den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

110 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK telse mod angreb på grundlag af forbudet mod at rette angreb mod civilbefolkningen eller civile enkeltpersoner. Som nævnt under afsnittet om beskyttelse af journalister i internationale væbnede konflikter, udsættes denne persongruppe ofte for særlige farer og risici under væbnede konflikter, herunder også ikke-internationale konflikter. Som et eksempel herpå kan nævnes overgrebene på journalister under borgerkrigen i El Salvador i 1980’erne. Under denne konflikt blev fire hollandske journalister, som var ledsaget af medlemmer af frihedsbevægelsen FMLN, overfaldet og myrdet af en patrulje fra regeringens væbnede styrker. FN’s Sandhedskommission for El Salvador fastslog efterfølgende, at disse overgreb var et brud på den humanitære folkeret, herunder princippet om at civile ikke må gøres til genstand for angreb. FN har også i adskillige andre tilfælde fordømt overgreb på journalister blandt andet under de ikke-internationale konflikter i Afghanistan, Burundi, Tjetjenien, Kosovo og Somalia. 5.4. Civilbefolkningens ret til humanitær bistand Under væbnede konflikter opstår der ofte mangel på livsfornødenheder, som er nødvendige for civilbefolkningens overlevelse. Det gælder fødevarer, rent vand, medicin og sanitært udstyr. Den humanitære folkeret har forsøgt at imødekomme sådanne behov ved at regulere civilbefolkningens ret til humanitær bistand. Humanitær bistand kan ydes dels via hjælpeaktioner til civilbefolkningen, dels via civilforsvaret. Ved Den 26. Internationale Røde Kors-konference i 1995 fremhævedes fire grundprincipper af betydning for retten til humanitær bistand under væbnede konflikter: • • • • ofrene for væbnede konflikter har ret til at modtage humanitær bistand; stater har pligt til at sikre humanitær bistand over for civile under statens kontrol; stater har pligt til at tillade humanitære organisationer at fordele humanitær bistand; og humanitære organisationer skal respektere principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed, når de fordeler humanitær bistand til krigens ofre. Under internationale væbnede konflikter er krigens parter forpligtet til at tillade hjælpeaktioner til fordel for civile, også selv om det er modpartens civile. Dette vigtige princip fremgår af Genève-konvention IV, artikel 23, hvorefter krigens parter og tredjestater er forpligtet til at tillade fri passage for forsendelser af livsnødvendige fornødenheder såsom medicinsk udstyr og medicinalvarer til visse nødlidende civile. Efter bestemmelsen har stater dog visse muligheder for at kontrollere sådanne forsendelser. Den stat, som tillader passage, kan også kræve, at beskyttelsesmagten eller ICRC overvåger uddelingen af forsendelserne. For en gennemgang af ICRC’s rolle under væbnede konflikter henvises til kapitel 10. I besatte områder har hele civilbefolkningen ret til humanitær bistand, hvis den mangler livsnødvendige forsyninger, jf. Genève-konvention IV, artikel 55. Med vedta- 293 ICRC’s Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol I, s. 115-16.
5. Beskyttelse af civilbefolkningen 111 gelsen af Tillægsprotokol I blev retten til humanitær bistand udstrakt til også at gælde civilbefolkningen i områder, som kontrolleres af en stridende part, hvis befolkningen ikke er tilstrækkeligt forsynet med de basale fornødenheder, jf. Tillægsprotokol I, artikel 70. Hjælpeaktioner er i disse områder dog betinget af, at den stridende part, som kontrollerer området, tillader aktionen. Hjælpeaktioner kan generelt udføres af en hvilken som helst statslig eller privat organisation, forudsat at aktionen er humanitær, upartisk og gennemføres uden forskelsbehandling. Under 1990’ernes internationale væbnede konflikter har de stridende parter i flere tilfælde hindret eller ligefrem nægtet humanitær bistand til civilbefolkningen under henvisning til sikkerhedsmæssige hensyn. Det internationale samfund har gentagne gange fordømt sådanne handlinger, som efter omstændighederne kan udgøre en krænkelse af forbudet mod udsultning af civile som en krigsmetode. Under ikke-internationale konflikter kan hjælpeorganisationer såsom Røde Korsselskaber tilbyde deres bistand med henblik på udførelsen af deres traditionelle opgaver over for konfliktens ofre, jf. Tillægsprotokol II, artikel 18. Humanitær bistand kan som nævnt også ydes gennem civilforsvaret, jf. Tillægsprotokol I, artikel 61-67. Se nærmere herom og om civilforsvaret i Danmark i afsnit 5.6 om redningsberedskabets opgaver. 5.5. Nationalt oplysningskontor I tilfælde af krig eller besættelse skal Danmark oprette et nationalt oplysningskontor (national information bureau) til indsamling og videregivelse af oplysninger om internerede militær- og civilpersoner samt om sårede og døde kombattanter. De nationale oplysningskontorer har en vigtig funktion også på internationalt plan, idet de er den vigtigste videresendelseskanal for Den Centrale Eftersøgningstjeneste (Central Tracing Agency) under Internationalt Røde Kors. I praksis har ICRC imidlertid ofte måttet påtage sig at oprette sådanne oplysningskontorer eller at etablere sin egen eftersøgningstjeneste i felten for at indsamle og videregive oplysninger om krigsfanger og andre beskyttede personer, som befinder sig i området. Statsparterne, de nationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber og forbundet af disse (IFRC) samt ICRC vedtog på Den 25. Internationale Røde Kors-konference i 1986 en resolution, som blandt andet opfordrede staterne til at forberede oprettelsen af oplysningskontorer i fredstid, således at kontorerne ville kunne opfylde deres forpligtelser umiddelbart efter et eventuelt udbrud af en væbnet konflikt. I Sverige er der oprettet et nationalt oplysningskontor i overensstemmelse med bestemmelserne i Genève-konventionerne. Dette varetages af Svensk Røde Kors efter aftale med den svenske regering. Tyskland har også oprettet et informationskontor som beskrevet i Genève-konventionerne. Kontoret („Amtliche Auskunftsbüro“) er belig- 294 Jf. Genève-konvention I, artikel 16-17, Genève-konvention II, artikel 19, Genève-konvention III, artikel 122-125, Genève-konvention IV, artikel 136-141 og Tillægsprotokol I, artikel 33. 295 Beredskabsstyrelsen, Sundhedspersonalets rettigheder og pligter under væbnede konflikter, 1999, s. 24. 296 Se information herom på http://www.icrc.org/ihl-nat, under Sweden, „Ordinance relating to the obligation to provide information concerning prisoners of war and other protected persons“.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61: 0 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 62 and 63: 2 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 109: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 161 and 162:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
200 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?