den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

202 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK En militær overordnet såsom en militær befalingsmand eller en person, der faktisk handler som sådan, er strafferetligt ansvarlig for forbrydelser under ICC’s jurisdiktion, der begås af styrker under den overordnedes effektive kommando/myndighed og kontrol som resultat af, at den overordnede har undladt at udøve behørig kontrol over styrkerne. Militærchefens strafansvar forudsætter, at han vidste eller – pga. omstændighederne – burde have vidst, at de ulovlige handlinger ville blive begået og samtidig undlod at forhindre det, gribe ind eller retsforfølge gerningsmanden, jf. ICC-statuttens artikel 28(a). En civil overordnet er ansvarlig for overtrædelser, begået af pågældendes underordnede, hvis vedkommende enten vidste eller bevidst så bort fra oplysninger, der klart tydede på, at de underordnede var ved eller skulle til at begå en forbrydelse, hvis forbrydelsen vedrører aktiviteter omfattet af den overordnedes effektive ansvar og kontrol, og hvis den overordnede samtidig undlod at forhindre det, jf. ICC-statuttens artikel 28(b). ICC-statutten opererer med andre ord med et gradueret kommandoansvar, hvor strafansvaret for civile chefer er mindre strengt end strafansvaret for militærchefer. „I Blaskic-sagen ved ICTY blev Tihomir Blaskic fundet skyldig i indirekte kommandoansvar og idømt 45 års fængsel. ICTY fandt, at Blaskic havde de facto kontrol over det militære personel under hans kommando, der blandt andet havde stået bag drab på civile bosniere, ødelæggelse af civil ejendom og etnisk udrensning af den muslimske befolkning. ICTY fandt, at Blaskic var vidende om eller burde have kendt til de forbrydelser, der blev begået af hans underordnede. Hertil kom, at han ikke havde truffet nogen foranstaltninger for at stoppe eller straffe forseelserne.“ ICC-statuttens artikel 28 omfatter ikke alene umiddelbart overordnede chefer, men også en stats øverste militære og politiske ledere. En stats forsvarschef eller forsvarsminister vil således kunne ifalde et individuelt strafansvar for menige soldaters overtrædelser af humanitær folkeret. Da ICC endnu ikke har afsagt sin første dom, foreligger der ingen retspraksis vedrørende artikel 28. Der er imidlertid i flere tilfælde rejst tiltale mod staters øverste ledere både ved ICTY og ved nationale domstole i henhold til princippet om kommandoansvar. Med henblik på at forhindre overtrædelser af den humanitære folkeret er den overordnede ansvarlig for, at medlemmer af de væbnede styrker under hans kommando har tilstrækkeligt kendskab til den humanitære folkeret. Staterne skal sikre, at disse pligter efterleves af de militære chefer. Dansk ret indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om overordnedes ansvar for underordnedes handlinger. Danmarks gennemførelse af ICC-statutten indebærer ikke, at ICC-statuttens kapitel 3 om almindelige strafferetlige principper generelt fin- 593 Denne sondring blev indføjet på forslag fra USA. Til sammenligning sondrer Tillægsprotokol I, artikel 86 (2) ikke mellem militære og civile chefer.. 594 ICTY, Trial Chamber Judgement, Prosecutor v. Blaskic, dom af 3. marts 2000. 595 Tillægsprotokol I, artikel 87(1)-(3).
. Dansk militærpersonels ansvar 203 der anvendelse ved danske domstole. Kommando-ansvaret er således fortsat ikke et princip, der er udtrykkeligt nævnt i straffeloven eller militær straffelov. Indtil der indføres en udtrykkelig bestemmelse i dansk ret om kommandoansvar, vil militære chefer ifalde ansvar efter den generelle regel om ansvar for medvirken i straffelovens § 23, hvoraf fremgår, at strafansvar ifaldes for enhver, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til et strafbart forhold. Mens der således efter folkeretten opereres med et gradueret kommandoansvar, sondrer dansk rets bestemmelser om strafansvar ikke mellem chefer og underordnede eller militærfolk og civile. Det betyder, at civile chefer som udgangspunkt ifalder det samme ansvar som militære chefer. Overordnedes ansvar i internationale koalitioner Når en væbnet konflikt, en besættelse eller andre former for militære operationer udføres af en koalition af stater, indebærer det, at militære opgaver skal løses i samarbejde med andre staters væbnede styrker. Dette berører naturligvis ikke den enkelte stats pligt til at overholde de internationale konventioner, som staten har tiltrådt, eller ansvaret for overtrædelser begået af statens egne væbnede styrker. Spørgsmålet er imidlertid, i hvilket omfang en stat og/eller dennes overordnede militærchef kan gøres ansvarlig for overtrædelser af den humanitære folkeret, der begås af en anden stats væbnede styrker. Dette spørgsmål har f.eks. relevans i forbindelse med Danmarks deltagelse i Irakkrigen og den efterfølgende besættelse af landet samt den nuværende deltagelse i den multi-nationale sikringsstyrke. Storbritannien har haft det overordnede ansvar for udførelsen af koalitionens og siden sikringsstyrkens operationer i Basra-regionen (Division Syd-Øst), og Danmark har som følge heraf været underlagt britiske regler om magtanvendelse („Rules of Engagement“). Efter disse regler har det været fast praksis, at Danmark overførte irakere, der havde været tilbageholdt af danske styrker, til den britiske militærlejr, der havde mandat til at foretage afhøringer af både krigsfanger og civile fanger. Spørgsmålet er, hvilket ansvar Danmark har for disse fanger, når først de er overdraget til britisk varetægt. Ifølge Genève-konvention III om behandling af krigsfanger og Genève-konvention IV om beskyttelse af civile personer i krigstid må krigsfanger og civile (beskyttede personer) kun overføres af tilbageholdelsesmagten (Danmark) til en magt, som har tiltrådt konventionerne, og kun efter at tilbageholdelsesmagten har forvisset sig om vedkommende magts vilje og evne til at respektere konventionerne. I praksis overfører de danske styrker tilbageholdte irakere til den britiske militærlejr, idet Storbritannien har tiltrådt de omtalte konventioner og desuden har både vilje og evne til at respektere konventionerne. Det er imidlertid tvivlsomt, om Danmark ville 596 Bemærkningerne til forslaget om lov om Den Internationale Straffedomstol (L 20) fremsat 4. oktober 2000, s. 20. 597 Den multi-nationale sikringsstyrke har hjemmel i FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1546 af 8. juni 2004 (S/RES/1546(2004)). Den nuværende danske deltagelse i den multi-nationale sikringsstyrke hviler på en folketingsbeslutning af 26. januar 2006. Styrken, der opererer på anmodning af den irakiske regering, yder støtte til de politiske og økonomiske reformer i Irak og til opretholdelsen af sikkerheden i landet, og de kan som følge heraf træffe alle nødvendige forholdsregler for at opretholde sikkerhed og stabilitet i Irak. 598 Jf. Genève-konvention III, artikel 12 og Genève-konvention IV, artikel 45.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201: 200 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 206 and 207: 20 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 244: 244 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?