den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

0 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Den Internationale Domstol (ICJ) har ydermere fastslået, at stater i en række situationer også skal respektere de menneskeretlige forpligtelser, de har påtaget sig, når de handler uden for eget territorium. USA’s forsøg på at etablere (folke-)retlige tomrum har alvorlige konsekvenser for folkeretten. For det første fratager det den enkelte person den beskyttelsesgaranti, som tilkommer pågældende efter folkeretten. For det andet er det med til at underminere folkeretten og retsstatsprincipper, hvilket kan lede til en „spill-over effect“, hvor andre stater føler sig så meget desto mindre forpligtet til at overholde folkeretten. Pierre-Richard Prosper, USA’s ambassadør i spørgsmål om krigsforbrydelser, har været afvisende over for påstanden om, at USA forsøger at skabe „retstomme rum“ og har gentaget, at behandlingen af fangerne er hjemlet i national ret og folkeretten, og at USA giver de tilbageholdte en human behandling samt at tilbageholdelsen udgør et proportionalt indgreb i forhold til de terrorhandlinger, der blev begået den 11. september 2001. De tilbageholdte „ulovlige kombattanter“ har imidlertid ikke fået opfyldt en række grundlæggende garantier, hvorefter de blandt andet skal gives ret til en retfærdig rettergang, herunder advokatbistand; upartisk, uafhængig domstol; tolkebistand og en sagsbehandling, der bygger på princippet om uskyld, indtil andet er bevist. Ved at anvende den udefinerede standard „humane treatment“, som følger af national ret, har USA frataget fangerne de særlige retssikkerhedsgarantier i den humanitære folkeret. På et mere generelt plan sender USA herved et signal om, at grundlæggende rettigheder kan tilsidesættes for særlige grupper af personer, når målet er at bekæmpe terrorisme. Det vil kunne få indflydelse på, hvordan andre lande, der traditionelt følger USAs lederskab, vælger at håndtere bekæmpelse og efterforskning af terrorisme. Anerkender Danmark begrebet „ulovlige kombattanter“? Da en af de tilbageholdte personer på Guantánamo-basen var dansk statsborger, har spørgsmålet om status for de tilbageholdte på Guantánamo-basen og deres behandling haft særlig interesse for Danmark. Kort inden USA og dets allierede indledte krigen i Afghanistan, mødtes en repræsentant for ICRC med repræsentanter fra det danske forsvarsministerium og udenrigsministerium. ICRC ønskede med mødet at gøre den danske regering opmærksom på, hvor vigtigt det er, at Genève-konventionerne bliver overholdt. I februar 2002 anerkendte USA Genève-konventionernes gyldighed i forbindelse med konflikten i Afghanistan. ICRC hilste USA’s erklæring velkommen, men påpegede samtidig, at ICRC og USA havde forskellige opfattelser af, hvilke fanger der falder ind under konventionens bestemmelser. I november 2002 anmodede Dansk Røde Kors i et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen regeringen om at sikre, at Danmark klart anerkender, at fangerne på Guantánamo er omfattet af den humanitære folkeret og derfor skal behandles i over- 193 Se ICJ, Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territories, Advisory opinion, ICJ Reports 2004, (9. juli 2004), afsnit 102-113. 194 Se også Memorandum fra Department of State (Colin Powell) dateret 26. januar 2002, som findes på http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB127/02.01.26.pdf 195 Pierre-Richard Prosper, debatindlæg i Politiken den 20. marts 2003.
4. Kombattantbegrebet og krigsfanger 1 ensstemmelse med Genève-konventionerne. Anders Fogh Rasmussen svarede Dansk Røde Kors i januar 2003, at regeringen er enig med Dansk Røde Kors i, at fangerne på Guantánamo er omfattet Genève-konventionerne. Men Anders Fogh Rasmussen skrev desuden: „Det må på den anden side fastslås, at kampen mod den internationale terrorisme stiller os over for udfordringer, som ikke fuldt ud kan finde svar i den gældende folkeret“. ICRC’s præsident Jakob Kellenberger mødtes med USA’s udenrigsminister Colin Powell og daværende viceforsvarsminister Paul Wolfowitz i januar 2004 for at følge op på møderne afholdt i 2003. Jakob Kellenberger beklagede, at USA, på trods af gentagne anmodninger fra ICRC, fortsat ikke behandlede fangerne på Guantánamo i henhold til Genève-konventionernes bestemmelser. Ligeledes udtrykte Jakob Kellenberger bekymring over, at et ukendt antal mennesker, taget til fange under den såkaldte globale krig mod terror, blev holdt tilbage uden, at ICRC havde haft adgang til at besøge dem. I februar 2004 overrakte ICRC en fortrolig rapport til koalitionsstyrkerne i Irak om forholdene for fangerne i Irak, som var i koalitionens varetægt. Rapporten dokumenterede talrige og grove brud på Genève-konventionerne og stillede en række forslag til, hvordan der kunne rettes op på problemerne. Rapporten blev fulgt op af møder mellem repræsentanter for ICRC og koalitonsstyrkerne. Dansk Røde Kors opfordrede i maj 2004 udenrigsminister Per Stig Møller og forsvarsminister Søren Gade til, at regeringen optrapper arbejdet med at gennemføre den humanitære folkeret i Danmark og i de lande, hvor danske tropper er udstationeret. Den danske regering har ved flere lejligheder tilkendegivet, at den ikke accepterer den amerikanske anvendelse af termen „ulovlige kombattanter“. I et svar til Folketinget oplyste udenrigsministeren således i maj 2005, at regeringen på intet tidspunkt har accepteret, at fangerne ikke skulle være omfattet af Genève-konventionerne. „Konkret er det regeringens opfattelse, at tilbageholdte personer enten er omfattet af 3. eller 4. Genève-konvention, og at de derfor ikke kan komme til at befinde sig i et retstomt rum“. Den danske stat og den danske Guantánamo-fange Der kan argumenteres for, at den frigivne danske fange på Guantánamo-basen ikke skulle tillægges krigsfangestatus i henhold til Genève-konvention III, og at han ikke levede op til nationalitetskravet i Genève-konvention IV, artikel 4, da han var statsborger i Danmark, der var en af USA’s allierede krigsførende stater. Han ville i så fald have været berettiget til beskyttelse efter de grundlæggende garantier, som fremgår af Tillægsprotokol I, artikel 75, som Danmark har tiltrådt, og de ufravigelige menneskeretsbestemmelser. Der er imidlertid flere forhold, der tyder på, at den danske Guantánamo-fange af USA hverken fik tildelt den behandling, som Tillægsprotokol I, artikel 75. eller ufravigelige internationale menneskerettigheder foreskriver, blandt andet retsgarantier i forbindelse med frihedsberøvelse og forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 196 Se besvarelse af spørgsmål nr. S 1585 af 20. maj 2005 til udenrigsministeren stillet af Mette Gjerskov (S).
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31: 30 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 33 and 34: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 51: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 56 and 57: 5 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 79: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125: 124 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 130 and 131:
130 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152:
7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?