den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

230 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
I takt med indvundne erfaringer fra aktuelle internationale missioner justeres
undervisningen. Det kan synes, at undervisningen for menige og sergenter stadig er
relativt begrænset set i forhold til retsområdets kompleksitet og den enkelte soldats
ansvar. Det lave timeantal medfører, at den grundlæggende forståelse for humanitær
folkeret kan være utilstrækkelig. For den menige soldat er det ikke nok at modtage få
timers undervisning i dette meget omfattende retsområde. Reglerne skal integreres i
al aktivitet, som soldaterne deltager i, således at det bliver naturlige hensyn at tage for
den enkelte. I den forbindelse er uvidenhed ikke blot et spørgsmål om øget risiko for
overtrædelser af den humanitære folkeret; det er også en øget sikkerhedsrisiko.
Juridiske rådgivere
For at sikre at militære operationer gennemføres i overensstemmelse med den humanitære
folkeret, skal staterne sørge for, at juridiske rådgivere er til rådighed, når det er
nødvendigt, for at vejlede militære chefer om anvendelsen af Genève-konventionerne og
Tillægsprotokol I, jf. Tillægsprotokol I, artikel 82. Rådgiverne skal også vejlede militærcheferne
om den instruktion og undervisning, som de væbnede styrker skal gives.
Staterne har et betydeligt råderum med hensyn til udformningen af rådgiverordningen,
og det er op til den enkelte stat at fastlægge de juridiske rådgiveres funktioner, deres
placering i det militære hierarki og status som enten civil eller militær rådgiver.
Gennemførelsen af militære operationer er de seneste 50 år blevet en stadig mere
kompleks opgave. Nye typer af operationer er opstået, f.eks. fredsskabende operationer,
og andre har fået en større betydning såsom fredsbevarende operationer. Som følge
heraf har militære styrker verden over ændret sig og fået nye funktioner. Et eksempel
herpå er den rolle, som samarbejdet mellem civile og militære myndigheder (CIMIC)
har fået.
De traditionelle juridiske spørgsmål, der knytter sig til udførelsen af militære operationer,
er også blevet mere komplekse. Udviklingen af nye våben og andre krigsammunitionstyper
er intensiveret de seneste 25 år, hvilket har bevirket, at der er blevet
vedtaget en række nye konventioner, der enten forbyder eller begrænser brugen af disse
våbentyper, såsom kemiske våben, laservåben og anti-personelminer.
Den internationale udvikling har øget betydningen af, at den militære chef har en
juridisk rådgiver til sin rådighed. I en dansk sammenhæng har behovet for juridisk
rådgivning i felten været voksende i takt med Danmarks stigende militære engagement
i internationale militære operationer op igennem 1990’erne – særligt i Eksjugoslavien
– og efter 11. september 2001 – i Afghanistan og Irak.
I Danmark indførtes den militære juridiske rådgiverordning i 1997, og ordningen
varetages af Forsvarets Auditørkorps. De militære juridiske rådgivere (MJUR) har
følgende ansvarsområder:
•
•
rådgivning af militære chefer om humanitær folkeret vedrørende planlagte og
forestående militære operationer;
deltagelse i udarbejdelse af operationsplaner, herunder at vurdere de juridiske
aspekter og konsekvenser af de midler og metoder, der tænkes anvendt i
operationen;
663 Forsvarsministeriet, Den militære juridiske rådgiverordning, kap. 2 (1999).