den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

140 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Napalm er primært konstrueret med henblik på at antænde objekter ved udløsning af flammer, varme eller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof fremført på målet. Virkningerne kan ikke begrænses, hvorfor napalm efter sin natur er et våben, der er egnet til at forårsage overflødig skade eller unødvendige lidelser, ligesom napalm vanskeligt kan rettes mod et udtrykkeligt militært mål. Det vil med andre ord sige, at det rammer i flæng. Napalm er omfattet af Protokol III til Våbenkonventionen. Det debatteres endnu, hvorvidt napalm omfattes af definitionen på et kemisk våben i Konventionen om kemiske våben, artikel II(2). Definitionen på et kemisk våben omfatter ifølge konventionen hvert enkelt kemikalie sammen eller adskilt, men definitionen begrænser sig til kemikalier, der er forbudt i medfør af 3 annekser til konventionen. 0 Uanset om napalm kun anvendes på legitime militære mål, der er placeret langt væk fra civilebefolkningen, kan anvendelse af napalm efter omstændighederne stride mod forbudet mod at benytte metoder eller midler i krigsførelse, der tilsigter udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø, jf. Tillægsprotokol I, artikel 35(3) og artikel 55. Den danske regering ophørte med anvendelsen af napalm i halvfjerdserne, men napalm anvendes stadig af USA. 0 Blindende laservåben Protokol IV til Våbenkonventionen (CCW) 0 forbyder under visse omstændigheder anvendelse og overførsel af våben, der er særligt beregnet til, som eneste eller som en af flere våbenvirkninger, at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne. Protokollens anvendelsesområde er sammenfaldende med anvendelsesområdet for selve Våbenkonventionen, og forbudet mod anvendelsen og overførslen gælder således både internationale samt ikke-internationale væbnede konflikter. 0 De kontraherende parter er forpligtet til at træffe „alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger for at undgå at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne“, jf. Protokol IV til Våbenkonventionen, artikel 2. Forbudet er som nævnt ikke absolut og omfatter „forårsagelse af blindhed“, som er en „hændelig eller indirekte følge af legitim militær brug af lasersystemer“, jf. artikel 3. Hændelig eller tilfældig skadeforvoldelse forekommer i alle konflikter, men det formindsker ikke forbudet mod at angribe civile. Netop på grund af forbudet tilstræbes det at undgå at skade civile. På samme måde vil et absolut forbud mod blindende laservåben muligvis ikke eliminere anvendelsen af våbnene, men et absolut forbud vil derimod øge bestræbelserne på at gennemføre forsigtighedsforanstaltninger under anvendelsen af blindende laservåben. 401 Derudover verserer stadig diskussioner vedrørende lovligheden af kemikaliet „Agent Orange“. Agent Orange er et ukrudtsmiddel, udviklet til militært brug og anvendt under Vietnam-krigen til at rydde store arealer skov for derved at afsløre fjenden. 402 The Independent August 10, 2003 „US admits it used napalm bombs in Iraq“, artikel af Andrew Buncombe, og „U.S. uses napalm gas in Fallujah – Witnesses“, 11/28/2004, Al jazeera. 403 Protokol IV af 13. oktober 1995 vedrørende forbud mod anvendelse og overførslen af blindende laservåben. 404 Der gælder ligeledes i sædvaneretten et forbud mod brug af laservåben, der er særligt beregnet til som eneste eller som en af flere våbenvirkninger at forårsage permanent blindhed på ubeskyttede øjne, jf. ICRC’s Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, regel nr. 86, s. 292-296.
. Begrænsninger i metoder og midler ved lovlig krigsførelse 141 Blindende laservåben er ikke tænkt at skulle anvendes individuelt, men i samspil med andre våben, hvorfor de overvejende vil medføre overflødig skade og unødvendig lidelse. Der vil derfor forekomme lige så mange dødsfald som ellers, men samtidig mange flere tilfælde af skader på øjnene. Danmark anvender ikke laservåben. Det danske forsvar anvender laser til udpegning af mål og til afstandsmåling. Udstyret til afstandsmåling er det samme udstyr, der anvendes i civilt regi. Alt udstyret er synssikret, dvs. at selv om man kommer til at pege en person i øjnene, vil synet ikke tage skade. Klyngebomber En klyngebombe er en metalbeholder, der indeholder tusindvis af „bomblets“, dvs. små bomber. Bomben smides fra fly og eksploderer på et forhåndsprogrammeret tidspunkt. De små bomber flyver til jorden med faldskærme og eksploderer ved anslag mod en hård overflade. Klyngebomberne anvendes til at ødelægge blandt andet panseret mandskabsvogne og kampvogne og til at dræbe kombattanter. De har derudover den militære fordel, at de dækker et meget stort område, når de smides fra fly. 0 Bomberne har blandt andet været brugt i konflikterne i Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Golfkrigen, Tjetjenien, Kosovo og den seneste konflikt i Libanon i juli 2006. Der eksisterer intet traktatmæssigt direkte forbud mod anvendelsen af klyngebomber. 0 Klyngebomberne rammer ikke præcist, deres virkninger kan ikke begrænses til legitime militære mål, og de forårsager overflødig skade eller unødige lidelser. Klyngebomber er bygget med en selvdestruktionsmekanisme, der i princippet burde øge beskyttelsen for den civile befolkning. Alligevel forårsager de skade på civile efter ophøret af de væbnede konflikter. Årsagerne er mange og kan blandt andet være, at selvdestruktionsmekanismen ikke fungerer, at jorden, de lander på, er blødgjort af regnvejr, hvorfor bomberne ikke eksploderer, eller at faldskærmen hænger fast i træer og buske, og bomben derfor aldrig rammer jorden og eksploderer. I Kosovo blev mange klyngebomber fundet over en kilometer fra det sted, de oprindeligt skulle have landet og eksploderet. Anvendelsen af klyngebomber kan derfor stride mod forbudene i Tillægsprotokol I, artikel 35(2) og 51(5)b) om at forårsage „overflødig skade eller unødige lidelser“, og mod at rette angreb, der „må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination deraf, som betydeligt vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel“. Det volder store problemer at rydde et område for ueksploderede klyngebomber. Nogle af årsagerne er, at bomberne er yderst følsomme og derfor kan eksplodere som følge af temperaturskift, at bomberne ikke kan ryddes mekanisk, fordi den puls, elek- 405 Det amerikanske forsvarsministerium har desuden udtalt, at de er særdeles velegnede til ødelæggelse af olieraffinaderier samt lufthavne, jf. ICRC, Cluster bombs and Landmines in Kosovo – Explosive Remnants of War, juni 2001, s. 7, note 10. 406 Forsvarsministeriet, Notat vedrørende regulering af klyngebomber, 13. november 2003. Klyngebomber falder ikke ind under definitionen af en anti-personel mine som defineret i Konvention af 18. september 1997 om forbud mod brug, oplagring, produktion og overførsel af personelminer samt om deres destruktion, eller under definitionen i Ændret Protokol II af 3. maj 1996 vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 89 and 90: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 191 and 192:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
200 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?