sådanne forbrydelser, er omfattet af ICC’s jurisdiktion. Dette kriterium betyder, at enkeltstående forbrydelser begået af individuelle medlemmer af de væbnede styrker som udgangspunkt ikke retsforfølges ved ICC. Kriteriet indebærer, at isolerede tilfælde af eksempelvis tortur under væbnet konflikt ikke nødvendigvis vil kunne blive pådømt ved ICC. At man har valgt at tilføje „navnlig“ i definitionen kan også hænge sammen med, at forhandlerne bag statutten har forsøgt at gøre statutten mere acceptabel for stater, der har mange styrker i udlandet, og som har en tendens til at føle sig truet af ICC, men det er også i høj grad udtryk for domstolens komplementære struktur i forhold til nationale domstole. I de enkeltstående tilfælde af krigsforbrydelser vil det således være op til staterne selv at kriminalisere og retsforfølge disse forbrydelser i henhold til Genève-konventionerne, der ikke stiller domstolens skærpede krav til forbrydelsens systematik eller omfang. Ved anvendelse af betegnelsen „navnlig“ er ICC imidlertid ikke afskåret fra at pådømme tilfælde af enkeltstående krigsforbrydelser. Det vil navnlig tænkes at komme på tale i principielle sager. Eksempler på krigsforbrydelser kendes blandt andet fra borgerkrigen i Eksjugoslavien. I en sag ved ICTY blev den bosniske serber Dusko Tadic i 1997 fundet skyldig i krigsforbrydelser (umenneskelig behandling) og forbrydelser mod menneskeheden 482 Cassese, Gaeta, Jones (2002), s. 380. 483 ICTY, The Prosecutor vs. Dusko Tadic, (Case no. IT-94-1-T), dom af 7. maj 1997. Tadic blev ligeledes fundet skyldig i appelsagen, se ICTY, The Prosecutor vs. Dusko Tadic, (Case no. IT-94-1-A), dom af 15. juli 1999.
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 1 5 (forfølgelse af gruppe eller fællesskab af nationale, politiske, etniske, racistiske eller religiøse grunde) mod ikke-serbere i tre fangelejre i Bosnien, jf. ICTY-statuttens artikel 3 og 5. Tadic blev idømt 20 års fængsel, men da han appellerede dommen, fandtes han endvidere skyldig i grove overtrædelser af Genève-konventionerne, jf. ICTY-statuttens artikel 2, hvorfor straffen blev forlænget med 5 år. ICC-statutten indeholder som nævnt den hidtil mest omfattende og fuldstændige opregning af overtrædelser af den humanitære folkeret, der kan betegnes som krigsforbrydelser. Bestemmelser om krigsforbrydelser findes imidlertid også i ICTY-statutten og ICTR-statutten samt i Genèvekonventionerne og Tillægsprotokol I. Gerningsindholdet af en given krigsforbrydelse kan imidlertid variere fra retskilde til retskilde. Tortur er et klassisk eksempel herpå. Tortur er omfattet af Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I samt af begreberne krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i ICC-statutten. Forbudet mod tortur er desuden udførligt reguleret i en specifik menneskerettighedskonvention, FN’s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 1984 (FN’s Torturkonvention, CAT). FN’s Torturkonvention indeholder desuden en definition af torturforbrydelsen i artikel 1, der i et vist omfang har fungeret som fortolkningsbidrag indenfor den humanitære folkeret. Denne definition af tortur er imidlertid ikke universel: „I Kunarac-sagen fastslog ICTY, at den humanitære folkerets definition af tortur ikke indeholder de samme elementer som den definition, der generelt anvendes inden for menneskerettighederne (FN’s Torturkonvention). Domstolen fastslog ikke desto mindre, at tilstedeværelsen af en offentlig myndighedsperson (state official) i tortur-processen ikke er en forudsætning for, at den pågældende forbrydelse kan anses som tortur ifølge den humanitære folkeret.“ Hvad angår gerningsindholdet af torturbegrebet i ICC’s vejledende beskrivelse af gerningsindholdet (Elements of Crimes) defineres tortur også forskelligt afhængigt af, om der er tale om tortur som en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse. Hvor tortur i forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden defineres som påførelse af fysisk eller psykisk smerte på en eller flere personer, stilles der under krigsforbrydelser tillige krav om, at handlingen begås med det formål at fremtvinge oplysninger eller tilståelse, eller foretage afstraffelse, intimidering eller tvang af diskriminerende grunde. Grove overtrædelser af Genève-konventionerne af 1949 Grove overtrædelser af Genève-konventionerne af 1949 er den første kategori af krigsforbrydelser, som nævnes i ICC-statutten. Begrebet grove overtrædelser (engelsk: grave breaches) omfatter de alvorligste overtrædelser af Genève-konventionerne, der begås 484 ICTY, The Prosecutor vs. Anto Furundzija, (Case no. IT-95-17/1), dom af 10. december 1998, afsnit 160-161. Se evt. nærmere herom i Dörmann (2004), s. 44-50. 485 ICTY, The Prosecutor vs. Dragoljub Kunarac, Radomir Kovac and Zoran Vukovic, (Case no. IT- 96-23/1-T) dom af 22. februar 2001, afsnit 482-96. 486 International Criminal Court, Elements of Crimes, U.N. Doc. PCNICC/2001/Add.2 (2000), artikel 7(1)(f) og artikel 8(2)(a)(ii)-1. Se ICC-statuttens artikel 9 om elements of crimes.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 163: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 214 and 215:
214 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?