den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
22 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK<br />
følger af artikel 1 i Tillægsprotokol II, at protokollen ikke finder anvendelse i tilfælde<br />
af interne uroligheder <strong>og</strong> spændinger, såsom optøjer <strong>og</strong> sporadiske voldshandlinger<br />
<strong>og</strong> andre lignende handlinger, der ikke har et sådant omfang (ge<strong>og</strong>rafisk, organisatorisk<br />
etc.), at de udgør væbnede konflikter. En tilsvarende afgrænsning findes ikke i<br />
<strong>den</strong> fælles artikel 3. Det er derfor blevet anført, at tærsklen for, hvornår der foreligger<br />
en ikke-international væbnet konflikt er højere i Tillægsprotokol II end i <strong>den</strong> fælles<br />
artikel 3, <strong>og</strong> at der vil være tilfælde, hvor kun fællesartikel 3 vil finde anvendelse. Det<br />
er imidlertid <strong>og</strong>så anført, at <strong>den</strong> fælles artikel 3 må fortolkes i overensstemmelse med<br />
<strong>den</strong> efterfølgende artikel 1 i Tillægsprotokol II. Ifølge visse <strong>folkeret</strong>seksperter er tærsklen<br />
for ikke-internationale væbnede konflikter i Tillægsprotokol II så høj, at <strong>den</strong> vil<br />
udelukke de fleste revolutioner <strong>og</strong> oprør <strong>og</strong> vil formentlig ikke finde anvendelse under<br />
en borgerkrig, førend oprørerne har etableret en form for de facto-regering. 0 USA’s<br />
Højesteret har afgjort, at <strong>den</strong> fælles artikel 3 skal anvendes af det amerikanske forsvar<br />
i kampen mod <strong>den</strong> internationale terrorisme. Se nærmere om reglerne om beskyttelse<br />
under ikke-internationale væbnede konflikter i kapitel 6.<br />
Definition af „væbnet konflikt“. Den <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> indeholder ikke en definition<br />
af begrebet væbnet konflikt, men en sådan kan udledes af retspraksis fra blandt andet<br />
ICTY. I Tadic-sagen fastsl<strong>og</strong> ICTY, at en væbnet konflikt eksisterer i alle tilfælde, hvor<br />
der anvendes væbnet magt mellem stater eller langvarig væbnet voldsanvendelse mellem<br />
regeringsmyndigheder <strong>og</strong> organiserede væbnede grupper eller mellem sådanne<br />
grupper in<strong>den</strong> for en stat:<br />
„ …an armed conflict exists whenever there is a resort to armed force between States<br />
or protracted armed violence between governmental authorities and organized armed<br />
groups or between such groups within a State.“<br />
Afgørelsen, af om der foreligger en væbnet konflikt, beror efter <strong>den</strong>ne definition på en<br />
vurdering af de faktuelle <strong>og</strong> objektivt konstaterbare omstændigheder u<strong>den</strong> hensyntagen<br />
til formålet med eller motivet for konflikten eller parternes karakteristik af konflikten.<br />
Ophør af væbnet konflikt. Hvorvidt en væbnet konflikt er ophørt vil blandt andet<br />
afhænge af, om tropper/organiserede væbnede styrker er blevet trukket tilbage, om en<br />
generel demobilisering er påbegyndt, om der er opnået enighed mellem parterne om<br />
udestående spørgsmål mv. Mens enkeltstående grænsestridigheder som udgangspunkt<br />
ikke i sig selv udgør en væbnet konflikt, så vil en egentlig invasion af en an<strong>den</strong><br />
stat derimod udgøre en væbnet konflikt. Det forhold, at der foregår enkelte isolerede<br />
<strong>og</strong> sporadiske kamphandlinger, betyder ikke nødvendigvis, at fjendtlighederne ikke<br />
er ophørt. Spørgsmålet om, hvorvidt – <strong>og</strong> i hvilket tilfælde – terrorisme kan anses<br />
som en væbnet konflikt, behandles i kapitel 3.<br />
20 Jf. Green (2000), s. 66-67.<br />
21 ICTY, Prosecutor v. Dusko Tadic, dom af 7. maj 1997 (IT-94-1-T), para. 561.<br />
22 Jf. Fleck (1995), s. 366.<br />
23 Jf. UK Ministry of Defence (2004), s. 205.
Change language